For et års tid siden der fik jeg tilsendt Sard Kopenhagen’s arganolie og lip balm, dengang anede jeg ikke hvad arganolie var og tænkte ik rigtig nærmere over det, da jeg egentlig synes det var lidt mærkeligt at skulle putte olie på huden og i ansigtet. Dengang var det vidst også stadig ret nyt med alle de der olier, så den røg på hylden med ting der skulle testes på et tidspunkt. Det tidspunkt har jeg så endelig nået nu.. og det er jo så dumt at jeg ikke har prøvet det ordentlig før nu… fordi jeg elsker det simpelthen!
Lip Balm
Dog vil jeg lige starte med at snakke om lip balm’en, da jeg faktisk fik prøvet den ret kort tid efter jeg fik det, da jeg røg ind i en god omgang forkølelse og der var den simpelthen en lifesaver for min næse, der ellers plejer at blive så rød og tør af alt den pudse næsen, trods kleenex med balsam… Nå men jeg smurte den godt med lip balm og den var ikke ramt som den plejer, virkelig dejligt ikke at skulle døje med det oveni snot og den slags 😛 Så den kan jeg i hvert fald godt anbefale anytime, den er rigtig god både til læberne og ja næsen 😉 Den indeholder i øvrigt ikke petrolatum, silikone, parabener eller PEG (hvad det så end er ;)) Men ikke nok med det så kan den også bruges til lipgloss, pleje af neglene, smårifter og tørre albuer og knæ. Så det er virkelig et allround produkt, som virker 🙂
Arganolie
Jeg har jo så også fået prøvet arganolien nu, og det første jeg lagde mærke til da jeg prøvede den første gang var duften.. eller det hedder vidst lugten når det ikke dufter så godt.. Eller alternativt hvis man kan sige det. Da det jo er 100% rent så lugter det også derefter, af arganolie, som man nok bedst kan beskrive som… lidt af ged? 😀 Nu ved jeg ik hvor tit man lugter til ged’er, men de dufter ik godt så vidt jeg husker 😀 Men den er altså til at leve med da olien er virkelig lækker både på huden, i håret og i ansigtet.. Grunden til jeg pludselig tænkte at jeg burde give olien en chancen var faktisk at jeg løb tør for Morroccan oil, som jeg netop plejer at bruge til håret og så var gode råd dyre og heldigvis virkede Sard Kopenhagen arganolien ligeså godt 🙂 Jeg glæder mig især til at bruge den her til vinter når huden bliver udsat for lidt hårdere vejr, fordi jeg er næsten sikker på at den klarer jobbet rigtig godt 🙂 Hvis man i øvrigt ikke er til den “neutrale” duft som denne har, kan det også købes med duft, den ved jeg dog desværre ikke hvad dufter af, da jeg ikke har prøvet den 🙂
Arganolie indeholder, som jeg tidligere skrev i indlægget her, masser af e-vitaminer og antioxidanter og der er masser af anvendelsesmuligheder. Jeg nævner i flæng: anti-age serum til brug under dag og natcreme, daglige pleje af fedtet/uren, mindsker grove porrer i ansigtet, opheling af ar, sår og forbrændinger, after sun produkt -mindsker rødme, sol og pigmentskader i huden, renseolie til ansigtet, til alle hudtyper. Almindelig bodyoil, anti-strækmærke olie til mave, balder, lår og barm. Opstrammende olie f.eks. i forbindelse med vægttab, plejende olie til barmen, for nybagte mødre. Ikke mindst så er det en blid, genopbyggende olie til strålebeskadiget hud, ar og forbrændinger.
Så mulighederne er mange, men det bedste råd jeg kan give er nok at få fat i en prøve først og se om du kan tåle det, det er jo ikke alle der kan tåle alt, bare fordi det er 100% rent 🙂 Min læge frarådede mig f.eks at bruge det på min soleksem på mine arme, så det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Men har brugt den stort set alle andre steder den kan bruges, uden problemer, trods min til tider ret sarte hud 🙂 Sard Kopenhagen vandt i øvrigt i Danish Beauty Award kategorien Årets Danske Produkt med deres facial mist, som jeg endnu har til gode at prøve.. Men det skal det helt sikkert! Har i haft fornøjelsen af Sard endnu? 🙂
Produkterne kan købes på sard.dk ellers tag et kig på deres forhandlerliste her 🙂
2 comments
Jeg kender det desværre ikke, men jeg får faktisk helt lyst til at prøve… i hvert fald læbepomaden.
– og så kan man jo lige så godt lige få en prøve på olie også 🙂
Ja lige præcis 😉 Kan i hvert fald kun anbefale det 😀