At bo på landet

Jeg henter tit inspiration hos andre bloggere, når de tager emner op og det samme er tilfældet for det her indlæg. Birgitte som skriver om Livet på Vestegnen, skrev for nyligt om En tur på landet og det synes jeg næsten i lige skal læse først og så vende tilbage her til bagefter. Det kan dog godt læses uden 😉

Jeg er nemlig vokset op på landet. Eller jeg startede ud med at bo på landet, flyttede et andet sted knap så landligt og så retur til landet. Til de geografi kyndige var det fra Ejby ved Kr. Hyllinge, til Havdrup og retur til Kr. Hyllinge, med en tur til en lille flække der hedder Lyndby først, før jeg endte i Jenslev, endnu mindre flække, et par år, inden jeg flyttede hjemmefra til Kr. Hyllinge.

Jeg husker ikke meget fra Ejby da jeg var under 5 da vi boede der, så det hopper vi over. Men vi flytter til Havdrup da jeg er omkring de 5 år og når at gå i børnehave et par måneder inden jeg skal starte i skole. Jeg starter derfor i skole, da jeg er 5 år og er derfor den yngste i klassen og har været det alle min skoleår, tak mor 😛 Men det var vel hvad de kloge besluttede dengang, nå detour.

Havdrup var ikke sådan rigtigt på landet, da det er en mindre by, men stadig stor nok til at have en togstation og der bor vel omkring en 4-5000 mennesker der. Jeg så i hvert fald ikke marker når jeg kiggede ud af mit vindue, men først når man kørte ud af byen, så det var vel i grunden på landet, men opfattede det absolut ikke sådan.

Vi flytter til Lyndby, da jeg er 13 år. Vi boede ud til en stor vej, hvor man kunne se marker hvis man kiggede til venstre, så det var i den grad meget mere på landet end i Havdrup, hvor vi boede i et villakvarter. Her boede jeg i 7. og 8. klasse, før jeg i 9. klasse rykkede på efterskole og samtidig flyttede fra Lyndby til Jenslev, en endnu mindre flække, hvor der faktisk var kun var fire veje og skolebussen kørte igennem, som det eneste offentlige transportmiddel og dermed afskar en fra at komme ud af byen efter kl.14.00, hvis man var under 16 år.

Dét var så meget på landet som du overhovedet kan komme vil jeg mene.

Jeg er i hvert fald lykkelig over jeg var på efterskole i langt det meste af 9. klasse, da jeg ville have været håbløst socialt isoleret, hvis det ikke havde faldet sammen med jeg fyldte 16 år og dermed kunne få mit knallertkørekort. I kan godt se hvor på landet alene det lyder ikke? Men vi rykkede altså derud og vores udsigt fra stuevinduet var ud til en kostald, hvor der foran var et areal hvor de gravide køer gik rundt. Jeg har rent faktisk midt i min aftensmad set en kalv blive født. . . Så ja lige det kunne jeg nok godt have undværet.

Jeg deltog faktisk i en konkurrence på P3 om at vinde Roskilde Festival billetter engang, ved at melde Jenslev til at blive kåret som Danmarks kedeligste by, men selvfølgelig var det en eller anden flække i Jylland der tog den titel. But of course 😂

Men jeg kan da huske at en af mine selling points var at det gadekær som der er i byen (selvfølgelig er der et gadekær) var blevet overtaget af et lesbisk andepar som havde mobbet han-anden ud. Ja for der havde været en han-and, der boede der sammen med en hun-and, men den var pludselig væk og der var kun to hun-ænder tilbage, så det var vi overbeviste om var historien bag det… Yes så meget havde vi at gå op i, i den by. 😂

Jenslev er som i kan se, en meget lille bitte by.

Da jeg var knap 18 fik jeg muligheden for at flytte i en ungdomsbolig i Kr. Hyllinge, som var den “store” by i området og dermed også få mit sociale liv retur, uden at skulle køre en 5-6 km. på Puch maxien først. Selvom det var en “større” by, så var det stadig noget af en dagsrejse at tage i byen dengang og det var altså dengang jeg var startet med at gå i byen i Kbh. og skulle jeg derind så var det her min tur; 30 min. i bus til Roskilde og derefter 25 min. i tog til Kbh.

Eller skulle jeg nasse lidt penge hos min bedsteforældre/oldemor til said bytur, skulle jeg først med en bus til Hvalsø der tog omkring 40 min. og derefter med toget til Kbh fra Hvalsø, som igen tog en god 40 min. Det var IKKE let at være ung dengang uden en bil… Det tænker jeg i øvrigt stadig ikke det er, for dem der bor derude 😛

Nå men her boede jeg et års tid før jeg flyttede videre til Himmelev ved Roskilde, og fra der røg jeg en tur til Sverige midt i nowhere – Ljusdal og da jeg flyttede retur til Danmark, endte jeg i Brabrand ved Århus. Det er lidt sjovt for Århus opfattede jeg faktisk som ekstremt provinsielt i forhold til Roskilde/Kbh. Men det er nok en helt anden snak. 😉

Efter en detour til Jylland flyttede jeg til Roskilde igen og der boede jeg relativt centralt, lige overfor Ro’s Torv faktisk, og det kunne jeg rigtig godt li, for der var liv og det var tæt på indkøb. Men jeg brød mig absolut ikke om mine naboer i min opgang, så jeg har sådan lidt et love/hate forhold til den periode der.

Efter Roskilde endte jeg i Herlev, hvor vi først boede i udkanten og derefter boede i bymidten og det var igen et sted jeg synes var rigtigt rart at bo, men at bo i lejlighed er bare ikke mig. Det har jeg fundet ud af efter Roskilde og Herlev. Derfor var jeg da også lykkelig, da vi fandt vores hus i Brøndby, som var tæt på arbejde, indkøb og ikke mindst, stadig i et stille og roligt område. For det var jeg jo lidt bange for, at ende et sted hvor der måske var lidt for meget omkring os.. Så vi måske endte med larmende naboer, som vi havde i lejlighederne i Herlev.

Ved at have boet alle de her steder, kan jeg jo nu klart sige hvad jeg foretrækker. Når jeg er ude hos min mor, som stadig bor i Kr. Hyllinge, så savner jeg lidt den der careless stemning, at man sgu ik rigtig kigger på klokken så meget og tager tingene som de kommer. Den er bare anderledes på landet, hvorfor det kan jeg ikke forklare. Men jeg ved da også nu at jeg aldrig igen kunne tænke mig at bo et sted hverken hvor der er et rend af mennesker og larm, som der var i Roskilde og Herlev eller så langt væk fra alt at man var afskåret fra omverdenen næsten.

Jeg har fundet min rette hylde her på Vestegnen og vil da nødigt flytte herfra igen. Vestegnen kan mange ting, og at føle mig hjemme, er en af de ting som den er bedst til – at jeg så også bor i den by hvor mit fodboldhold har hjemme, er jo bare en bonus 💛💙

Diskusprolaps og arkolyse

Foto: pixabay.com

Som jeg nævnte i mit indlæg for et stykke tid siden, så gik jeg og ventede svar på en MR skanning, jeg havde fået lavet i forbindelse med at jeg havde haft smerter i min fod.

Den har jeg så fået for et par ugers tid siden, og den var som ventet en diskusprolaps i min ryg og noget overraskende fortalte han mig også at jeg har en arcolyse/arkolyse. Som er et egentlig brud på arcus vertebrae (hvirvelbuen), altså et brud/defekt på hvirvelbuen oftest er den lokaliseret i den 5.lændehvirvel, hvilket er også tilfældet hos mig. Det er noget som rammer 5% af den “hvide” befolkning. Yay mig at rende ind i så noget…

Men hvad det så egentlig mere går ud på, er jeg faktisk ik klar over. Fik bare at vide jeg ikke måtte dyrke butterfly svømning, tårnspring, faldskærmsudspring og elastikspring…. Jamen jeg aflyser lige de aftaler jeg havde omkring det så 😂 Ej det var selvfølgelig ikke noget jeg var klar over, og er da mere opmærksom på at undgå at strække ryggen fremover.

Ja og så var der den diskus, som han egentlig mente var årsagen til smerterne i foden. De er der derfor stadig, for han nævnte som sådan ikke rigtig noget jeg kunne gøre imod det. Det er en nerve som der bliver klemt på og derfor får jeg smerter i hælen. Jeg har et tjek igen i september, hvad han vil tjekke der ved jeg ikke. For han gav mig jo egentlig ikke rigtig noget jeg kunne gøre for at forbedre det. Som han sagde, operation var jo helst noget der skulle undgås, for i visse tilfælde så kan det ikke fikses. Udover det kunne de, hvis det blev rigtig slemt give et skud binyrebarkhormon. Så det håber jeg ikke at det kommer til. Men at det bare går i sig selv og forhåbentlig ikke bliver værre.

Det eneste han anbefalede mig var faktisk, at jeg to gange om dagen smækkede stængerne op på sofaen og lod ryggen få lidt hvile, og det er jo ikke det slemmeste at gøre, så det prøver jeg virkelig at efterleve 😉

Hvis i har nogen gode råd til en diskusprolaps ramt øm ryg, så tager jeg imod med kyshånd. Jeg sidder virkelig meget ned hver dag, og det kan ryggen godt nok også mærke. Så jeg er efterhånden villig til at prøve alt for at få lidt lindring af smerten.

34 år….

Som jeg er blevet ældre, jo mindre er jeg egentlig gået op i min fødselsdag. Og det kulminerede nok da jeg var gravid med Magnus, hvilket billedet her fra facebook nok meget godt illustrerer.

I forgårs blev jeg så 34 år (det havde i nok gættet), hvilket jeg fejrede herhjemme og havde ikke ønsket mig nogle fødselsdagsgaver. Det eneste jeg havde ønsket var min livret til aftensmad, som jeg fik. Hurra ønske opfyldt 🙂

Dog fik jeg en parfume af mand og familien og et par bukser. Så det er jo helt ok, når der ikke er uddelt ønsker.

Jeg ved ikke helt hvorfor at det med fødselsdag ikke rigtig betyder noget for mig mere. Jeg har det nok ret stramt med at blive ældre faktisk.

Jeg føler mig på ingen måde som en der er på min alder. Mentalt er jeg ved stadig en 19-20 år og jeg omgiver mig til dagligt også med folk på den alder, altså i forbindelse med min hoved fritidsinteresse, som jo er Counter-strike og andre computerspil.

Derfor er det også lidt mærkeligt nogle gange og være 10-15 år ældre end nogle af dem jeg til dagligt snakker med. Mit sprog bliver også meget præget af det og snakkede en af jer med mig når jeg er mit element, altså gaming, så ville i nok heller ik tro jeg var meget mere end de 16-17 år… Der bliver sagt meget fucking og brugt en del gaming relaterede ord og ja det er sgu svært at undgå. Men det kan jo selvfølgelig også være med til at holde mig yngre 😀

Tit er jeg dog lidt lost, da jeg falder over ord eller sætninger jeg aldrig har hørt før og derfor må ty til en googling af… SÅ er det nok mest der jeg føler mig gammel..

Havde man præsenteret det her indlæg for en teenager, så havde de nok bare efterladt kommentaren “Spurgt”…

😉

Samtaler med en 3-årig

Min svigermor viste mig den her video den anden dag og hold nu kæft jeg måtte lige knibe en tåre eller to. Han er jo så fucking sød altså 😀

Videoen er fra maj 2015, altså da Magnus var 2 år og 11 mdr. Her knap to år senere er det ret så vildt at se hvor meget han er vokset. Både på udseendet og sprogligt.

Jeg lægger jo ikke rigtig mærke til i hverdagen hvor meget han ændrer sig, det gør man jo sjældent når man altid er sammen med en person. Det eneste jeg egentlig lægger mærke til er han får mere og mere hår på hovedet. Endelig! Og så når vi hvert halve år markerer på væggen hvor meget han er vokset.

Hvilket i øvrigt har været 5 cm hver eneste gang, siden vi begyndte at måle. Det er ret vildt at stå og se på den højde forskel der er på da vi startede og til nu. Må fikse et billede ved lejlighed.

Men tænker jer med børn, kender det som jeg beskriver?

Elsker i øvrigt når han siger dullerødder og flofler (kartofler) ❤️️

Nå men hvad har du så lavet siden sidst?

Udover den lille detour omkring Paradise tidligere i dag, så synes jeg lige jeg ville opdatere jer, på mit helt almindelige kedelige forstadsliv 🙂

Kan se når jeg kigger tilbage på bloggen, så var det på denne tid sidste år at det begyndte at skrante med lysten til at blogge. Kort tid efter holdte jeg en pause og den varede et par måneder og så stoppede jeg så helt i september. Så jeg har vel egentligt holdt en pause på knap 9-10 mdr. før jeg kom til at savne det her bloggeri.

Men hvad har jeg så lavet siden september?

Ja jeg har jo nydt IKKE at skulle blogge, så meget ved jeg.

I hvert fald den del af at få et produkt tilsendt, få det prøvet og så skrevet om det. Det pres er der ikke mere heldigvis og det er ikke noget jeg sådan rigtig ønsker at genoptage. Det interessere mig ikke mere. Altså skønhedsprodukter. Det ligger så fjernt for mig nu at skulle sidde og swatche og teste produkter. Jeg har haft neglelak på 2-3 gange siden jeg stoppede så det er på ingen måde noget der prioriteres. Jeg bruger det fornødne pleje til ansigtet og lidt parfume og deo og der stopper det så også. Ind imellem lidt ansigtsmasker når huden lige skal have lidt ekstra godt, men ellers så er det hvad det bliver til på beauty fronten. Så hvis det er det du kommer her for at læse om fremover, så må jeg desværre skuffe dig. Det vil jeg næppe skrive om. Skulle det ske, så er det et rent tilfælde og næppe noget der er tilsendt.

Til gengæld har jeg savnet den der interaktion, der er med jer læsere i kommentarfeltet, det hyggelige lille fællesskab som jeg efterhånden har følt var herinde. Så jeg håber da meget at jer der læste med før kommer forbi ind imellem fremover, trods det manglende skønhedselement 🙂

Hvad ellers?

Jeg har endelig fået gjort noget ved de smerter jeg har rendt rundt med i min fod i cirka 2 års tid. Hvilket har sendt mig til reumatolog og ikke mindst til en mr-scanning. Som jeg så stadig går og venter svar på.. Om to uger har jeg en tid til at få opklaret hvad den scanning viste. Dog var et forsigtigt gæt fra reumatologen, at de rygproblemer jeg havde haft i 2010, muligvis var en diskus (som jeg aldrig kom til lægen med) har lavet noget ar-væv som ligger og trykker på en nerve og det forårsager smerterne i foden.

Ellers har jeg døjet en del med svimmelhed og træthed, som jeg selv har konkluderet til at være jernmangel. Blodprøver viste dog ikke rigtig noget jernmangel, men måtte da gerne tage en multivitamin. Så det gør jeg troligt hver dag nu. Det har jeg gjort cirka en uges tid. Svimmelheden er en smule aftagende, så jeg vælger at tro på det hjælper.

Og så har jeg endelig fået taget mig sammen til at sætte kryds ved at jeg gerne vil donere mine organer ved min død. Hvis de da kan bruges 😉 Det er nemt at gøre inde på sundhed.dk (ska jeg hilse at sige).

Nå ja og så har jeg fået spillet lidt Candy Crush 🙈 (ja altså er nået til level 2109) og nyder at lytte til Voksen ABC.