Jeg har været inde på det før, det der med jeg ikke helt ved hvordan og hvad jeg skal bruge bloggen til.
Det ene dag så kommer der et indlæg om noget neglelak og den anden dag noget langt dybere.
Med alle de sociale medier som der findes i dag, så er der også mange kanaler ud til sine læsere.
Derfor er der heller ikke det samme behov fra bloggerens side (altså mig) at opdatere herinde lige så ofte, fordi det er noget nemmere at gå på instagram og lægge et billede eller en instastory op.
Det har jeg da også benyttet mig af flere gange i løbet af den sidste tid, nok mere i løbet af sommeren end her de sidste par uger. Der har jeg jo haft travlt med sygdom og arbejde.
Det er også derfor jeg føler mig lidt forvirret omkring hvad jeg vil hvorhenne, med blog og de sociale kanaler jeg nu engang har. Hvilket også viste sig i form af lukningen af min facebook side, som jeg dog har åbnet igen og de mange beskeder fra inderne, er da også stilnet af… Men de kommer stadig.
Jeg tror efterhånden jeg er ved at være kommet frem til hvad der skal ske herinde og hvad der ikke skal ske.
Men jeg gider ikke melde noget ud for at det holder i et par dage og så går jeg i en anden retning, så nu gør jeg bare tingene og så må i hoppe med eller hoppe af 😉 Jeg vil i hvert fald stadig være aktiv her og på instagram. Facebook er jeg egentlig ret ligeglad med, men jeg deler selvfølgelig stadig mine indlæg der.
Så vil egentlig bare opfordre til at hoppe med over på Instagram @rijah og så følge med der og her. Så misser i sgu ik noget ;D
Nu har jeg også fri indtil mandag, så nu har jeg intet mindre end tre (måske endda fire) ugers neglelak i #52uger52lakker at indhente… Selvom det vel er en smule snyd at bare lave sådan tre i træk..