Chanel Graphite

Ja jeg faldt jo også i og fik den med hjem 🙂 Chanel Graphite er virkelig super flot og dækker fint ved et enkelt lag. Mere er der vel egentlig ikke at sige 😀 Jeg er ret sikker på den bliver brugt flittigt her i efteråret! Har i også købt den?






Better late than never 😀 I love it & its a single coat’er woohoo 😀

Chanel Steel og Dellisha

Jeg havde lidt mere held med mit Dellisha end Maria, kan jeg se på det hele. Jeg fik det fint leveret hjem til døren af DPD. Men har ikke haft mit på før i dag, selvom jeg har haft det en uges tid… Havde lidt svært ved at finde en anledning faktisk.. godt nok har jeg været på job, men synes ikke det går så godt med en arbejdssweatshirt 😛 Så i dag da jeg blev kaldt på job, så tog jeg en cardigan på der var lidt pænere og dermed tillod at jeg kunne tage det lækre tørklæde på 😀 Jeg parrede det med Chanels Steel og synes egentlig det fungerer rigtig godt 🙂 Beklager fotokvaliteten, men har kun min mobil med på job 😛

I got a wonderful new scarf the other day, but havent had a chance to wear it before today. I paired it with Chanels Steel, which seem to work really well 🙂

Chanel Neglelakke til FNU

Chanel har det jo med at lave lakke i forskellige anledninger og de – i hvert fald – sidste to år er der lavet lakke i forbindelse med Fashion’s Night Out i New York til September. Sidste år var det Steel og Strong, hvor jeg jo bare måtte eje Steel, se den her! I år er det så blevet til en omgang blå lakke. De er virkelig flotte og uha de lokker!! Er du også fristet? 😀

Picture kindly borrowed from polishinsomniac.net 🙂

Chanel made some new gorgous polishes! OMG I am seriously thinking of getting some of these!

Top 10 produkter

Jeg så at søde Nihrida lavede et indlæg forleden om sine top 10 produkter hun bruger og opfordrede til at man kunne lave et indlæg selv, så det vil jeg da gøre 😀 Det er simpelthen top 10 produkter man bruger mest. (og ja jeg er matas fan :P). Hvis nogen har lyst til at lave en top 10 selv så gør det endelig 😀 Elsker sådan nogen indlæg da man ofte finder nye spændende sager hos andre 🙂

1. Matas Dagcreme til tør/sart hud uden parfume og Natcreme til Normal hud + Ansigtscreme solfaktor 30

Det er min must have hudcremer! De virker så godt for mig! De er dejlig lækre og bliver hurtigt optaget af min hud, plus de fedter ikke. Koster 59.95 kr. hos.. ja Matas 😛 Om sommeren så bliver den dog skiftet ud med den hvor der også er solbeskyttelse i, da jeg ikke synes der både skal dagcreme på og så faktor ovenpå. Så den her sommer(de dage hvor vi rent faktisk har haft sol altså) har jeg været fan af den og brugt den flittigt og er da heller ikke blevet forbrændt i ansigtet som de tidligere år 🙂 Igen hos matas til normal pris 69,95 kr.

2. Matas Silkeprotein Balsamspray + Sanex Balsam spray

Jeg har meget fint hår og når jeg glemmer at sætte mit hår i en hestehale inden sengetid så vågner jeg altså op med en større fuglerede i baghovedet og her er den her uundværlig når det skal reddes ud! Om det er  efter et bad eller hvis jeg ikke kan nå et bad inden jeg skal ud af døren. Tror efterhånden der er blevet reddet meget af mit hår med den her, både på den ene og den anden måde :Dl 39,96 kr. hos you got it… Matas 😛 Sanex er den jeg brugte før og derfor har jeg stadig den som backup, den har jeg købt i superbest for lang tid siden, prisen husker jeg desværre ikke.

3. Gosh Amazing Length & Build Mascara

Jeg bruger ikke særlig meget makeup og når jeg bruger det er det for det meste kun lige mascara jeg tager på. Den her gør bare alt for mine alt for korte og meget lyse vipper, så det var pure love da jeg fik den på første gang 😀 Jeg har ellers prøvet mange forskellige mascara’er igennem årene og troede at jeg havde fundet den som var god til mig, nemlig Max Factor False Lash Effect, men må sige at den er droppet og byttet ud med denne. Og som i kan se på linket har jeg også forsøgt mig med Fiberwig Mascaraen, men heller ikke den var god. Set til 89,95 kr. hos Matas, men jeg fik min gratis i en gaveæske ved køb af en anden Gosh Mascara til 30 kr. Og så er der lige et udsnit af de mascara jeg har også.. men som jeg ikke bruger længere 🙁 Der er for mange penge der… æv!

4. Maybelline Affinitone Foundation – Vanilla Rose

Jeg har prøvet mange foundations af, har både de dyre fra Dior, Mac og en lidt billigere fra Max factor stående, men jeg vender gang på gang tilbage til den her. Den dækker og den ligner ikke en maske når man får den på og det er i høj grad det jeg går efter. Den har jeg købt hos Matas til 89,95 kr.

5. Maybelline Dream Mat Powder 07 Sand

Har man foundation på, så må man jo også smide en pudder på øverst for at “sette” det til sidst. Det er den her jeg bruger, men jeg veksler lidt imellem den her og så Stay Matte fra Rimmel. Den fra Tromborg er en mineral foundation så det er en fejl den er med på billedet 😛 Kan desværre ikke huske hvor jeg har købt pudderen fra Maybelline i sin tid, men jeg gætter på Matas 😀

6. Ole Henriksen Fresh Lips SPF 15

Den er en nykommer i min top 10, da jeg kun lige købt den for nylig, men den er allerede en favorit. Jeg ved dog endnu ikke om den kan holde solen væk fra min sarte hud på læberne. Den har nemlig kun faktor 15, hvor jeg plejer at bruge den stribede solfaktor 30 læbepomade om sommeren. Så det må jeg lige vende tilbage med hvis det har interesse for nogen. 140 kr. hos Esthetique på Ro’s Torv. Når jeg ikke lige har så tørre læber igen så bruger jeg den helt neutrale og rigtig gode læbepomade fra Minirisk, den er virkelig god, er købt i Føtex i sådan en dobbelt pakke, prisen husker jeg ikke. Så er der en læbestift som jeg smider ovenpå en gang imellem, den er fra Dior Addict og hedder Miss Dior, købt i Matas men husker ikke prisen. Og for at runde af med solstiften som jeg har brugt her i sommers, både på næse og læber, den er købt i matas for jeg mener det var 30 kr.

7. Diverse roll-on deos

For det meste bruger jeg en rimelig neutral roll on da jeg hellere vil dufte af min parfume, så det er meget forskelligt hvad jeg køber der, men for det meste går jeg efter en af de her 3.

8. Diverse parfumer

Jeg har ikke en decideret yndlings parfume, den der kommer på om morgenen, er alt efter humør.
Clean – Shower Fresh // Chanel – Chance eau tendre // Marc Jacobs – Daisy // Calvin Klein – Beauty

9. Håndcreme / neglecreme

Jeg har tit meget tør hud på hænder og fingre og derfor så bruger jeg ofte håndcreme og der er disse mine go-to produkter. Især Locobase bliver benyttet på håndryggen ofte og Atrix til almindelig daglig brug. A-derma kommer faktisk kun i brug i virkelig kriser. Essies bruger jeg on/off når jeg sidder ved computeren.

10. Værktøjet.

Disse er alle de pensler jeg bruger til diverse, det nok ikke svært at regne ud hvad jeg bruger til hvilket 😛

I picked up this top 10 products tag over at Nihrida and she said that everyone was welcome to do this! So since I dont remember doing a similar post I thought might as well try it 😀 Please ask if you want to know anything, I didnt have time to translate it all 🙁