1 år med Magnus

Weekenden har været booket helt op.. Først så svingede vi jo lige forbi rådhuset i fredags og blev gift og lørdag så var der fødselsdag for både mand og barn. Så vi har været godt trætte, det var i hvert fald hårdt at komme op i morges. Men jeg kan jo ikke komme uden om den lille trold, som nu bliver 1 år i dag, og selvom det ikke er ham der er omdrejningspunktet her på bloggen, så kommer her altså et indlæg om at være blevet mor til Magnus, lidt langt og billedtungt, så er du advaret, men forhåbentlig bare lidt underholdende 🙂 En del af billederne er af lidt svingende kvalitet fordi jeg bruger min mobil, jeg har en blog hvor jeg hver dag ligger et nyt billede op af ham nemlig 😀 I øvrigt en god ide jeg lige vil give videre til andre der måske venter sig. Jeg startede det først da han var et halvt år og derfor er der ikke så mange billeder af ham da han var helt lille. Så det er jeg lidt ked af, men det er  hermed givet videre 🙂 Bloggen ligger i øvrigt på minmagnus.wordpress.com og jeg benytter en funktion med at maile et billede til en specifik mail adresse og så bliver indlægget udgivet. Mega smart, så behøver man ikke engang en app for at lave et dagligt indlæg 😉

IMG_6316.PNG

Så er det et helt år siden, at en lille vidunderlig skabning blev lagt på min mave efter 8 timers veer/fødsel og lå og så op på mig med sine store øjne 🙂 Det har været et vildt spændende år hvor jeg i den grad er blevet sat på en prøve, ikke bare som forælder, men også kæreste og ja i det hele taget det at man pludselig er meget voksen. Lidt uvirkeligt ind imellem.. Jeg mener, jeg var da kun 15 år selv for et kort stykke tid siden.. Ja altså 15 år siden! Shit hvor blev tiden af? Nå men med et lille nyt menneske i ens liv, så blev der jo stort set vendt op og ned på alt, og alt hvad der hed mine behov har været stort set ikke eksisterende i det første lange stykke tid, da han nu kom i første række. Jeg ville ønske jeg havde skrevet det her indlæg løbende det sidste år og fyldt på, da jeg nok næppe kan huske alle de ting, der burde være gode og også dårlige at huske tilbage på. Men vil da nævne hvad jeg kan af highs and lows og funnys, som er sjove nu, men måske ikke rigtig var det lige i øjeblikket, da det skete 😉 Beklager på forhånd lort og tis og lignende to much info billeder på nethinden, men det følger nu en gang med en baby 😛

582601_10151114463621178_846213710_n

Bleskift
– Da vi første gang skifter ham da vi kommer hjem fra hospitalet og han bare bliver ved med at skide, efter hvert bleskift, vi skiftede 5 bleer på 10 min.
– Når hans navle lugter af råddent kød
– Når navlen falder af da han skal skiftes… Bvadr!
– Når manden skifter bleen og man står og hepper ved siden af på at Magnus da lige skal tisse på far, ved at synge TIS TIS TIS og han så gør det
– Da vi var på hospitalet for at besøge min morfar, og låner et rum hvor vi kan skifte Magnus og grundet lidt forstoppelse, har han haft fået lactulose og dermed endelig har fået hul på en forstoppelse, so to speak, og der dermed vælter lort ud… i cirka 3 minutter skider han bare…

foto2

Sygdom
– Da jeg nærmest med udrykningshastighed kører på døgnapoteket kl.6 en søndag morgen, den første gang han bare mærkes lidt varm, for at købe et termometer og selvfølgelig også kommer hjem med 10 andre ting fra apotekets baby hylde, som man selvfølgelig ikke kan leve uden
– Når man meget hellere vil have en skrigende sur baby, end en sløv og sovende baby
– Når man så igen har en skrigende baby…
– Når man frivilligt skal sidde med ham hos lægen når han skal vaccineres… Det skærer en lige i hjertet 🙁
– Når man gennemtrawler Google for alt, ligeså snart man opdager noget nyt på ham/han laver en ny lyd/You name it jeg har googlet det
– Når han var forkølet første gang og man nærmest ikke fik noget søvn da man da lige skulle tjekke om han nu også trækker vejret

foto15

Søvn
– Da vi for første gang efter vi er kommet hjem fra hospitalet med ham, har lagt ham i seng og vi selv lægger os i sengen for at slappe lidt af og vi begge laver et lydløst ahhh og der så går cirka 10 sekunder og så hører man et vræl… det var seriøst som taget ud af en film!
– Når man lige vil give ham et kys inden han skal bæres ind i seng, da han stadig var ganske lille og ny, og dermed vågner og man skal starte forfra med at får ham til at sove
– Når man for første gang sover mere end to timer i træk og vågner op og tænker straks om der er noget galt med ham siden han pludselig sover så længe
– Når man i lang tid har haft fornøjelsen af en baby som sover fra 00-9 og så pludselig vil op igen to gange om natten… Zombie-mode return!
– Når han pludselig bliver meget stille på sit legetæppe, og altså så er faldet i søvn…

20121228-182746

Leg
– Når han opdager hvor sjovt det er at ligge og sparke til sit legetæppe fremfor at bruge hænderne
– Når man efterfølgende fortryder lidt man har købt legetæppe med klokke i en en af bamserne der hænger der…
– Når man for 10. gang på en times tid har ryddet alt legetøjet op i kassen igen
– Når han synes kassen er sjovere at lege med end sit legetøj
– Når han synes det bedste i verden er at sidde og bladrer i bøger
– Når man spærrer af i stuen et sted, så han ikke kan kravle derhen, så kravler han derhen og bliver sur fordi han ikke kan komme videre
– Når han kravler med fuld fart med hovedet først ind i alt

20130204-134129

Mad/amning
– Når amningen fungerer på barselsgangen, men man så kommer hjem og han ikke vil spise og næste dag bliver indlagt igen
– Når man kommer retur til barselsgangen og skal sidde med en udpumpningsmaskine på hver pat. Hej Nora Malkeko…
– Når amningen så kommer igang igen med suttebrik på
– Når man ikke har nok næring i sin mælk og den lille fyr ikke har taget på en uge og man så skal starte på at give supplerende modermælkserstatning
– Når man opdager sær lugt og der så er rendt mælk ned bag hans øre og dermed har ligget og lunet sig der…
– Når drengen pludselig ikke vil have flaske mere og dermed vågner kl.4 fordi nu er han da sulten…
– Når man har fået ok fra sundhedsplejerske til at må give ham citron 😀
– Når han drikker vand, men så bare lader det sive ud af munden igen ganske langsomt…
– Når han gylper på sit sidste sæt tøj og der er 4 dage til vasketid igen…
– Når man glemmer de mest oplagte ting pga. ammehjerne
– Når man stadig har ammehjerne efter man er stoppet med amningen
– Når man stadig har mælk 4 dage efter amningen er stoppet…

IMG_8777

Diverse
– Når han for første gang kaster en bold, jeg havde allerede næsten shoppet Adidas håndbold special sko til ham der
– Da han sidder og hopper op og ned til musik, er jeg da overbevist om at han er den næste store musik producer
– Når man tager fodaftryk og den ene fod ligner den er længere end den anden fordi jeg ikke kan få afstøbningen til at være nogenlunde ens.. Vi siger nu bare det er aftryk fra forskellige måneder 😛
– Når han begynder at kravle… og man så ville ønske han stoppede igen, han er _overalt_
– Når man fremkalder billeder af ham, som er stort set ens, men man selv synes er meget forskellige!
– Når et af de bedste billeder man har, er taget med iPhone. Æv
– Når man har sat skrivebord op og ned 3 gange i samme rum fordi man troede han skulle derind og ligge og sove, men finder ud af der kommer røg op fra underboen når de ryger og han dermed ikke kan ligge derinde og sove..
– Når man går fra sige hvor er du sød 20 gange om dagen til Neeeeej Magnus, hver gang han kravler på nyt eventyr.. Det med det søde er der stadig, bare lidt mere dæmpet 😛
– Når man har en neglelak blog man gerne vil lave nye indlæg til hver dag 😉

Billedet er i øvrigt fra fødselsdagen i lørdags hvor han selvfølgelig fik lagkage 😀

IMG_9542

Men alt det er jo glemt når man får et smil eller et kys, så smelter ens hjerte <3 Tillykke med fødselsdagen lille skat, det har været en fornøjelse at lære dig og kende! Glæder mig så meget mere til de næste mange år 🙂

rijaH.dk fylder 4 år i dag!

Så oprandt dagen hvor at min lille blog blev hele 4 år! Jeg har lidt af hvert til jer, men først og fremmest vil jeg bruge dette indlæg til at gøre lidt status over bloggen og ikke mindst lidt facts 😉 Jeg er desværre lidt usikker på hvor mange besøgende der har været i alt, fordi at min statcounter var disablet, da jeg var hos BD, så umiddelbart har jeg kun det tal som den siger nu, som er i skrivende stund 514797 unikke besøgende, men det er nok en lidt højere. Men rundt regnet så er der nok landet en godt 120000 af jer fantastiske læsere hvert år herinde og det er jeg jo super taknemlig for! Uden jer så ville det nok ikke være lige så sjovt at lave det her 🙂

Lidt tørre tal skal i da ikke snydes for, så her får i top 5 indlæg, altså de mest sete igennem de sidste 4 år 🙂

1. Det mest besøgte/sete indlæg igennem tiden, er hvor jeg viser en neglelak som er baseret på tegnefilmen Invader Zim, nemlig en GIR neglelak 😀 I alt er det set mere end 11169 gange!

2. Det næstmest sete er en af mine alltime yndlingsneglelakker, nemlig Partiquliere fra Chanel som er blevet besøgt 9474 gange. Jeg mener at jeg var så heldig at være en af de første til at få fat i den, i hvert fald i negleblog land og derfor affødte den en del hits 😉 Jeg har siden haft den på igen her, hvor jeg har taget et bedre billede 🙂

3. Denne er siden hvor alle mine neglelakker står.. eller det gjorde de. Jeg er holdt op med at opdatere selve siden, da det blev lidt for uoverskueligt og nok først er noget jeg får tid til igen når babyen er blevet voksen 😛 Men den er i hvert fald set mere end 4894 gange

4. På en pæn 4. plads finder vi indlægget hvor jeg sammenlignede Chanel’s Paradoxal med Barry M’s Dusky Mauve og dette var også den mest traffikerede dag, da søde Kia linkede til indlægget fra hendes blog. Hele 1846 unikke besøgende fik jeg den dag <3

5. Rosinen i pølseenden er et indlæg om… ja Paradise Hotel 2010.. Der er åbenbart hits i at skrive om så noget, selvom det kun var et link til YouTube 😛 3106 gange blev det indlæg set 😉

Ellers er resten af toppen pænt fordelt mellem Chanel neglelak nyheder og Depend indlæg. Særligt Guiden til Depend Gellack har været godt besøgt 🙂

Jeg forsøgte at starte en tradition, da jeg lavede et indlæg med hele år 2010’s lakker som var blevet vist på bloggen, men kan ikke finde et indlæg fra 2011… tænke tænke.. Nå ja.. jeg var jo gravid ved 2011’s udløb og derfor lå bloggen stille hen. Men jeg havde en intention om at lave den for 2012.. Det blev så heller ikke til noget! Ihhhh… Men for nyligt så lavede jeg et pænt, næsten, regnbue farvet billede med en del af de lakker der efterhånden har været på bloggen.. Så det må da også tælle som noget 😉

neglelakregnbue

Jeg faldt over indlægget fra bloggens første fødselsdag da jeg sad og lavede det her indlæg og det er da lidt sjovt at se hvor meget der er sket siden der 🙂 Se indlægget her. Nå ja og dengang var den jo på engelsk. Det har jeg jo svinget lidt imellem, men da jeg skiftede til Bloggers Delight så skiftede jeg også til kun at skrive på dansk, primært fordi jeg synes det var på tide ligesom at finde ud af hvem jeg ville henvende mig mest til… Ja og det er jo dig derude som læser med lige nu 🙂

Der blev forslået at jeg også gav en status på hvor mange lakker jeg har i dag i forhold til min blogs 1 års fødselsdag, men det skrev jeg jo selvfølgelig ikke i det indlæg.. doh! Så jeg har faktisk ikke rigtig nogen ide om det, men jeg har mange lakker… Alt for mange! Eller det kan man vidst ikke ha’! 😉 Det eneste jeg har at holde mig til er et gammelt regneark, som er redigeret sidste gang den 14 marts 2010, hvor der var 104 lakker på. Siden der har jeg lavet et nyt og der blev tilføjet en del, nu er det pt. på 578, men jeg ved jeg har mindst 100 som ikke er med i det ark. Dog er der også en del som er givet væk til veninder, så jeg tror at tallet 600+/- stykker passer meget godt. Men min lille ydmyge samling fra bloggens barndom, er altså vokset kraftigt 😉 Jeg har engang skrevet en top 10 over mine yndlings lakker og de var disse:

China Glaze – Adore
Chanel – Steel
Chanel – Nouvelle Vague
Chanel – Paradoxal
Chanel – Particulière
Essie – Punchy Pink
NfuOh – 065
Zoya – Adina
RBL – Scrangie
Nubar – Treasure


Listen er klart stadig gældende, dog er der nok kommet lidt flere på.. Det er svært at vælge… Det svarer vidst lidt til at bede en kattedame om at vælge mellem hendes katte 😛 Haha! Nå men nok snak fra min side. Jeg håber i vil være med til at fejre bloggen her de næste par dage, hvor jeg har lidt giveaways klar til jer 🙂 Ikke mindst så tusind tak fordi DU læser med! Jeg sætter virkelig pris på hver en af jer <3 Møs&Kram!

Jeg skal giftes!

Vi skulle jo ud og fejre min og kærestens 6 års dag igår og jeg anede ikke hvad vi skulle.. Så var selvfølgelig spændt 😀 På vores første årsdag var vi i Tivoli og minsandten om turen ikke gik derind 🙂 Vi skulle ud og spise og jeg havde mere eller mindre gættet på at hvis vi skulle i Tivoli så gik turen nok på Brdr. Price’s restaurant og det gjorde den så ganske rigtigt også 😀 Min kæreste er stor fan af dem og har nok set samtlige afsnit af Spise med Price mindst 3 gange hver 😛 Så den var oplagt 😉 Vi var derinde kl.18 og vi havde først bord kl.20, så vi var et par ture rundt derinde først og der var godt nok mange mennesker, men det var hyggeligt! 🙂 20121125-123535.jpg Nogen stakkels spaniere spurgte om jeg ville tage et billede af dem og det første jeg gør er så at tabe deres kamera… Som om de ikke har problemer nok i forvejen 🙁 Men det gik heldigvis ikke i stykker, men det er så typisk mig og min kæreste stod da også pænt og kiggede den anden vej under hele seancen 😛 Vi så også det store lys og lyd show ved søen derinde, det var så flot, tog også nogen billeder, men det vil jeg nok hellere anbefale at man ser IRL end på et lille iPhone billede 🙂 Kl.19.30 besluttede vi at gå over mod restauranten da vi var begyndt og fryse og der var helt fyldt, som ventet. 20121125-124016.jpg 20121125-124123.jpg Vi fik bestilt, jeg fik flæskesteg og kæresten andebryst 🙂 Det smagte jo helt fint, men det var jo nok mest citronfromagen min kæreste glædede sig til, så den fik han til dessert. Da den var kommet ind på bordet sad han så og kiggede rundt og jeg sagde at han sku se at få spist, da vi faktisk sku til at komme hjemad, da svigermor jo passede Magnus og han havde været lidt sur 🙁 Så siger han:”Jo men der er lige noget vi skal have ordnet først!” Så gik han ned på knæ og spurgte om jeg ville gifte mig med ham! Jeg sagde selvfølgelig ja og fældede vist også et par tårer 😀 Tænk at blive friet til på Brdr. Price’s restaurant lige midt i citronfromagen 😀 Værtinden havde åbenbart set det for hun kom ned og spurgte om vi ville have et glas cava 😀 Jeg nøjedes dog med et glas hyldeblomst, da jeg stadig ammer, men det var rigtig sødt af hende 😀 Men nu skal jeg altså giftes med manden i mit liv, faren til min søn… Tænk at være så heldig! Kan slet ik lade være med at kigge på ringen haha 😀 20121125-125002.jpg Hvis det er i vil se ringen på et lidt bedre billede ska jeg nok få taget et med mit kamera i stedet for telefonen 🙂 Det var så totalt ikke negle relateret… Men er så super glad, at jeg ville dele det med jer! Så håber i overlever 😉

Barselsønsker…

Kan man kalde dem det når man ikke er på barsel endnu? 😛 Nå men når kæresten nu ikke synes det er fornuftigt at købe en pusletaske til 800 kr….. (kan slet ikke se hvorfor ikke??) så må jeg jo ønske det her og håbe at nogen ser det og en af dem på magisk vis finder hjem til mig. Jeg er lidt splittet imellem om det skal være Bea eller Aida. Er der nogen der har erfaringer med dem? Eller evt. kan anbefale et helt andet mærke?