Jeg har endnu til gode at få lavet en tatovering. Det er overvejet mange gange, men når jeg så skulle til det projekt med at finde en tatovør er det ligesom gået i stå der.
Efterlyser man erfaringer med en given tatovør hører man jo både godt og dårligt og så får det mig altid til at genoverveje projektet og igen så strander det ligesom der.
Nu fik manden derhjemme så lige banket lidt op for ideen igen, fordi han luftede for mig at han havde overvejet at få tatoveret den kartoffelfamilie, som sønnen kom hjem med fra børnehaven sidste år.
Tegningen indeholder altså både mor, far og Magnus, men jeg tænker at få bare lavet mig selv som Magnus nu engang så mig, da jeg skulle tegnes som en kartoffel. Børne tegninger er ret fantastiske og jeg tror ikke man finder noget mere unikt end hvad deres hjerne finder på at tegne.
Vi har nok de første 500 af dem liggende. Men lige den her tegning har altså en særlig plads i mit hjerte. ❤️
Er der mon nogen af jer der har fået foreviget jeres børns fantasi på kroppen?
2 comments
Knaldgod idé! Den tyvstjæler jeg, hvis altså min unge nogensinde kommer hjem med noget, der er værd at forevige 😆
Jeg har tatoveringer. Men ikke nogen børne tegninger. (Har til gengæld sønnikes fødselsdag på armen)
Jeg synes det er en rigtig fin idé.
Hvis man er sikker på man gerne vil have en tatoo..