Ferie på Samsø

Ferie på Samsø

Ferien er jo for længst overstået og derfor tænkte jeg at smide et lille indlæg om vores ferie på Samsø sammen.

Jeg skrev jo om at turen var booket tilbage i februar og den levede klart op til forventningerne. Stedet var skønt og det var en forholdsvis billig ferie.

Billetterne til færgen bookede jeg i juni, lidt over en måned før vi skulle afsted og det var ikke noget problem.

Vi var der dog ugen før Samsø Festivalen, så jeg tænker at skal man afsted i den uge i stedet, så book ligeså snart billetterne til den er købt, da der virkelig er mange mennesker der skal derover.

Ferie på Samsø

Vi ankom søndag eftermiddag og havde haft frokost med i bilen, som vi spiste ved færgelejet i Kalundborg og om bord på færgen. Så der var egentlig kun at skulle finde noget aftensmad og der hentede vi pizza og lasagne fra en lokal biks i Ballen, der hed Don Juan og de har virkelig god pizza!

Mandag futtede vi længe rundt efter morgenmad, da vi var kommet lidt sent op, og endte Hos Mette, som var en lille bitte cafe i en baggård i Tranebjerg. Virkelig fin lille børnetallerken og hjemmebagte boller til morgenmad/frokost til en god pris.

Det virkede lidt op ad bakke og finde noget morgenmad/brunch på øen, men vi fandt ud af at Medborgerhuset i Tranebjerg har det normalt, men lige præcis om mandagen har de lukket, desværre.

Så jeg måtte på jagt efter noget morgenmad til de andre dage og der fandt jeg ud af at vi kunne købe os ind på morgenmadsbuffeten som Strandlyst Hotel har, man skal blot lige kontakte dem dagen før. Den var virkelig dejlig hyggelig atmosfære, men det er et virkelig eksklusivt sted og det kan man godt fornemme på omgivelserne. Men stadig en fin pris på morgenmaden, tror jeg gav 175 kr. for mig og Magnus, som er helt fint når det var buffet.

Efter vores morgenmads jagt var vi ude og køre lidt rundt og var forbi Dæj Glovi Grill og Minigolf, hvor vi prøvede deres minigolf bane, der er ganske udmærket og Magnus hoppede rundt på deres hoppepude bagefter.

Så kørte vi retur til vores airbnb og Magnus fandt hurtigt ud af at lege med to drenge der også boede på stedet, så de plaskede rundt nede på stranden og jeg kunne sidde i skyggen og slappe af.

Ferie på Samsø

Til aftensmad mandag kørte vi ned til Camping & Feriecenter Samsø ved Kolby, da jeg havde læst de havde stor grillbuffet med fri softice, som alle kunne komme forbi og spise med på, dog kun mandag, onsdag, fredag og lørdag.

Den var også ganske fin og der var mange mennesker på feriecenteret og tror mere eller mindre vi kom frem til det var så noget vi skulle næste år, altså et feriecenter 😉 Prisen for buffet var 189 kr. for voksne og børn under 12 år 99 kr. Hvilket jeg synes var en meget rimelig pris og maden smagte godt.

Tirsdag var vi så forbi Strandlyst Hotel til morgenmad og efterfølgende skulle vi ned og være med til at fange krabber på havnen i Ballen, men vi mødte op kl.10.20 og der var alt det gratis udstyr de stillede til rådighed altså snuppet.

Der ligger dog en brugs lige ved siden af havnen så man kan gå derover og købe udstyret. Men jeg var sgu lidt for nærig til at købe noget udstyr der måske skulle bruges en times tid.

Så vi satte snuden mod Camping & Feriecenter Samsø igen, da de havde en del aktiviteter man kan lave, hvis man køber en billet til 40 kr. Det kan der læses mere om her. Der købte vi også frokost, det var ikke buffet, men der kunne man bestille fra deres menu og det var ganske god mad. Jeg fik en cafeburger og Magnus fik nuggets. Vi var begge svært tilfredse med det 😛

Vi brugte et par timer der og kørte så til Brundby Rockhotel, da der skulle være noget sjov for børn med dans og rytmik. Men da vi havde fået en pandekage udenfor og det så småt startede så ville Magnus ikke være med, meen jeg tror også det var for lidt mindre børn end ham 😛

Ferie på Samsø

Så vi kørte til den modsatte ende af øen, da jeg havde lovet vi skulle forbi Casa Tua og spise is, (trods vi lige havde indtaget pandekage med is) og der var virkelig mange mennesker der, men det var forståeligt for det var virkelig god is, vi endte dog med at måtte smide den ud da det var så varmt at den smeltede udover det hele da der var to kugler, så et tip er klart at nøjes med en enkelt kugle til børn, men det var klart turen værd 😀

Aftensmaden tirsdag var på Restaurant Dokken på Ballen Havn. I den dyrere ende, men virkelig god mad. Dog lidt skuffende Magnus valgte at få frikadeller frem for lækker friskfanget fiskefilet. Tsk børn 😛

Onsdag morgen hoppede vi endnu engang forbi Standlyst Hotel til deres morgenmadsbuffet og kl.10 skulle vi være ude af vores airbnb, og så var der et par timer til vores færge sejlede, så der kørte vi bare afsted og endte ved Vesborg Fyr, nede på det sydlige Samsø.

Frokosten indtog vi hos Tante Tut og Onkel E’s bistro i Kolby Kås, det blev til en omgang smørrebrød til os hver. Vi fik hver en lækker fiskefilet med hjemmerørt remoulade og citron. Virkelig lækkert og blev 160 kr. for to madder og 2 sodavandog det synes jeg var en helt fin pris. Hyggeligt sted i øvrigt!

Ferie på Samsø

Vi sluttede af med at køre igennem Permelille hvor Samsø Gårdbutik ligger, der sælges alt fra Samsø souvenirs til lokalt produceret tøj i uld og alt hvad man kan tænke sig. Derfra kørte vi til færgen i Hou og retur til Sjælland.


Vi nåede egentlig det meste jeg havde planlagt, dog ikke Labyrinten, da jeg ikke turde tage chancen med min solallergi.

Hvis andre har tips til ferie på Samsø, så meld endelig ind, da jeg er sikker på det altid er godt med gode ferietips.

Jeg havde også hentet lidt fra da Emily var på Samsø et stykke tid før vi skulle derover og det var blandt andet derfor vi var forbi Casa Tua. Og ellers vil jeg anbefale at tage et kig på VisitSamsø.dk og jeg kan da kun anbefale på det kraftigste at holde ferie på Samsø, i hvert fald en gang i livet 😉

Vil man se lidt mere til vores ferie live, så ligger der et højdepunkt på min Instagram @rijah der hedder Sommerferie2019.

Ferie på Samsø

Shopping i juli

Jeg har altså ikke glemt indlægget her overhovedet, men jeg har altså haft ferie indtil i går, så har hele tiden ville lave det når jeg var retur på pinden og hverdagen så småt havde indfundet sig igen 😉

Så derfor er det en tid til status over juli måneds shopping:

  • Magnus fødselsdag – 819,5
  • Goodiebox – 169
  • Gulvtæppe til stuen – 300
  • Brøndbyshoppen – 997
  • Sommerferie – 3593,45
  • Ellos – 309
  • Nelly – 728

Så i alt 6915,95 og man kan vel diskutere om Magnus fødselsdag i et legeland indgår under shopping, og det samme med sommerferien, men nu er de røget på fordi det er udgifter jeg normalt ikke har.

Jeg har dog sparet op til det, men jeg vil virkelig helst undgå at pille ved min opsparing 😛

Så uden de to taget med i regnskabet ville det kun være 2503 kr. !

Jeg har dog mange gange, som i VIRKELIG mange gange den her måned måtte holde mig i skindet og lukke ned for en side med en fyldt kurv, fordi jeg var fristet af alverdens tilbud. Jeg har endnu ikke haft en jeg vendte retur til dog, så systemet virker! Hurra, især for min pengepung 😀

Og ja jeg er retur til at få Goodiebox, men det var nok mere end fejl end meningen jeg skulle have den. Det er jo fordi de har det her system hvor man optjener point og jeg skulle sende en invitation til en ven og hvis det skulle virke med at få point, så skulle ens abonnement være aktivt. Så det blev det igen.. Men nu har jeg så haft betalt for to boxe, den for juni og juli og så har jeg så mange point at de næste to bliver gratis. Så tænker jeg at afmelde den igen der.

Jeg har købt nyt gulvtæppe til under mit sofabord, da det jeg havde før var lidt for snusket at se på. Det købte jeg for en 3-4-5 år siden i huset og siden der, er der spildt meget mælk, havregryn og tegnet på det, til jeg synes det var på tide med det nyt. Så selvom jeg havde brug for et nyt, har jeg stadig markeret det rødt fordi det var sagtens noget der kunne vente. Men nu var der bare lige nogen der var i IKEA og købte det med til mig, så jeg selv slap for turen derud 😅

Hvert år kommer der ny spillertrøje i Brøndby og siden Magnus selv gik til fodbold der, så er det nærmest blevet en tradition at købe den nye trøje til ham og det kunne jeg heller ikke holde mig fra i år. Den er sgu lidt halvdyr, men synes det er det værd fordi Magnus bliver så glad for den.

Så fik han et par sko, som jeg havde lovet ham tidligere på året. Hummel laver Brøndbysko til børn og da Magnus tidligere på året manglede sko var vi forbi, men der var de udsolgt, så nu fik ham dem endelig.

I øvrigt et lille tip hvis man pønser på at købe sko til ens barn derfra, så gå en størrelse op, da Hummel er lidt små i modellerne 🙂 Dog ret billige, koster 279 mener jeg 🙂

Sommerferien er jo som sagt kommet med på og det er udgifter som der var på Samsø og Vig Festivalen og lidt ture med Magnus. Jeg havde jo halvanden uge med ham, før jeg havde en uge retur på job og så to uger fri igen, så der havde jeg ham ikke, da han var på ferie hos bedsteforældrene. Så det har været minimalt med udgifter der.

Udover lige et indkøb hos Ellos og Nelly.. Førstnævnte lokkede med alt for meget rabat så det benyttede jeg mig altså af og Nelly lidt beauty stads jeg manglede 😛

Det var altså en stille måned og der blev kun shoppet for små 1506 kr. Hvilket er fint, når måneden er dyr i forhold til ekstra udgifter til sommerferien…. (igen vil helst ik røre ved den opsparing der, andre der har det sådan? 😂)

Så skylder jeg jo i øvrigt et indlæg om ferien på Samsø også, men det kommer 🙂

3 fede HBO serier til ferien

HBO er så meget mere end Game of Thrones, The Handmaids Tale, Billions osv. men det kan jo være svært at vige fra favoritterne og ja egentlig hvor man skal starte, nu man har tid til en ny serie.

Så nu giver jeg lige mit bud på tre serier, som lidt af ferien kan bruges på 🙂  Jeg har også før anbefalet en Insecure her.

Divorce

Har man savnet Sarah Jessica Parker efter SATC sluttede, så synes jeg hun kommer godt igen i denne serie, selvom den er langt fra SATC universet.

Den handler om Frances(SJP) og Robert, der har flere årtiers ægteskab bag dem og til en fest hos deres bedste venner, som ender meget dramatisk, tager hun det op til overvejelse og ender med at sige til Robert skal gå fra hinanden. Derfra følger man så den lange proces de hver især gennemgår imens det står på. Serien byder på god og skarp humor og flere tåkrummende situationer som de går igennem.

Der er lige nu to fulde sæsoner ude og den tredje er igang, med nye afsnit om mandagen.

Euphoria

Først en lille disclaimer inden man hopper ud i denne serie. Der er mange scener der viser sex, stofmisbrug og vold, så det er ikke en serie og sætte på mens børnene er vågne 😉

Vi følger hovedpersonen Rue, som også fungerer som fortæller i serien. Rue døjer med et mangeårigt stofmisbrug, der kulminerer i en overdosis og det er fra hun vender hjem igen at historien foregår, dog med fortællinger om de forskellige personers fortid. Den er meget intens og fanger lynhurtigt seeren. Karakterne er virkelig godt spillet af skuespillerne og de overrasker klart med deres handlinger igennem historien.

Der er lige nu fem afsnit ude og nye kommer søndag/mandag. Der kommer otte i alt i første sæson og anden sæson er også planlagt.

Years and Years

Den sidste serie er kun på seks afsnit, men klart den der har gjort mest indtryk på mig. Jeg tuder ik ligefrem til hverken serier eller film, men det gjorde jeg altså til den her og sætter i jer til at se den eller har set den, så ved i nøjagtigt hvornår og hvorfor.

Serien følger en familie over en periode på 15 år fra 2019 og frem. Jeg har sagt til andre når jeg anbefalede den er meget Black Mirror agtig, men over seks sammenhængende afsnit. Så er man til Black Mirror, så vil man elske Years and Years. Den viser et uhyggeligt skræmmende billede af hvordan fremtiden kan se ud. Men den er også sjov og underholdende og ikke kun dystopisk. Skulle man synes at en af hovedpersonerne virker bekendt, så er han også med i Black Mirror faktisk, i afsnittet med grisen 😉

Jeg vil ik sige så meget mere om den her serie end SE den! Den er simpelthen et must og hvert afsnit er på lige knap en time, så det bør man kunne finde tiden til 🙂

Håber det giver inspiration til de sløve feriedage, hvor der ikke er noget på programmet 🙂

Shopping i juni

Så gik der lige en måned mere og vi er for alvor kommet ind i sommer perioden.. Både med den høje varme og ekstra indsmøring af solcreme..

Derfor er det jo tid til at tage et kig på hvad jeg har shoppet i juni måned og en lille status på hvordan det går med at komme retur til en side efter 24 timers gennemtænkning.

Men først de grønne, orange og røde tal.

  • AirBNB – 609,65
  • Samsø Færge billetter – 664
  • Birkenstock sandaler – 680
  • Sport24 Outlet – 225
  • Plantorama – 518
  • Home-tex.dk – silkedyne – 1099,95
  • jem&fix – brusehoved – 199
  • Dyson ventilator og luftrenser – 2590
  • av-cables.dk – tesa klæbesøm, kabel til iphone – 490
  • Bauhaus – stormkrog og lyspærer – 219,30
  • Nelly.com – neglelak, solcreme og veet shave – 292
  • Desenio – 244,30

I alt blev det til 7.831,2‬ kr. som jo er en del mere end sidste måned, men har også haft et par store og nødvendige indkøb. Set i forhold til forrige måned er der en del færre røde og lidt flere orange.

Først de grønne, hvor vi starter med lidt sommerferie der skulle betales, det resterende beløb for den AirBNB jeg har booket, samt billetter til færgen over til Samsø. Magnus går jo til Fortnite dans og de sko jeg havde liggende var for store, så der måtte nye til som vi fandt i Sport24.

En silkedyne er jeg blevet anbefalet mange gange og nu der var begyndt at rulle en klam hede indover os om natten, så tænkte jeg nu skulle det være. At der så lige samtidig dukkede en reklame for netop det op på Instagram var jo rent held. Den dyne jeg købte var denne og hold op hvor er jeg glad for den. Perfekt til vejr vi har nu.

Sidst men ikke mindst så kastede jeg penge efter en Dyson ventilator, der samtidig også renser luften. Den var et must i min 2. sals lejlighed, hvor dag temperaturen snildt rammer 29 grader indenfor… Ikke mindst er luftrensningsdelen genial. Mest fordi jeg deler opgang med folk der spiser noget langt mere eksotisk mad end jeg gør, som derefter mildest talt stinker over det hele og den lugt tager den på et par minutter, hvilket er virkelig rart.

De orange er lidt en gråzone, ting der ikke er need to have, men som jeg alligevel har kastet penge efter fordi det var ting jeg har irriteret mig over og som bare skulle på plads nu.

Altså Birkenstock sandalerne til at starte med. Jeg har et par der er to år gammelt, men hver gang jeg skulle bruge dem fik jeg en vabel og de var også ret slidte og se på, så synes godt jeg kunne købe et par nye. Det er i øvrigt disse og man sparer 70 kr. ved tilmelding på nyhedsbrevet, derfor prisen endte på 680 kr.

Og så har jeg altså brugt penge på et nyt brusehoved, trods det jeg har fungerede egentlig fint, men det var bare for stort. Så nu investerede jeg i det som var i huset og var både vandsparende og havde flere forskellige brusefunktioner.

Tesa klæbesøm og iPhone kabel kunne også godt vente, men igen der var ting jeg gerne ville have sat op på væggen, samt jeg savnede musik i bilen, så det var grunden til det. Den stormkrog jeg havde i mit vindue i stuen var ret kort og derfor så købte jeg en ny stormkrog i Bauhaus, der var lidt længere, så jeg kunne få lidt mere gennemtræk. Pærerne kunne godt vente også, da dem jeg har virkede fint, men de blændede når man sad ved spisebordet, så der fandt jeg nogen med sådan en blændekapsel på.. Aner ikke hvad det hedder 😛

De røde blev der kun tre af i den her måned, fordi jeg virkelig har dyrket det med de 24 timer. Det er gået over al forventning og jeg har faktisk ikke vendt tilbage til et eneste site hvor jeg havde puttet noget i indkøbsvognen. Så det blev kun til ‭1.054,3‬ kr. der blev snoldet for i juni. Hvilket jeg synes er helt okay, da jeg nu har fået lidt flere billeder op på væggen og nogle fine nye neglelakker, jeg har kredset om et stykke tid, ja siden jeg så de første billeder af dem faktisk..

Den kommende måned byder på sommerferie, så jeg håber ikke jeg får tid til at snolde alt for meget, men hellere bruge det på oplevelser på vores ferie. Vi skal jo til Samsø, Vig Festival og ikke mindst Sommerland Sjælland, sidstnævnte har jeg lidt på fornemmelsen bliver det dyreste 🙈

Men lad os nu se hvordan det ser ud når næste måneds opgørelse kommer 🙂

Yeah, so this happened

– Reklame –

Det var jo pænt ik meningen at jeg skulle købe mere neglelak, men jeg har som katten om den varme grød, kigget og kigget og kigget lidt mere misundeligt hver gang jeg strøg fordi Depends instagram med de fineste neonfarvede negle fra deres seneste kollektion Beat It… Og nu cavede jeg så.

Jeg klikkede først ind på Matas.dk, og der var de udsolgt og det var sgu da heldigt, for der kostede de lige 20 kr. mere end det gør på Nelly.com, så der røg lige seks i kurven. HAPS 😀

Så nu vil jeg da helt skamløst smide et affiliate link til netop de lakker, hvor i altså lige kan snuppe dem lidt billigere end i Matas… 😛 Klik her (affiliate link) og jeg skal selvfølgelig nok flashe når de er landet herhjemme ;D