Beauty shopping lately

Ja som jeg skrev i forrige indlæg, så er det ik meget beauty relateret det bliver til herinde mere, eller ude i virkeligheden. Dog har jeg da shoppet lidt ind på den front, da der selvfølgelig skal bruges diverse faste produkter.

Derfor så tænkte jeg, trods jeg ikke er full on beauty blogger mere, snildt lige kunne vise jer hvad jeg har købt for nyligt. Kan jo ligeså godt dele de gode erfaringer, når jeg nu har dem ik 😉

Hvis vi starter til venstre og bevæger os mod højre:

Embryolisse Lait-Crème Concentré er en gammel kending jeg igen har fået købt hjem. Har ikke brugt den et par år, da jeg har været med på olievognen, men fik lyst til at få den hjem igen da jeg var på shoppingtur på Gettheglow.dk.

Formula 10.0.6 Be Berry Clear Illuminating Peel Mask er også købt på GTG og den har jeg brugt en fire-fem gange siden den kom hjem og den er virkelig lækker. Den kan virkelig få min hud til at slappe helt af og den er så dejlig blød efterfølgende. Kan kun anbefales.

Så har jeg kastet mig ud i en relativ dyr maskara, Idun Minerals Gull, som er virkelig god til min korte kedelig vipper. Jeg får ikke så fine vipper som f.eks Nana, men man kan da se jeg har mascara på trods alt 😉 Også købt på GTG.

Clarins er et mærke jeg aldrig har prøvet før, primært på grund af prisen, men der stod en Clarins dame i Matas da jeg var forbi og hun lokkede og ja så røg der en Hydra-Essentiel dagcreme med hjem og en One Step Facial Cleanser, begge dele rigtig lækre og pengene værd.

Jeg skifter lidt imellem Clarins og Embryolisse’n, alt efter humøret 😉

Sidst men ikke mindst så røg jeg på apoteket for et par uger siden, da jeg blev ved med at døje med at hver side i mine mundviger var totalt tørre og nærmest lignede jeg rendte rundt med forkølelsessår i begge sider, hvor en af medarbejderne anbefalede mig Dermalibour+ fra A-Derma. Det er jeg virkelig glad for hun gjorde, for det har virkelig virket og den tog de tørre mundviger på kort tid. Udover det kan den bruges på tørre pletter, andre steder på kroppen og i ansigtet, og til børn. Så den er lidt af et allround mirakelmiddel, så helt klar anbefaling herfra til den slags.

Nå ja og så har jeg jo også nogle neglelakker på vej til min Matas… jeg kunne ikke stå for de to farver her og har ikke prøvet Essies nye Gel Couture lakker, så det må jeg jo.. nu lysten endelig er der! Flakonerne er jo også så smukke 😍😍

Bruger du aldrig neglelak mere?

Jeg har fået ovenstående spørgsmål et par gange siden jeg startede med at blogge igen.. og hurtigt svar er nej, stort set ikke. Tror siden bloggen sådan stoppede beauty-wise har jeg haft neglelak på 2-3-4 gange. Sidste gang jeg kan huske jeg havde det på var til nytår… tror jeg.

Dermed ikke sagt jeg slet ikke har noget relateret til det kørende. Jeg bruger selvfølgelig makeup, eller jeg bruger mascara. Lidt hudcreme, læbepomade og meget lidt rens og så forsøger jeg er smide nogen fugtmasker og andre af den slags på ind imellem. Men lige så dårlig jeg var til at bruge produkterne dengang jeg bloggede om dem, det var virkelig tit noget jeg måtte tvinge mig selv til at huske, når jeg testede noget, lige så dårlig er jeg stadig til at huske det. For det meste bliver det altså kun til rens af huden når jeg er i bad.. fyyyyy.

Jeg ved det, det er dumt, men nu har jeg allerede haft mit første udbrud af følgerne af solen og dermed tør jeg faktisk ikke rigtig rense huden, når den er sådan semi-skadet. Det må man vidst heller ikke.

Udover det har jeg givet så meget af min efterhånden kæmpe samling af beauty sager videre til venner og familie. Tror det er blevet til en 4-5 bæreposer, så det er heldigvis kommet videre og ligger ikke og samler støv hos mig mere.

Men det har altså stadig efterladt mig med en shit-ton of neglelak herhjemme. Jeg har dog allerede solgt en del ud af det, men jeg har i hvert fald stadig en 5-800, måske flere lakker end det stående. Jeg har forsøgt mig med at sælge lidt på tictail, hvilket også gik fint. Men jeg er bare ik fan af det der med at sende neglelakker med posten og ikke mindst at paypal hugger en procent del af salget.

Så er du i nærheden af Brøndby og står du og mangler lidt lakker, så er du mere end velkommen til at kontakte mig, så vi kan finde ud af at du kigger forbi og køber meget billige lakker 🙂 Eller har du set en lak her på bloggen på et eller andet tidspunkt og mener at den kunne du da godt bruge, så skriver du bare 😀

Til gengæld har jeg shoppet et par gange hos gettheglow.dk og Mette hun har altså nogle lækre sager, så hun er blevet min nye beautypusher. Jeg har blandt andet fået købt mig IDUN Minerals Gull mascaraen, som jeg synes er rigtig god og kun kan give en anbefaling med på vejen. Jeg regner i øvrigt med at lægge en ordre på Oskia Micro Exfoliating balmen, når jeg lige får skrabet lidt dollars sammen til den. Har nemlig kun hørt godt om den fra flere forskellige 🙂

 Jeg er også faldet i matas fælden en enkelt gang.. 😆

Kender i det? Facebook edition

  • du sidder og browser på facebook, ser en video/opslag/whatever, du trykker dig tilfældigvis væk fra siden, kommer til at lukke siden eller lign. ved et uheld og så er det opslag stort set umuligt at finde igen? Som i u m u l i g t!
    Jeg har seriøst ledt efter et opslag henover et par dage, for at tilfældigvis støde på det igen.. altså wtf facebook. Her vil jeg dog slå et slag for GEM opslag muligheden, som kan findes i den lille trekant ved hvert opslag. Den benytter jeg meget rigtig meget af.
  • at der i venneforslag, dukker folk op som du absolut ikke vil være venner med. F.eks din gamle tandlæge, dine kollegaer, din gynækolog, dine venners forældre…
    Nej jeg vil ikke have min chef som ven på facebook tak.
  • hver gang man opdatere facebook dukker der nye opslag op. og det er HVER gang.
    det minder mig om jeg virkelig bliver nødt til at unlike alle de der lifehack og mad video sider, de er overalt!
  • når man åbner facebook på sin telefon og ser et opslag man egentlig gerne lige vil læse nærmere, men facebook da lige opdaterer af sig selv og IGEN er indlægget _væk_

Kom gerne med flere af jeres frustrationer over fjæsen 😅😅

SnapchatStory #3 – Legoland

Vi var en tur i Legoland i weekenden, med en dertilhørende overnatning på Hotel Legoland, som jeg også skrev om her. Hvis man nu har lyst til at se lidt mere til vores tur, har jeg troligt dokumenteret det på Snapchat, og den story har jeg nu uploadet på YouTube 🙂 Hvis i ikke følger mig på Snapchat, så kan det gøres på spinthebeauty 🙂

Magnus fik lov til at designe vores lille familie, som legofigurer og det er åbenbart sådan vi ser ud 😂

Herunder kan i se videoen fra vores tur til Legoland 🙂 Vi havde en rigtig hyggelig tur og hvis man har en lille ninjagofan, så kan det jo kun betales sig at smide de dollars det nu engang koster efter værelset, blot for at se begejstringen i ens barns øjne 🙂

Meeeen det var stadig mange penge det løb op i for hele turen, trods det kun var en enkelt dag det drejede sig om 😮

34 år….

Som jeg er blevet ældre, jo mindre er jeg egentlig gået op i min fødselsdag. Og det kulminerede nok da jeg var gravid med Magnus, hvilket billedet her fra facebook nok meget godt illustrerer.

I forgårs blev jeg så 34 år (det havde i nok gættet), hvilket jeg fejrede herhjemme og havde ikke ønsket mig nogle fødselsdagsgaver. Det eneste jeg havde ønsket var min livret til aftensmad, som jeg fik. Hurra ønske opfyldt 🙂

Dog fik jeg en parfume af mand og familien og et par bukser. Så det er jo helt ok, når der ikke er uddelt ønsker.

Jeg ved ikke helt hvorfor at det med fødselsdag ikke rigtig betyder noget for mig mere. Jeg har det nok ret stramt med at blive ældre faktisk.

Jeg føler mig på ingen måde som en der er på min alder. Mentalt er jeg ved stadig en 19-20 år og jeg omgiver mig til dagligt også med folk på den alder, altså i forbindelse med min hoved fritidsinteresse, som jo er Counter-strike og andre computerspil.

Derfor er det også lidt mærkeligt nogle gange og være 10-15 år ældre end nogle af dem jeg til dagligt snakker med. Mit sprog bliver også meget præget af det og snakkede en af jer med mig når jeg er mit element, altså gaming, så ville i nok heller ik tro jeg var meget mere end de 16-17 år… Der bliver sagt meget fucking og brugt en del gaming relaterede ord og ja det er sgu svært at undgå. Men det kan jo selvfølgelig også være med til at holde mig yngre 😀

Tit er jeg dog lidt lost, da jeg falder over ord eller sætninger jeg aldrig har hørt før og derfor må ty til en googling af… SÅ er det nok mest der jeg føler mig gammel..

Havde man præsenteret det her indlæg for en teenager, så havde de nok bare efterladt kommentaren “Spurgt”…

😉