Stockholm tips – kom med jeres guldkorn

Stockholm tips
Billede fra whitecase.com

Nu ved jeg godt jeg efterlyste tips til Berlin for et stykke tid siden. Meeeen det var så inden vi så hvor meget sådan en færgetur koster over vandet koster. Så Berlin bliver gemt til en anden god gang og nu har jeg jo også jeres tips til det, så det er jo fint 😀

Nå men der blev tænkt og tænkt og så landede vi på Stockholm. Jeg har jo boet i Sverige og har altid haft en kærlighed til landet. Så tanken var stadig, vi vil køre til destinationen uden det kostede en formue. Så her er det trods alt kun en bro der skiller os. Jeg har været i Stockholm en enkelt gang, på togstation, så det er ikke meget af byen jeg kender.

Så nu leder jeg altså efter jeres Stockholm tips. Jeg har styr på Gröna Lund, Junibacken og Cosmonova. Men ellers så ved jeg ik rigtig hvad der er at ting at se. Hverken mig eller manden er specielt interesseret i voldsomme kulturelle ting, såsom slotte eller museer, så det er nok mere hvad der er at finde på ud over de førnævnte.

Jeg tænker også lidt på nogen ture med båd, da der unægteligt er en del vand i Stockholm. Vi skal bo på Scandic Malmen, Södermalm, som er ret centralt så vi burde kunne komme ret nemt rundt til ting.

Så nu håber jeg at nogle af jer har lidt guldkorn oppe i ærmet, så vi har lidt mere at vælge imellem at lave når vi nu er der. Gerne også en tur ud af Stockholm, hvis der er noget at se i nærheden, 50-60 km væk max.

Stockholm tips

Depend Nail Art nyt

Depend Shimmer top coat Depend Nail Art nyt

Indlægget er sponseret i det produkterne er sendt til test, holdningerne er mine egne.

Så har jeg endelig Depend Nail art nyt til jer! Jeg fik dem ind ad døren i dag og har begejstret kastet mig over det 😀 Måtte dog begrænse mig lidt da jeg har det med på job 😛 Så det er det mest basic jeg lige har fået prøvet. Altså nogen af nail art stickersne og de forskellige topcoats som i også ser. Beklager de lidt off billeder, men måtte ty til min iPhone, da jeg havde fået mit kamera med, uden batteri 😐

Depend Top Coat x 3

En fin lille pakke med de 3 forskellige top coats som Depend har lavet. En matte, en shimmer og en quick & shine top coat. Jeg bliver her nødt til at fremhæve den matte topcoat, da det er til dato den jeg har set som er flottest når den tørrer. Så den kan jeg kun anbefale hvis man er til det matte look 🙂 Prisen for de 3 lakker er 75 kr.

Depend Topcoat x 3 Depend Nail Art nytDepend Topcoat Shine Mat Shimmer Depend Nail Art nyt

Depend Rhinestone og Nail & Body Decoration Kit.

I rhinestone kittet finder man 144 af slagsen, 9 forskellige typer. Du finder 2 runde, hjerter, firkanter, 3 slags dråber, blomster, hexagon, samt rosenpind og nail art tool i pakken.

Nail & Body decoration kittet har 7 forskellige runde sten i forskellige farver. En dråbe og en firkant. Samt en kropslim, en quick & shine top coat og en rosendpind og et lille nail art tool. De findes allerede på matas.dk her og her hvor i også kan se prisen.
Depend Nail art Rhinestones Depend Nail Art nyt

Depend Glitter for nails

Pakken indeholder 3 forskellige slags glitter. Runde guld, runde sølv og string/barglitter. Der er til en masse timers sjov, hvis man har den slags tålmodighed 😉 Glitteret koset 79,95 kr.

Depend Glitter Depend Nail Art nyt

Depend Nail Transfers

Normalt så skal man bruge vand til de her slags nail art decals, men disse sidder fast uden. Meget smart hvis man ikke gider at sidde og rode med vand 🙂 De er meget nemme at sætte på. Man klipper blot motivet ud og sætter på neglen, fjerner den klare film der er ovenpå og så forsegler med en top coat. De koster 59,95 kr.
Depend Nail art stickers Depend Nail Art nyt

Depend Stickers for Nails

Disse er deciderede stickers, de buler også op når man har dem på neglen. De er dog ret nemme at placere og igen forsegler man med en top coat. Dem her er jeg lidt mere spændt på hvor godt holder i forhold til de andre. Jeg har efterhånden lært at sidder der noget på neglen som kan hænge fast i noget som helst, så skal jeg nok få neglene ind i det.

Så jeg tror umiddelbart at transfer stickers holder lidt længere end dem her. Men hvis man vil have lidt bling på neglene så er det jo heller ikke ment som noget der skal holde i flere uger 😉 Stickers kan findes på matas.dk og prisen er 59,95 kr.

Kan dog godt give en update allerede nu på disse, da de holder umiddelbart bedre end jeg lige troede. Der var intet de hang fast i hverken 1, 2 eller 3 dag. Depend Nail art stickers Depend Nail Art nyt

Nail art placerings tool

Den her lille dims var med i Rhinestone og Decoration kits. Den er super god til både glitter, rhinestone, placering af stickers og ikke mindst at trykke det ned med. Den er sådan ret blød i spidsen og derfor perfekt til de her småtteri på neglene. Ja jeg ved ik rigtig hvad den hedder, så indtil videre bliver den navngivet nail art placerings tool 😛 Men der må altså findes et bedre ord for det, haha 😀
Neglepind Depend Nail Art nyt

Nå men det var bare lidt af nyhederne, jeg har lidt mere endnu der skal prøves. Primært i stamping genren 😉 Så dem vender jeg retur med når de er afprøvet. Er der noget som i skal ud og have fingrene i så?

Depend Nail Art Nyt

Det der med fristelser på internettet (planner besættelsen)

Jeg har nævnt før jeg har en svaghed for planner videoer på YouTube… Jeg er ser dem oftere og oftere. For hver gang bliver jeg lige lidt mere fristet af at kaste mig ind i klistermærke planlægnings universet. Jeg har endda flere gange siddet og designet en på erincondren.com og flere gange nået til checkout.

MEN der er det så jeg bliver nærig. Een ting er at den skide kalender koster $55 og så skal man jo også liiige have lidt tilbehør og den slags med. Men så kommer der fragt oveni. 1 2 1 dolleros ender vi ud i. Plus chancen for den bliver hevet i tolden, så er vi altså tæt på de 1000 bobs.

erin condren Planner

Jeg er simpelthen for nærig til at give over 7-800 (måske 1000) kr. for en kalender. Det er ligesom at give mere end 4-500 kr. for en pung. Der er en smertegrænse for alt, og for en kalender hedder min nok max. 2-300 kr.

Ikke mindst er jeg blevet lidt mere tilbageholdende pga. rigtig mange er utilfredse med den nyeste version. Erin Condren har åbenbart outsourcet til Kina og derfor er kvaliteten svingende. Og til den pris som vil jeg nok forvente at man ikke sidder med pixelerede prints og i nogle tilfælde ridser i coveret og den slags.

Alternativet til Erin Condren

Så jeg fandt det næst bedste. En håndlavet lille en af slagsen på en etsy shop (Favourite Notebook). Denne her faktisk. (122 kr. inkl. fragt) Den er godt nok ikke ligeså fancy og slet ikke lige så stor eller i ligeså god kvalitet. Men det udfylder mit klistermærke behov udmærket og at den har et månedlig view fremfor en ugentligt, hvilket er det jeg foretrækker.

Som jeg skrev i mit indlæg, så sker der bare ikke rigtig nok i mit liv til at udfylde sådan en ugentlig spread 😛 Der fulgte faktisk også en gratis ugentlig planner med, som ikke havde årstal eller dato, så den kan vel bruges hvis jeg vil kaste mig ud i en den slags 🙂

Der er i øvrigt en shit load af planners på Etsy hvis man har lyst til at hoppe ud i det, fremfor en Erin CondrenPlanner

Jeg fandt også lidt stickers fra en anden shop (Stickers Made By Omii) som var den jeg nu lige kunne finde der havde de stickers jeg mente at skulle bruge, f.eks Work. Så der bestiller jeg formentlig fra igen. Ikke mindst fordi de kom super hurtigt 🙂 Der gik et par dage fra jeg bestilte til de lå i postkassen.

PlannerPlanner

Bottom line

Nå men jeg er glad, min pengepung er glad og ikke mindst er den til at bære rundt på. Så må vi se hvor længe jeg kan finde ud af at bruge den. Baseret på det… så kan det jo være jeg upgrader til den anden næste år! Så har jeg også lidt tid at spare sammen til den 😛 Indtil videre har jeg udfyldt de næste to måneder. Den starter nemlig for Juli, så jeg håber meget jeg kan blive ved ilden og holde den opdateret. Jeg vil i hvert fald gerne vende retur med hvordan det er gået, hvis nogen er interesseret i det 🙂

Skulle i være blevet fristet til at købe en selv (og er semi-millionærer :P) så smid lige en kommentar, for så kan jeg da i det mindste give jer en rabatkode på $10, nu hvor jeg ik selv kan få sådan en, da jeg har haft oprettet min konto for laaaang tid siden og dermed er det løb åbenbart kørt.. hrmmf 🙂

Planner besættelsen

Beauty nyheder Marts 2016

Indlægget indeholder affiliate links / reklame links

Det kan godt være kalenderen siger forår, men må sige at da jeg skrabede is på bilen igår morges, så var det langt fra det jeg tænkte. Men så er det jo godt man kan få lidt skønheds nyt der minder mere om forår og opmuntre lidt 🙂

CND Art Vandal er knapt nået at tørre på neglene før at der er en ny kollektion på vej og det er jo altid herligt med nye farver. Så her er forårs kollektionen, som hedder Flirtation og indeholder 8 friske forårsfarver. Vejl pris. er 125 kr.

CND_Flirtation_Line_Up_Vinylux_15ml_DKK125

Nilens Jord har sendt Chubby Lips på gaden, som er læbepleje med en smule farve i. De indeholder e-vitamin og Shea butter.  Vejl. pris er 145 kr. Kan købes på nilensjord.dk

Nilens_Jord_Chubby_Lips_Stylefoto_DKK145

Selvfølgelig har Nilens Jord også lidt lak nyt, nemlig to nye farver af slagsen 🙂 653 Dusty Rose og 669 Platin hedder de. Vejl. pris er 100 kr. på f.eks nilensjord.dk

Nilens_Jord_669_And_653_Nail_Polish_Platin_And_Dusty_Rose_DKK100

Nilens Jord har også lavet en fin Creamy Touch serie som indeholder highlighter, en blush og en bronzer. Vejl. pris er 160 kr. på nilensjord.dk

nilensjordspring2016

Yves Rocher har også sendt lidt forårs nyheder på gaden. Først har vi 4 lakker, som alle er limited edition. Rose Somptueux, Rouge Flamboyant, Dore Mabre og Dore Antique. Prisen er 39 kr. på YvesRocher.dk

Yves Rocher spring 2016

Yves Rocher Radiant Lip Crayons har en lækker fugtgivende formel og koster vejl. 89 kr. YvesRocher.dk

Yves Rocher Radiant Lip Crayon

Yves Rocher Marbled Eyeshadow findes i to nuancer og er limited edition.  Vejl. pris 89 kr. Samme med Yves Rocher Illuminating Powder som findes i to nuancer og kan bruges til hele ansigtet. De koster vejl. 129 kr. YvesRocher.dk

Yves Rocher Illuminating Powder

Yves Rocher Loose Pearls Lips and Eyes som kan bruges til at fremhæve f.eks læberne eller på øjnene. Det koster 89 kr. vejl.

Yves Rocher Pure Light Foundation Cushion er deres nyeste skud på stammen af foundations. Ligesom rigtig mange andre mærker er Yves Rocher også hoppet med på vognen. Der findes 6 forskellige nuancer. Den koster 219 kr. vejl.

Sidst men ikke mindst Yves Rocher Mattefying and Long lasting Lip Primer. Den er beriget med øko sheabutter og bivoks som fiksere farven uden at udtørre. Vejl. pris er 89 kr. Alle kan findes på YvesRocher.dkYves Rocher spring 2016

Rosinen i pølseenden er nok lidt atypisk skønhed, men jeg er på det sidste begyndt at bruge duftlys rigtig meget og så var der altså også lige den her i nyhedsbunken og det synes jeg skulle med. Aveda har nemlig igen i år lavet Light the Way limited edition lys i anledning af Earth Month 2016 og de donerer 100% af salget af deres limited edition Light the Way lys til Global Greengrants, som er en non-profit organisation, der kanaliserer tilskud til græsrodsbevægelser, som arbejder for at løse miljømæssige problemer rundt om i verden.

Lyset kommer i 100% genvundet glas fra flasker, og yderemballagen består af 90% genbrugsmateriale, hvoraf en del kommer fra tidligere Aveda- emballager, (der ellers ville være indgået i genbrugsstrømmen. Lyset byder på en ny, ren blomster- og plantearoma med 100% økologisk certificerede essentielle olier. Det 100% naturligt ud-vundne soja- og plantevokslys brænder rent og fuldkomment i mere end 27 timer, og fylder luften med en rig og krydret duft. Prisen er 148 kr. vejl. og nærmeste forhandler info kan fås på tlf. 26380380

Aveda_Earth_Month_Light_the_Way_Candle_Box_DKK148

Nå men det var så lige hvad jeg havde af nyheder til jer i denne omgang. Er der mon noget der frister? 🙂

Vil da i øvrigt lige ønske jer en god weekend og håbe jeres starter lidt bedre end min. Barnet var oppe kl. 5 og et fladt bildæk da vi står og skal til at køre i børnehaven… Så er det altså mandag på en fredag 🙁

Beauty nyheder Marts 2016

GOSH Copenhagen SS16

GOSH Copenhagen SS16Reklame

GOSH Copenhagen, ja for det hedder de nu hvis det er gået forbi jeres næser, har sendt lidt nyheder på gaden da en ny sæson står for døren. Så her får i et lille udpluk af dem 🙂

Serien er meget baseret på naturens rå skønhed og den nordiske natur. Derfor er mange af ingredienserne også taget fra selvsamme. En af hovedingredienserne er havtorn, som er en blevet slags “superfood” og findes i den danske natur.

GOSH Lumi Drops

Det er åbenbart all that lige pt, med så nogen drops. Det er en slags bronzer og highlighter/contour, eller strobing som det hedder nu. Jeg er ikke helt med på den trend, så kald det hvad du vil men det gør vist det samme om det hedder det ene eller det andet 😛 Jeg synes det giver en fin glød til huden og frisker ansigtet op.

Den findes i 3 forskellige nuancer. Den jeg har vist her hedder 004 Peach og så er der 002 Vanilla og 006 Bronze. Prisen er 99,95 kr. vejl pris.

GOSH Lumi Drops 004 PeachGOSH Lumi Drops

GOSH Primer Plus+ Illuminating

Under Lumi Drops kan man jo passende lægge en fin base med Primer Plus+ Illuminating. Den kan både bruges alene og under foundation og endda under en mineralsk pudder.

Den giver ensartet hud, stimulerer hudens selvfornyelse, giver fugt og så er den uparfumeret. Den lyder faktisk lidt som et mirakelmiddel, trods den kun er en base, og det er pga. ingredienserne.

Der er nemlig ret mange gode ting i, bla. havtorn, Silsoft e-pearl, e-vitamin, prorenew complex og probiotiske bakterier i. Så den vil også efterlade huden spændstig, gøre huden stærkere og ikke mindst styrke hudens naturlige barriere. Så jeg tror helt sikkert at den er en god investering, når den lover så mange gode ting for huden og har de lækreste ingredienser. Vejl. pris er 149, kr. for 30 ml.

GOSH Primer Plus Illuminating

GOSH Lip Oils

Dette produkt er helt nyt i GOSH Copenhagens sortiment. Det er en læbeolie som giver velplejede læber med et glossy look og et let farvestrejf. Den indeholder havtornolie, som beskytter og nærer læberne. Moringa- argan- og macadamiaolie som giver fugt og Vitaskin E som reparerer, genopbygger og gendanner.

Den kommer i 4 shades. 001 Clear der dog ikke indeholder havtornolie (tror ikke de ville kunne få den clear hvis det skulle i den), 002 Sea Bucktorn, 003 Rose og 004 Raspberry. Prisen er vejl. 99,95 kr. for 4 ml.

GOSH Lip OilsGOSH Copenhagen Lip Oils

GOSH Rebel Eyes mascara

Yay en ny mascara fra GOSH! Jeg er rigtig stor fan af mange af deres mascaraer og denne er ingen undtagelse. Selve “wanden” er vildt god til at fange mine korte vipper. Så den er endnu en favorit til listen. Også den har havtornolie i som beskytter vipperne, men der er også ricinus olie i som har en naturlig evne til at modvirke bakterie og svampevækst og ikke mindst er den rig på e-vitamin, mineraler, proteiner og Omega 6 og 9 fedtsyrer. Mascaraen er ret holdbar og jeg har ikke umiddelbart oplevet at den drysser. Vejl. pris er 129,95 kr.

GOSH Rebel Eyes Mascara GOSH Copenhagen SS16

GOSH 9 Shades – To be Cool in Copenhagen

Endnu en palette er også føjet til deres 9 shades serie. Farverne er inspireret af tonerne og køligheden i det nordiske lys. Paletten indeholder matte pigmenterede farver i neutrale farver som er lette at mixe og matche. Farverne nederst er swatchet fra øverste venstre mod højre. Jeg synes det er nogle ret fine farver som er godt dækkende med flot mat finish. Paletten koster 149 kr. vejl.

GOSH To be Cool in Copenhagen

GOSH 9 Shades To Cool to be in Copenhagen swatches GOSH Copenhagen SS16

Udover det viste så var der også 4 nye læbestifter samt 4 nye øjenskygger fra Forever Eye Shadow serien.

De nye farver i Forever Eye Shadow serien er alle matte. De har en virkelig god holdbarhed og drysser eller falmer ikke. Farverne er i øvrigt også vandfaste. Den er nem at lægge på da der ikke kræves en pensel eller og kan nemt skrues op, så den behøver ikke at blive spidset. Prisen er vejl. 99,95 kr. De fire farver hedder 09 Nougat, 10 Twisted Brown, 11 Dark Brown og 12 Dark Grey. Det er dog ikke helt den rækkefølge jeg fik sat dem sammen på billedet i, beklager 😛

GOSH Forever Eye Shadow SS16

Der er også 4 nye farver i Velvet Touch Matt serien. Farverne er af en eller anden grund blevet lidt vildere end de egentlig er i virkeligheden på det første billede, jeg kan virkelig ikke svare på hvorfor. Så jeg vil egentlig opfordre til at i tjekker dem ud i den lokale GOSH forhandler, for ud fra swatch kortet der er med, ser den pinke altså knap så vild ud 😉 Prisen er vejl 99,95 kr. GOSH Matte Lipstick SS16GOSH Velvet Touch Matt SS16

Det var så alle nyhederne fra forår og sommerkollektionen fra GOSH Copenhagen. Jeg er en smule skuffet over der ikke er nogen nye neglelak farver, men det er vel at forvente af mig 😛 Jeg synes det er nogle spændende produkter, som jeg nok skal få brugt 🙂

Er der noget i umiddelbart er fristet af? Alt er i øvrigt kommet ud her den 1. februar så det burde være til at finde 🙂

GOSH Copenhagen SS16