Reklame

Schwarzkopf Blonde Refresher Mousse
Schwarzkopf Blonde Refresher Mousse

For godt to år siden fik jeg tilsendt de her to, jeg har bare aldrig fået dem prøvet før nu. Jeg har det nemlig med bare at smide en afblegning i håret når jeg synes det er lige kedeligt nok at se på og har heller ikke rigtig haft lyst til at bruge det når udgroningen var blevet for stor. Men nu havde jeg ikke lige fået købt ny farve, så tænkte at nu skulle det altså være!

Schwarzkopf Blonde Refresher Mousse er egentlig ment til at bruges efter sommeren for at pifte ens sol- og salt/klorvands skadede hår op. Men eftersom sommeren kom og gik og jeg ikke havde skænket det en tanke at få frisket mit hår op, så synes jeg det var oplagt at give det et forsøg i mit mere vintertrætte hår, også selvom der var en stor udgroning.

Det er meget simpelt at bruge, man ryster flasken godt inden brug, og massere moussen ud i håndklædetørt hår. Alt efter om det er den ene eller anden du bruger, altså Anti-Yellow Refresher Mousse eller Anti-Orange Refresher Mousse, så skal den første bruges i ca. 5 minutter og den anden 10-15 minutter. Derefter skylles det ud, uden at vaske efter med shampoo.

Jeg fik fjernet lidt gult skær i længderne og jeg synes også at min udgroning, som jeg plejer at kalde leverpostejsfarvet, var blevet lidt mere blond i det end før. Der er til ca. 3 behandlinger i en flaske alt efter hårets længde. Jeg tror ikke at min kan klare mere end 2 dog, så kort er mit hår heller ikke mere 😉 Men tror også jeg er god til at bruge rigeligt i 😛

Jeg har lige tænkt mig at bruge resten i den og så lade det være et stykke tid før jeg tager en ny afblegning af rødderne. Så det passer nok med det kan få en omgang inden sommeren er her igen 😉

Begge farver, Cool Platinum Blond Anti-Yellow Refresher Mousse og Champagne Blond Anti-Orange Refresher Mousse koster 119,95 kr. vejl. og fås i de fleste supermarkeder og Matas og lign. der forhandler hårfarver.

Er der nogen af jer der har prøvet den og har den virket for jer?

Schwarzkopf Blonde Refresher Mousse

Published by rijaH

Mor, blogger, gamer, nørd <3

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Slut dig til 36 øvrige tilmeldte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *