Jeg har været med i blogland siden det startede tilbage i 07/08, først som læser og sidenhen som blogger. Der er sket meget siden. Både godt og dårligt.
Dengang jeg startede i 09, var lige inden det store boom kom. Det var især modeblogs som poppede op overalt og de bedste af dem er stadig igang. Konkurrencen dengang var venskabelig og bloggerne de lagde kommentarer hos hinanden og på den måde fandt man hinanden. Det sker selvfølgelig også idag. Men tendensen er desværre lidt at jo større en blogger man er, jo mindre tid er der til den slags. Konkurrencen er også en helt anden og knap så venskabelig. Bevares der er selvfølgelig masser af venskaber bloggere i mellem. Men der er jo kliker, og bagtaleri og den slags. Naturligvis fristes jeg til at sige. Blogging er jo en pige verden = Hej 8. klasses pige fnidder
I 2010 mener jeg det var, startede Bloggers Delight op. Det var de nogen af største bloggere som kom ind i varmen der i starten og kun modeblogs. Siden hen er både store og små kommet med indenfor alle kategorier. I dag er det kun de aller største som bliver inviteret. Men de giver også muligheden for at man kan starte sin egen blog, hvilket jo er meget godt alternativ til blogspot og wordpress.com
Jeg kom også med i BD og var ret glad for det, indtil jeg kørte død i der ikke var så mange design muligheder og ikke mindst at jeg havde svært ved at gennemskue hvad jeg måtte sige ja til at modtage af produkter til anmeldelse, da den slags skulle igennem deres annonce afdeling. Som desværre ikke var så hurtigere på aftrækkeren, så der var nogen muligheder jeg har måtte sige nej til fordi jeg ikke havde hørt tilbage. Jeg følte lidt at det var de større bloggere end mig som blev nurset om og jeg sådan lidt kunne sejle i min egen sø. Derudover synes jeg også jeg havde en forpligtelse til at være knap så personlig som jeg havde været og pakkede det væk i mine indlæg og fokuserede på at bare vise neglelakker. Selvom de overhovedet ikke var noget de havde krævet af mig, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på de så mig som en slags investering og for at blive, så skulle jeg jo tjene penge til dem. Så de ting gjorde til sidst at jeg opsagde jeg aftalen med dem og har siden været på egen hånd. Hvilket jeg har været glad for.
I dag er det så ikke så meget annoncering og den slags det kommer an på, som jeg ser det. Jeg bruger alligevel adblock så jeg ser slet ikke reklamer når jeg en sjælden gang læser med på en blog og ikke fra min feed reader. Nej der er jo nærmest som om verden den drejer sig om likes. Alt går op i likes og followers. Hvilket jeg også er ramt af. Jeg er lidt en statistik nørd når det kommer til så noget så jeg følger jo nøje med. Om sommeren er der altid et fald i læserne og denne har ikke været en undtagelse. De sidste to måneder har der været lavvande i besøgende og det er jo både pga. ferie og så lav aktivitet fra mig selv, så det er lidt selvforskyldt.
Men ja det kræver meget at blive set i blogland i dag. Nogen er heldige at lave et kanon indlæg med originalt indhold, hvilket efterhånden er blevet ret svært og derefter bliver nævnt på en stor blog, Instagram eller sågar i medierne. Så er de egentlig set og har ikke rigtig gjort så meget mere for at få en masse besøgende, likes og followers på de sociale medier. Selvfølgelig kræver det at de så kan følge op med noget godt også efterfølgende, men det kan de fleste af den slags. Hurtigt går det så efterfølgende med invitationer og lign. til events og mentions osv. Nogen falder det bare naturligt at mixe ind i det og fastholder læserne og andre er blot en døgnflue som forsvinder ud i perifirien.
Personligt er jeg elendig til at gøre reklame for mig selv. Jeg har det skidt med at kontakte firmaer og dele mine ting andre steder end på mine egne kanaler, fb, Twitter og Instagram. Det er nok her jeg falder igennem og aldrig får en større blog, fordi jeg ikke kan få mig selv til det. Deler jeg noget andre steder så har jeg det som om jeg pådutter folk at se noget de måske ikke gider og hvis jeg kontakter nogen så føler jeg mig påtrængende.
Jeg ved det er dumt fordi det er jo mig selv der skyder mig i foden ved det. Det værste der kan ske er et nej til min forespørgsel eller at folk ikke reagere på det jeg deler. Hvilket jo selvfølgelig ikke er sjovt men der er jo for det meste også nogen der gerne vil se det.
Det jeg har det værst med at når jeg bliver inviteret til noget, for det sker trods alt ind imellem. Jeg kan stort set aldrig deltage da jeg arbejder skæve tider og dage, og har jeg endelig fri så ligger det for det meste der hvor jeg skal hente barn. Så hver eneste gang jeg bliver nødt til at sige nej, hvilket er 90% af de gange jeg bliver inviteret til noget så får jeg det skidt med det, fordi jeg føler dem jeg siger nej til gang på gang, ikke bare afviser dem men også deres produkt og hvorfor skulle jeg så inviteres en anden gang eller have deres produkt tilsendt hvis jeg nu alligevel ikke gider dem.
Så ja det at være blogger er ikke altid særlig sjovt. Især ikke hvis man er en mindre en af dem som bare prøver at blive set, uden alt for meget SE MIG overalt.
Det fører mig til den sidste ting. Jeg er relativ konfliktsky, hvilket gør jeg sjældent deltager i Facebook tråde. Da jeg altid tænker at nogen misforstår mig og derefter danner en mening om mig og på baggrund af det måske ikke gider mig eller min blog. Hvilket jo også er dumt da der jo er mange muligheder for at dele sin blog på den ene eller andre måde der. Så på den måde kan måske sige lidt jeg er socialt handikappet og mere passiv frem for bidragsyder. Hvilket faktisk irritere mig grænseløst da jeg rigtig gerne vil deltage fremfor bare observere. Så det er jo egentlig utroligt at efter alle de år, jeg stadig blogger og gider gøre det når man er i en verden som netop kræver men har lidt nosser til at lave en “SE MIG” ofte.
Alle de ting jeg har nævnt gør også ofte at jeg tænker på at stoppe. Jeg passer ikke ind, synes jeg selv. Så hvorfor overhovedet fortsætte? Hver gang tanken når dertil, så kommer der et eller andet jeg bare må dele med jer som trods alt læser med. Hvad enten det er her eller på nogen af de andre platforme.
Så det er jo egentlig lidt at et dilemma jeg er kommet i. På den ene side vil jeg rigtig gerne dele nyhederne med jer, men på den anden side er der jo 1000-vis af andre kanaler at få de nyheder igennem. Fordi de fleste nyheder jeg finder de kommer jo fra andre blogge eller IG’ere. Men det sker jo at jeg får noget tilsendt som andre ikke har set før, det er ikke tit, men det er da sket. Men igen så er det svært at få trafikken hen på ens blog når der er så mange andre steder at hente nyhederne fra. Det er sjældent vi her i Danmark får noget først. Det er sket en enkelt gang at jeg fik noget tilsendt og havde det bloggen som en af de første i verden. Det gav i den grad trafik og det var jeg taknemlig for. Men det er sket een gang i løbet af 6 år. Så er der altså langt imellem ik?
Grunden til jeg skrev det her indlæg er nok egentlig bare for at du som læser kan få et indblik i hvad jeg kæmper sådan lidt med bagved bloggen og også derfor at jeg nogen gange er kommet i en lidt dårlig stime og ikke skriver nogen indlæg. Produkterne er der nemlig, men når jeg tænker, hvorfor skal jeg skrive om det, når en anden har skrevet om det, og måske testet det mere end mig. Taget pænere billeder og generelt har en mere tjekket blog end mig. Men så er det at jeg tænker på dem som rent faktisk støtter op om bloggen og kigger forbi selvom der ikke er så meget gang i den og liker og kommenterer. Så er det jeg husker hvorfor jeg tager mig sammen og hanker op og skriver et i indlæg mere. Nemlig læseren. Enhver blogger der siger de er ligeglad med læsertallene og ikke laver små jubelscener når de rammer 10, 100 eller 1000 der læser med, de lyver 😉
Nu ved i at de dage er der og de er der ofte. Jeg regner altså ikke med at stoppe, men indlæg bliver nok begrænset til 2-3 gange om ugen, fremfor hver (næsten) dag som jeg har kørt med i lange tider.
Så ja, jeg er sgu nok blogger, det kommer jeg vidst ikke uden om!