Diskusprolaps og arkolyse

Foto: pixabay.com

Som jeg nævnte i mit indlæg for et stykke tid siden, så gik jeg og ventede svar på en MR skanning, jeg havde fået lavet i forbindelse med at jeg havde haft smerter i min fod.

Den har jeg så fået for et par ugers tid siden, og den var som ventet en diskusprolaps i min ryg og noget overraskende fortalte han mig også at jeg har en arcolyse/arkolyse. Som er et egentlig brud på arcus vertebrae (hvirvelbuen), altså et brud/defekt på hvirvelbuen oftest er den lokaliseret i den 5.lændehvirvel, hvilket er også tilfældet hos mig. Det er noget som rammer 5% af den “hvide” befolkning. Yay mig at rende ind i så noget…

Men hvad det så egentlig mere går ud på, er jeg faktisk ik klar over. Fik bare at vide jeg ikke måtte dyrke butterfly svømning, tårnspring, faldskærmsudspring og elastikspring…. Jamen jeg aflyser lige de aftaler jeg havde omkring det så 😂 Ej det var selvfølgelig ikke noget jeg var klar over, og er da mere opmærksom på at undgå at strække ryggen fremover.

Ja og så var der den diskus, som han egentlig mente var årsagen til smerterne i foden. De er der derfor stadig, for han nævnte som sådan ikke rigtig noget jeg kunne gøre imod det. Det er en nerve som der bliver klemt på og derfor får jeg smerter i hælen. Jeg har et tjek igen i september, hvad han vil tjekke der ved jeg ikke. For han gav mig jo egentlig ikke rigtig noget jeg kunne gøre for at forbedre det. Som han sagde, operation var jo helst noget der skulle undgås, for i visse tilfælde så kan det ikke fikses. Udover det kunne de, hvis det blev rigtig slemt give et skud binyrebarkhormon. Så det håber jeg ikke at det kommer til. Men at det bare går i sig selv og forhåbentlig ikke bliver værre.

Det eneste han anbefalede mig var faktisk, at jeg to gange om dagen smækkede stængerne op på sofaen og lod ryggen få lidt hvile, og det er jo ikke det slemmeste at gøre, så det prøver jeg virkelig at efterleve 😉

Hvis i har nogen gode råd til en diskusprolaps ramt øm ryg, så tager jeg imod med kyshånd. Jeg sidder virkelig meget ned hver dag, og det kan ryggen godt nok også mærke. Så jeg er efterhånden villig til at prøve alt for at få lidt lindring af smerten.

34 år….

Som jeg er blevet ældre, jo mindre er jeg egentlig gået op i min fødselsdag. Og det kulminerede nok da jeg var gravid med Magnus, hvilket billedet her fra facebook nok meget godt illustrerer.

I forgårs blev jeg så 34 år (det havde i nok gættet), hvilket jeg fejrede herhjemme og havde ikke ønsket mig nogle fødselsdagsgaver. Det eneste jeg havde ønsket var min livret til aftensmad, som jeg fik. Hurra ønske opfyldt 🙂

Dog fik jeg en parfume af mand og familien og et par bukser. Så det er jo helt ok, når der ikke er uddelt ønsker.

Jeg ved ikke helt hvorfor at det med fødselsdag ikke rigtig betyder noget for mig mere. Jeg har det nok ret stramt med at blive ældre faktisk.

Jeg føler mig på ingen måde som en der er på min alder. Mentalt er jeg ved stadig en 19-20 år og jeg omgiver mig til dagligt også med folk på den alder, altså i forbindelse med min hoved fritidsinteresse, som jo er Counter-strike og andre computerspil.

Derfor er det også lidt mærkeligt nogle gange og være 10-15 år ældre end nogle af dem jeg til dagligt snakker med. Mit sprog bliver også meget præget af det og snakkede en af jer med mig når jeg er mit element, altså gaming, så ville i nok heller ik tro jeg var meget mere end de 16-17 år… Der bliver sagt meget fucking og brugt en del gaming relaterede ord og ja det er sgu svært at undgå. Men det kan jo selvfølgelig også være med til at holde mig yngre 😀

Tit er jeg dog lidt lost, da jeg falder over ord eller sætninger jeg aldrig har hørt før og derfor må ty til en googling af… SÅ er det nok mest der jeg føler mig gammel..

Havde man præsenteret det her indlæg for en teenager, så havde de nok bare efterladt kommentaren “Spurgt”…

😉

Samtaler med en 3-årig

Min svigermor viste mig den her video den anden dag og hold nu kæft jeg måtte lige knibe en tåre eller to. Han er jo så fucking sød altså 😀

Videoen er fra maj 2015, altså da Magnus var 2 år og 11 mdr. Her knap to år senere er det ret så vildt at se hvor meget han er vokset. Både på udseendet og sprogligt.

Jeg lægger jo ikke rigtig mærke til i hverdagen hvor meget han ændrer sig, det gør man jo sjældent når man altid er sammen med en person. Det eneste jeg egentlig lægger mærke til er han får mere og mere hår på hovedet. Endelig! Og så når vi hvert halve år markerer på væggen hvor meget han er vokset.

Hvilket i øvrigt har været 5 cm hver eneste gang, siden vi begyndte at måle. Det er ret vildt at stå og se på den højde forskel der er på da vi startede og til nu. Må fikse et billede ved lejlighed.

Men tænker jer med børn, kender det som jeg beskriver?

Elsker i øvrigt når han siger dullerødder og flofler (kartofler) ❤️️

Nå men hvad har du så lavet siden sidst?

Udover den lille detour omkring Paradise tidligere i dag, så synes jeg lige jeg ville opdatere jer, på mit helt almindelige kedelige forstadsliv 🙂

Kan se når jeg kigger tilbage på bloggen, så var det på denne tid sidste år at det begyndte at skrante med lysten til at blogge. Kort tid efter holdte jeg en pause og den varede et par måneder og så stoppede jeg så helt i september. Så jeg har vel egentligt holdt en pause på knap 9-10 mdr. før jeg kom til at savne det her bloggeri.

Men hvad har jeg så lavet siden september?

Ja jeg har jo nydt IKKE at skulle blogge, så meget ved jeg.

I hvert fald den del af at få et produkt tilsendt, få det prøvet og så skrevet om det. Det pres er der ikke mere heldigvis og det er ikke noget jeg sådan rigtig ønsker at genoptage. Det interessere mig ikke mere. Altså skønhedsprodukter. Det ligger så fjernt for mig nu at skulle sidde og swatche og teste produkter. Jeg har haft neglelak på 2-3 gange siden jeg stoppede så det er på ingen måde noget der prioriteres. Jeg bruger det fornødne pleje til ansigtet og lidt parfume og deo og der stopper det så også. Ind imellem lidt ansigtsmasker når huden lige skal have lidt ekstra godt, men ellers så er det hvad det bliver til på beauty fronten. Så hvis det er det du kommer her for at læse om fremover, så må jeg desværre skuffe dig. Det vil jeg næppe skrive om. Skulle det ske, så er det et rent tilfælde og næppe noget der er tilsendt.

Til gengæld har jeg savnet den der interaktion, der er med jer læsere i kommentarfeltet, det hyggelige lille fællesskab som jeg efterhånden har følt var herinde. Så jeg håber da meget at jer der læste med før kommer forbi ind imellem fremover, trods det manglende skønhedselement 🙂

Hvad ellers?

Jeg har endelig fået gjort noget ved de smerter jeg har rendt rundt med i min fod i cirka 2 års tid. Hvilket har sendt mig til reumatolog og ikke mindst til en mr-scanning. Som jeg så stadig går og venter svar på.. Om to uger har jeg en tid til at få opklaret hvad den scanning viste. Dog var et forsigtigt gæt fra reumatologen, at de rygproblemer jeg havde haft i 2010, muligvis var en diskus (som jeg aldrig kom til lægen med) har lavet noget ar-væv som ligger og trykker på en nerve og det forårsager smerterne i foden.

Ellers har jeg døjet en del med svimmelhed og træthed, som jeg selv har konkluderet til at være jernmangel. Blodprøver viste dog ikke rigtig noget jernmangel, men måtte da gerne tage en multivitamin. Så det gør jeg troligt hver dag nu. Det har jeg gjort cirka en uges tid. Svimmelheden er en smule aftagende, så jeg vælger at tro på det hjælper.

Og så har jeg endelig fået taget mig sammen til at sætte kryds ved at jeg gerne vil donere mine organer ved min død. Hvis de da kan bruges 😉 Det er nemt at gøre inde på sundhed.dk (ska jeg hilse at sige).

Nå ja og så har jeg fået spillet lidt Candy Crush 🙈 (ja altså er nået til level 2109) og nyder at lytte til Voksen ABC.

Et lille forsigtigt pip…

Jeg har længe gået som katten om den varme grød…

Skal jeg eller skal jeg ikke… Begynde at blogge igen?

På den ene side så savner jeg det enormt meget at kunne skrive her, men på anden side var det jo ikke ligefrem det jeg brugte bloggen så meget til før i tiden. Men jo længere tid der er gået jo mere har jeg lyst til at netop gøre det. Bare skrive lige hvad jeg vil om ikke noget specifikt emne.

Men har også tænkt og tænkt om jeg så skulle starte helt på en frisk og slette hele den gamle blog? Men det synes jeg ville være en skam. Der er så meget historie og billeder. Så de får lov til at blive liggende.

Det der med at skifte blognavn osv. det har jeg jo været ude i før og det synes jeg ikke var godt. Det her er mit hjem på nettet, det er mit navn, mit alter-ego, mit sted. Men jeg ved jo også der er folk som kender mig der læser med og det ligger tit en begrænsning på udfoldelserne.

Årh det er svært. Jeg vil gerne. Det er også som om jeg har manglet noget i den tid jeg ikke har blogget.

Altså friheden ved ikke altid at tænke i blog indlæg og den slags, den har været enorm rar, men på andre tidspunkter har jeg også bare virkelig haft lyst til at sætte mig og skrive noget herinde. Det er svært at fjerne den label som jeg har taget på mig, blogger, når den har været der i så mange år.

Indlæggene bliver ikke lige så ofte som i gamle dage, men ordene vil være vel gennemtænkt og for det meste bare om emner jeg nu gerne lige vil give min mening om.

Jeg håber jeg kan leve op til de forventinger jeg selv sætter og vil da nyde hvis i læser med også 🙂

Once a blogger, always a blogger, right?

Billedet har ingen relevans, men synes bare jeg ville vise det her smukke cover, som jeg har købt hos andcopenhagen.com for nyligt 🙂