Ting der undrer mig… Plus size tøj og sko edition

Cirka samtlige no-gos i min bog på et enkelt billede. FOTO: Zizzi.dk

Jeg bruger plus size tøj og derfor er der ting som jeg virkelig undrer mig over, gang på gang når jeg skal købe nyt tøj f.eks hos HM, Zizzi eller Ellos.

  • Folk der har ekstra på sidebenene, de gider ikke skinny jeans…. Jeg kan vitterligt ikke tro at nogen som har det, gladeligt hopper i et par skinny jeans om morgenen.
    I skrivende stund er 23 ud af de 37 modeller der er tilgængelig på H&Ms hjemmeside skinny jeans. But why? Stop nu den trend, det er ikke pænt til nogen faktisk…. Ikke folk med de ekstra kilo, ikke piger der ser helt normale ud og SLET ikke fyre. (Nu fornærmer jeg helt sikkert en del og i skal selvfølgelig gå i dem hvis i selv synes, det er blot min mening ;))
  • H&Ms lingeri udvalg. Jaja der er større skåle, men omkredsen går kun til 95….. Det er ikke nok, skal jeg hilse og sige.
  • Det samme gælder deres sports BHer, den går op til 3XL ja, men det er så også svært at tyde hvad det egentlig dækker over. Plus de ser hamrende ubehagelige ud…
  • T-shirts/tunikaer med korte ærmer eller nærmest ingen. Nej tak herfra. Hilsen mine mormorarme.
  • Sko. Store størrelser, f.eks 42-44 og så med hæl. Nej tak jeg er 179 og har ikke brug for at blive højere.
  • I forhold til sko er det også lidt besynderligt at man ikke tager højde for (tøhø), at der er folk med brede fødder i de størrelser også. Undtagen Birkenstock! They know! I det hele taget er det bare mærkeligt at et skomærke ikke laver længere oppe end 41 i rigtig mange tilfælde. De tror ikke at folk med større fødder har lyst til at gå i nogle fede sko eller hvad?
  • Blomsterprint, bare nej!
  • At man har fundet det perfekte par bukser… Men det er egentlig til yoga/træning og man ikke helt forstår hvordan filan de ikke bare kan lave det i noget almindeligt stof også?

Dog vil jeg sige at plus size markedet har oppet sig gevaldigt i forhold til hvad det har været. Men der er bare stadig meget lang vej endnu.

Jeg ved ikke hvor mange piger/damer jeg har set gå i skinny jeans, hvor jeg tænkte, hold kæft det ser ubehageligt ud. Jeg glæder mig i hvert fald til at flare jeans og bootcut kommer tilbage i billedet, for den der skinny jeans trend er ganske forfærdelig at se på.

Men det er jo næppe noget jeg kan gøre noget ved, men jeg undrer mig altid over det, når jeg ser på det udvalg jeg har af tøj når det kommer til plus size.

For det er dælme ikke meget variation der er at hente der. Desværre.

Personligt føler jeg mig bedst tilpas i de førnævnte træningsbukser, som jeg da også ofte benytter på jobbet.

Jeg sidder her i 12 timer af gangen og mit liv er simpelthen for kort til at jeg skal sidde i noget ubehageligt tøj.

Det kunne bare være fedt, hvis der måske kunne nytænkes lidt med plus size tøjet og ikke bare blindt følge i sporet af hvad moden nu diktere. For det er sgu ikke altid lige det pæneste.

/rant over…

Lidt totalt offtopic i forhold til i går, men ja jeg var lige forbi H&Ms hjemmeside og så kom jeg til at tænke på det, som jeg gør hver gang jeg er forbi og nu måtte jeg lige ud med galden 😁

Nå men jer plus size tøser, jeg ved i er derude. Synes i det samme som mig eller elsker i skinny jeans? (Please sig nej 😜)

Tanker fra et sygeleje…

Dette indlæg er skrevet i forrige uge, da jeg lå syg og kedede mig noget så grusomt i alt snotten.. Så måske noget af det er lidt mere sammenhængende end andet 😛

Der var engang i blogland hvor stort set alle blogs havde en label på sig, niche om man vil.

Modeblog, mommyblog, beautyblog, neglelakblog, madblog, helseblog osv.

De labels findes i og for sig også i dag og der er masser der holder sig indenfor den label de nu engang har fundet sig til rette i.

Om det er fordi de ikke har udviklet sig i den tid de har blogget, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Dem af jer som har læst med her i mange år ved jo nok hvilken udvikling eller ændring om man vil, at mit lille hjem her på internettet har taget sig.

Og det er jo klart fordi jeg har ændret mig og mine interesser også har.

Det ser jeg også på mange andre større blogs, at de er gået fra at være under en bestemt label til at være en sammensurium af en masse andre og de har som jeg også udviklet sig, hvilket jeg kun ser er naturligt når der måske kommer mand, børn og lign. ind i billedet.

Det gør så også at stort set de fleste af de blogs jeg havde under førnævnte labels i min feed-reader (feedly.com er den jeg bruger), nu efterhånden bare er endt under Personlig, for det er den label jeg putter langt de fleste blogs i i dag.

Hvilket bringer mig frem til det jeg egentlig ville skrive om, nemlig hvad min blog er endt under. Som nok også bare er personlig.

Jeg må indrømme det er svært at komme retur og forsøge at fortsætte der hvor jeg slap. Fordi da jeg bloggede for et par år tilbage var det jo en decideret beautyblog, med et par personlige indlæg her og der.

Dels svært at finde på noget at skrive om hver dag, jeg ved godt jeg absolut ikke skal udgive et indlæg hver dag, men jeg vil gerne og så synes jeg det er fedt at kunne være konsistent og ikke mindst at jer som læser med, ved hvad i kan forvente fra mig.

Man ser jo tit bloggere har haft en lille breather på et par dage og så komme retur og sige undskyld jeg ikke har skrevet noget, hvor jeg nok må indrømme jeg ikke har skænket det en tanke at der ikke har været et indlæg, medmindre det er en som man ved skriver et nyt indlæg hver eneste dag.

Hence mit indlæg om sygdom den anden dag… man ved jo aldrig hvad folk tænker der kunne være sket…

Det svære for mig ligger nok ikke i at egentlig finde på noget at skrive om, for selv en lille ting kan jeg sagtens få et blogindlæg ud af.

Det svære er mere at der altså ikke sker det vilde i mit liv, jeg går jo som bekendt stadig rundt i en venteposition herhjemme med huset.

Og er jeg på arbejde, så foretager jeg mig vitterligt intet andet foretager end arbejde og søvn og et måltid her og der, da jeg arbejder 12 timers vagter dag og nat.

Og har jeg fri har jeg Magnus hjemme og er det på hverdage går det op i madpakker og hans skole og ikke så meget andet.

Der er de store blogge nok heldige at de trods alt bliver inviteret til events og den slags, så de rent faktisk har noget at skrive om. Var de gået hjemme noget lig mig, så tvivler jeg på hvor lang tid de kunne holde den kørende med at skrive om ingenting.

Savner jeg dengang jeg også fik invitation til events? Næ egentlig ikke.

Savner jeg at få tilsendt makeup og neglelak? Ja og nej.

Ja, det var fedt at få det sidste nye tilsendt.

Men nej, at konstant skulle prøve en ny kollektion med mellem 4 og 12 neglelakker, og lægge på bloggen efterfølgende og helst som den første så man fik klikkene. Det var et pres der til sidst ikke var så sjovt mere, jeg kom lynhurtigt bagud når en ny sæson tikkede ind hvis det var i midten af min arbejdsuge.

Det lyder jo som et luksusproblem, men til sidst var jeg ved at drukne i neglelak og makeup og her 2-3 år efter hvor jeg sådan officielt stoppede, så har jeg stadig rigtig meget tilbage, som jeg dog heldigvis stadig kan bruge til gaver og lign.

Men for at vende tilbage til det jeg nævnte lidt højere oppe, det var nemmere at være en niche blog end en allround blog, men jeg nyder at kunne skrive om lige præcis det som falder mig ind.

Det var, som jeg selv husker det, ikke noget jeg selv synes passede ind i det hele da det var en beautyblog og som jeg nok har nævnt før, gjorde jeg til sidst følte mig fanget i en bestemt kategori og var derfor jeg sagde stop til alt makeup og neglelak og nu kun viser jer det hvis jeg selv har købt det.

Lang smøre, og long story short, så synes jeg det er skidefedt igen at være tilstede herinde og skrive for og til mig selv, uden at tænke på om et bestemt antal læsere skal klikke ind forbi.

Og jer som hænger på endnu, trods det er få i forhold til hvad det engang var, så er det bare dejligt i gider være her.

Så tak for jer 💜

LIVE – der var knapt så live

Photo by daniel dinu from Pexels

Bedst som man troede at barnet skulle i seng efter Disney Sjov og aftenen ellers skulle stå i lidt alene tid for mig, så blev vi viklet ind i at hente LIVE appen og stemme med i DR’s nyeste satsning fredag aften.

Så der blev hentet app og gjort klar til at stemme på den første kvindelige solist.

Hun præsenterede sig selv og begyndte at synge og så opdagede jeg altså at min app sagde at afslutningen var slut.

HVAD FILAN? Skal man ikke have en chance for at høre hvordan de synger eller hvad sker der?

Nå vi måtte stemme på den næste så… Samme ting skete dog også der.

Og så var det at det gik op for mig.. Som det så mange gange har gjort før, når jeg har siddet og set TV2 News og tænkt, hvorfor fanden sender de reklamer endnu, når klokken er 22.02?

Eller set fodbold og fået notifikation på min telefon om nu er der altså scoret, 2 minutter før jeg kan se målet….

Problemet er nemlig at streamer man sit live signal fra tv-kanalerne så er signalet forsinket. Og det er ligegyldigt om du sidder direkte på DR’s hjemmeside og gør det eller værre endnu over chromecast, for der bliver signalet endnu mere forsinket.

Så DR har måske udelukket halvdelen af seerne, måske mere, til at deltage i programmet, fordi der er den her forsinkelse på.

Og som jeg luftede på Twitter, så er det enten blevet glemt af programmets bagmænd eller med vilje bare tænkt at de seere behøver vi ikke at have med til at stemme.

Jeg tror nu mest på det første, altså at man ikke har skænket det en tanke…

Eller jeg håber… for det andet er jo bare dumt….

Jeg ytrede som skrevet min mening et par gange på Twitter under showet og nævnte at der garanteret også kom en artikel om det på Ekstrabladet.dk .. og ganske rigtigt, der var faktisk allerede en artikel. Hvor mit tweet endda blev citeret.

Dog som læser og ikke seer. Sjovt de automatisk går ud fra man læser EB.. 

Altså det gør jeg 😛 men det ved de jo ikke og så kunne de da godt have indlejret mit tweet, så jeg fik lidt credit 😂

Så det eneste umiddelbart flow-TV egentlig har kørende for dem er, at det er LIVE tv og os der streamer, bare har tabt i direkte programmer.

Man kan læse en smule om det her for det er absolut ikke nogen nyhed, folk glemmer det bare.. konstant 🤷‍♀️

Anyways jeg synes egentlig showet var ok, man så en masse forskelligt musik på kort tid og jeg synes det var mega fedt at både rap og dødsmetal gik videre. Hallelujah for jer der kunne stemme 🙌

Så barnet og undertegnede skal da se med igen næste fredag. Dog ikke sammen, da jeg har nattevagt, æv!

Magnus synes i øvrigt det var mærkeligt det var Kristian der var vært.. “Han burde jo ligge og sove på Ramasjang” .. og det har han vel lidt ret i 😛

Kiggede i også med og havde samme oplevelse som os?

Nyudnævnt SoMe Manager

Yep det er undertegnede der nu kan tilføje den titel til CV’et.

Jeg har nemlig påtaget mig ansvaret for at oprette den facebook gruppe, hvor at alle billeder som lærerne tager af 0.b, skal lægges op.

Og det er jo altid godt til noget mere på CV’et.. Og i disse SoMe tider, er det vel ikke noget dårligt at skilte med? 😛

Jeg er netop hjemvendt fra det første forældremøde i skolen, knap 14 dage inde i skoleåret og vi er allerede blevet bombarderet med forældreintra, skolebal, lektier og legegrupper.

Ej så slemt var det heller ikke, men ovenpå alt det andet som sker, så kan en masse info omkring hvad der sådan forventes, f.eks. legegrupper, godt være lidt overvældende.

Det er jo også noget som er overvældende for hele familien, pludselig at være ude af de trygge rammer som børnehaven gav, med indhegning og låger der var låst, til en skolegård de egentlig bare kan gå ud af hvis de synes at de vil det.

Det er også en af de ting jeg sådan lidt med gru frygter sker. At Magnus pludselig dukker op herhjemme af sig selv, fordi han måske blev drillet eller blev ked af det og så bare er stikker af.

Vi bor omkring 500 meter fra skolen og den er heldigvis på den samme side af hvor vores hus ligger, og jeg er ret sikker på han kender vejen, men stadig, han er kun seks år, så at tænke på at han er gået hjem hele vejen selv, er sgu lidt scary.

Nå men skal jo ikke male fanden på væggen, det er ikke sket endnu, 7-9-13 og salt i skoen og bank på glasset osv.

Det var altså lige et sidespor, ville egentlig bare lige lufte lidt, hvor stort det egentlig er at have fået et skolebarn. Det er noget af et hop…

Og ja.. de bliver virkelig så hurtigt store.. Suk

Luksusfælden

Photo by Jessica Lewis from Pexels

Det er ingen hemmelighed, hvis man følger med på mine sociale medier at jeg er vild med reality.

Jeg ser nok egentlig ikke så meget som andre, men jeg har nogle faste programmer jeg ser, og ser frem til kommer retur når der er pause. En af dem er selvfølgelig Luksusfælden.

Jeg labber hvert eneste program i mig og det minder mig bare konstant om hvor hurtigt man kan komme på forkert kurs. Som i aftenens program, hvor de lige har taget hul på en ny sæson… De har virkelig ikke været gode med deres penge! Se den på Viaplay hvis i missede den på TV3 her til aften 🙂

Personligt har jeg to store “regrets” med i bagagen økonomi wise, som jeg har lært af på den hårde måde.

Party hard

Vi kan jo tage dem en af gangen, så vi starter lige med at spole tiden tilbage til 2001, hvor jeg var 18, lige flyttet hjemmefra, fået min børneopsparing udbetalt og et Dankort.

Forward til et år senere, hvor jeg er blevet 19 år og omkring 20.000 kr. fattigere i et forbrugslån. For da jeg fik et Dankort og i øvrigt en masse penge via min børneopsparing, så blev de også brændt af i en god fart og der blev hævet godt over.

For da jeg lige pludselig havde brugt godt 10.000 kroner på mit Dankort, så fik jeg et brev fra banken, som da lige ville høre hvordan jeg havde tænkt mig at betale det overtræk.

Eh ja hvordan ville jeg det?

Det endte dog bare i jeg fik lavet en kassekredit, som jeg i øvrigt holdte maxet ud i lang tid, endda røg over, for da jeg selvfølgelig bare festede videre og brugte penge, så ramte jeg pludselig også de 20.000 kr. og eftersom banken synes det var en dyr måde at låne penge på, så foreslog de da at min kassekredit da bare blev hævet igen(!).

Så 19 år og skylder 20.000 kr. som der var brugt på ingenting. Eller det har nok været sjovt at gå i byen, men hvem fanden husker det 20 år efter… 

Der var det også ligesom jeg sagde stop og tænkte det ik gik længere, så jeg fik lavet kassekreditten om et til lån, som ellers forfulgte mig godt op i mine tyvere, fordi jeg ind imellem skulle bruge penge til indskud i lejlighed og den slags.

Så jeg vil mene jeg egentlig først fik lagt det lån helt i graven da jeg var omkring 27-28, så altså næsten 10 år, med det samme lån. 

Jeg tror det højeste det nogensinde var oppe på var omkring de 40.000 kr. hvilket var de førnævnte indskud og den slags fornuftige ting. Men jeg ærgrer mig stadig i dag over de penge jeg bare brugte løs af, uden af at have. 

Hvilket man klog af skade, heldigvis husker fremover.

Eller… (her kommer den anden store økonomiske regret)

Det var da i hvert fald indtil jeg stod og skulle bruge en vaskemaskine i den lejlighed som mig og min ex flyttede sammen i.

For jeg var helt klar på jeg bare skulle ringe til L’easy og leje en, for den lejlighed vi havde fået, var ikke permanent og derfor ville det være tosset og købe en, når jeg ikke vidste om jeg kunne få den med over i en ny lejlighed.. Hvilket også senere viste sig at være tilfældet.

Men…. jeg er ikke god til at snakke med sælgere i telefonen, de har det med at overtale mig til ting jeg ikke vil og det var også tilfældet her. Hvor jeg endte med at købe en vaskemaskine hos L’easy på afbetaling. 

Hvilket betød at når jeg engang var færdig med at afdrage på den, så ville vaskemaskinen samlet set havde kostet 20.000 kroner!!!

Hold kæft det er bare SÅ dumme penge at give ud, fordi man ikke har kunne sige nej, eller sat sig ind i hvor dyrt det er at låne på den måde fra f.eks. firmaer som L’easy.

Det har jo så også betydet at jeg generelt tænker mig meget mere om når det kommer til penge, og jeg ved præcis hvor meget jeg må bruge på en dag, så jeg har penge når måneden går på hæld.

Og i dag er det er da også “kun” et hus jeg skylder på, hvilket er et af de mere fornuftige lån, trods alt 😉

OG jeg har lært at sige nej til telefonsælgere.. Hey man får en rygrad når man bliver ældre åbenbart 😛

Har i også lært af jeres dumme økonomiske beslutninger, som jeres yngre jeg kom til at tage? (det håber jeg 😂)