Så er den første uge overstået og det har været sjovt men også hårdt. Især fordi jeg virkelig bestræber mig på at have dagens design klar til kl.00. Så jeg tror faktisk da jeg var lidt sløj den anden aften, så var det lidt stress der bankede på. Kunne i hvert fald mærke jeg trængte til at slappe af.
Udover det så skulle jeg lige lave intet mindre end 4 designs i forvejen i løbet af mandagen, så kan jeg godt mærke det bliver godt med et par dages pause. Det er i øvrigt grundet job jeg bliver nødt til at lave så mange forud. Ja det er sgu hårt at være blogger og med i en udfordring 😛
Nå men videre til dagens negle, som er Metallic. Bortset fra det faktisk er så langt fra metallic som det kan være, da det er en Nail Textile fra Sephora – My Glitter Brooch. Det er altså med andre ord, stickers, på tekstil. Jeg er ret vild med dem i forhold til de andre stickers jeg har prøvet da de ikke er så stive i det og rent faktisk passer til mine negle. Men jeg synes det lignede metallic og derfor så valgte jeg det til dagens udfordring 😀
Øverste billede er taget indenfor med blitz og nederst udenfor. Jeg er så vild med det ligner at det er glitter og ja at det er holo gør det jo ikke mindre fedt 😛