Endnu en svær en… Hvordan skal de her sidste dage ikke gå altså?
Efter flere timers intensiv google søgning, så måtte jeg endnu engang kigge til mine stamping platder og fandt noget der kunne ligne et spindelvæv. jeg var nemlig flere gange faldet over bogen Charlotte’s Web. Så jeg havde egentlig også haft det i tankerne, men jeg kunne ikke finde min tynde pensel til at lave de fine streger i spindet med, så det havde jeg allerede opgivet igen. Altså indtil jeg fandt noget som nok godt kunne gå for at være et spindelvæv. Hvis det måske var en tyk edderkop 😛
Selve stampingen er jeg egentlig ret tilfreds med. Er dog lidt utilfreds med jeg ikke havde en topcoat inden for rækkevidde som ikke tværede mit stamp ud, så måtte lade det være uden på billedet. Æv! Men kunne det ikke godt gå for at være et spindelvæv synes i?
Selve stampet er fra en plade fra et mærke der muligvis hedder JV. Er lidt svært at tyde på det så er faktisk ik helt sikker. Pladen hedder JV-4… Tror jeg 😛 Farverne jeg har brugt er L’Oréal Aux Chandelles som base og Maybelline Black to the basics.
Husk at tjekke forbi Chakalacquer og se hvad hun har fundet på i dagens anledning. Selve udfordringen kan følges på de forskellige sociale medier under tagget #31DC2014 så der vil jeg da anbefale også at tage et kig 🙂