Jeg har lige afsluttet en lille giveaway på min facebook side, og i den forbindelse kan jeg ikke lade være med at studse over hvor meget de sociale medier har ændret sig de sidste par år.
Grunden til at jeg afholdte den giveaway var dels fordi jeg gerne ville af med lidt flere af de produkter jeg har liggende fra min tid som skønhedsblogger, og dels fordi at hver eneste gang jeg har opslået noget på siden har jeg mistet likes på fb, ja det gælder sådan set også på Instagram, så nu var jeg nået ned på 2000 likes igen, jeg har før været nået op på det, men nu er jeg altså nået ned på det. Og hvorfor ik fejre det? Dem som bliver hængende trods ramblings om alt muligt andet end hvad siden egentlig har handlet om engang, fortjener da en treat 😉
Nå men i den forbindelse så kan jeg jo følge med i likes og unlikes og stort set efter at jeg havde annonceret den giveaway, så var der en der unlikede, så jeg var på 1999, det synes jeg bare er så sjovt, at det lige skal understreges endnu en gang at folk unliker. Ej jeg tænker det har formentlig været en fra udlandet der alligevel ikke har fattet hvad der står så jeg tager det ikke så tungt. Det gør jeg sgu heller ikke hvis jeg var røget ned på 1900 eller 1000.
Jeg er ret ligeglad med hvor mange likes jeg har, det er bare morsomt at følge med i, nu hvor jeg ikke rigtig går så meget op i stats mere, som da jeg bloggede mere jævnligt. Men kan heldigvis også se at der er kommet folk til, trods en del unlikes, så den er på 2000 ligeud igen.
Sådan var det jo ikke for få år tilbage, holdte man en giveaway fik man jo altid flere likes end dislikes, folk er blevet mere kræsne om hvad der dukker op i deres feed i dag og dermed unliker vi også mere.
Det samme gælder på min instagram, stort set hver gang jeg poster noget så mister jeg followers der. Instagram er virkelig blevet et dødsygt sted, hvor jeg stort set kun ser stories, da det der dukker op i mit feed nogen gange er op til en uge gammelt og det synes jeg virkelig er idiotisk. De har totalt ødelagt hvad instagram engang var, for at få plads til annoncer og what not.
Jeg er i hvert fald glad for jeg ikke lever af min blog i dag, da jeg ville bruge en stor del af min tid på at rive hår ud af hovedet pga den ændring på instagram. Ikke fordi facebook er meget anderledes, jeg ser sjældent her og nu opslag, det er ofte flere timer/dage gamle opslag som dukker op, medmindre jeg aktivt vælger at se det nyeste. Hvilket jeg så også skal gøre hver gang.
Jeg er glad for jeg ikke skal like hunte, eller bruge penge på at reklamere med mit indhold som kan nå ud til flere, da instagram og facebook begge er blevet nogen kællinger i det henseende. Tager dog hatten af for dem der lever af det… eller forsøger på det, jeg tænker ikke altid det er helt nemt. I hvert fald ikke for de store blogge, som alligevel ikke er de største. Det er nok dem der struggler mest.
Hvad siger i? Oplever i som blogger/instagrammer/forbruger det samme? Jeres reach/likes er faldende i forhold til for 1-2 år siden?
Hvis i nu ikke skulle følge med på min facebook, så sker det ude i højre side eller lige her. 😉
2 comments
Jeg er almindelig bruger af sociale medier, og altså ikke blogger eller lignende. Jeg synes Facebook er røvsygt efterhånden, og overvejer seriøst at afinstallere på telefonen, og så bare tjekke ind på pc’en en gang imellem. Er ikke klar til at melde helt ud endnu, og synes også (sjældent) det giver gode oplevelser og kontakt med gamle venner/bekendte.
Instagram er også blevet voldsomt irriterende pga de mange annoncer. Jeg bruger ikke Instagram så meget, så lever med det.
Har i min ferie besluttet, at der fremadrettet skal bruges mest krudt på Linkedin, da der er lidt mere substans – dog synes jeg også det medie bevæger sig i den forkerte retning.
Så generelt mindre tid på sociale medier, og mere bevidsthed om detegentlig tilfører mit liv værdi. Den tid jeg sparer på medierne, skal bruges på bøger, de er blevet forsømte de seneste år….
Ja jeg var også ivrig læser før i tiden, nu bliver det måske til en om året 🙁 Det er virkelig spild af tid de sociale medier… Tag en der skylder en pizza og den slags, det er hvad facebook smider i mit feed i hvert fald… 😐