Test af CND Vinylux

Så fik jeg lavet en test af CND’s nye Vinylux.. Hele 7 dage med samme lak! Det kan jeg slet ik mindes hvornår sidst er sket! 🙂 Nå men må jo hellere komme til det… DET HOLDER 100% ! Det er helt sikkert.. men jeg må jo nok hellere forklare hvorfor det ligner det modsatte på pege- og ringfinger, mere om det efter jeg lige forklarer hvordan det fungerer og hvordan man gør 🙂

Vinylux er et nyt og innovativt 7 dages laksystem der sikrer high-shine holdbarhed i en uge. Der er ingen ridser eller skalning når den bruges sammen med Vinylux Weekly Top Coat. Lakken tørrer på 8,5 min og der skal ikke bruges basecoat da det er indbygget i lakken. Den fjernes nemt med en acetone baseret lakfjerner.

Hvordan gør man så?

CND’s egen guide til hvordan man gør trin for trin er meget nem:

1. Vask hænder og negle og affedt neglene med acetone-baseret lakfjerner, for at fjerne olie og snavs for overfladen og husk at komme godt rundt i siderne.
2. Ryst Vinylux farve og topcoat i 30 sekunder.
3. Læg to tynde lag af Vinylux farve og husk at forsegle spidsen af neglen. Lad farven tørre mellem lagene
4. Påfør Vinylux Weekly Top Coat og husk at forsegle spidsen af neglen.

Thats it! Så er der en uges lak der bare bliver hvor den skal og ikke afskaller…

Men må jo nok hellere forklare hvorfor der så er afskalning på mine negle og ja en krøl i ringfingeren. Som de fleste nok ved er jeg så heldig at have en lille krudtugle og han var desværre lige så uheldig at vælte noget som jeg måtte gribe og ja, det gik så udover min ringfinger som fik en rynke. Selvsamme barn er faktisk også skyld i afskalningen.. eller ok det er nok hans klapvogn, men i hvert fald knækkede et minimalt stykke af min pegefinger og jeg måtte derfor file lidt af og tror dermed at noget af forseglingen fra topcoaten er røget og den derfor så er skallet af. Men udover det så er der minimal slid på de andre, i forhold til andre lakker så ville der nok været røget en del mere, så er virkelig imponeret over at det ser ud som det gør. Især når jeg lige har været 4 dage på job hvor jeg sidder og taster løs på keyboardet, så det er blevet testet rigtigt grundigt i den retning også 🙂 I kan klikke på begge billeder for at se dem tættere på 🙂 Jeg vil rigtig gerne lave en ny test snart, fordi jeg har fået udset mig et par farver, som jeg tror jeg ikke bliver træt af sådan lige med det samme 😛

Vinylux findes allerede i 62 farver og heraf matcher 36 af dem CND Shellac.. Det ved jeg dog ikke helt hvordan man lige skal tolke, da jeg ikke har prøvet Shellac og kan se hvorfor det skal matche dem 😛 Nogen der ved det? Mit bedste gæt må være hvis man skulle have en yndlingsfarve som man så vil brug fra Vinylux? Byd gerne ind hvis i har en ide i hvert fald 🙂 Lakken koster 125 kr. og det samme gør Weekly Top Coat’en. De forhandles kun hos førende skønheds og negleklinikker.

Farverne jeg har på er Bloodline, Hot Pop Pink og Vexed Violette. Det jeg glædede mig mest til da jeg skulle teste det her var faktisk om de nu misfarvede mine negle, men efter at have fjernet det kan jeg så konkluderer at det gør det altså ikke. Så den indbyggede basecoat virker! Juhuu 🙂

Hvad synes i? Har i allerede prøvet det? 🙂

CNDVinyluxDag1CND Vinylux Dag 7

anmeldelse