Video om lidt forskellige produkter

Så har jeg fået optaget endnu en video til jer. Den er måske lidt lang, men håber i vil kigge med alligevel 😀 Snakker om mascara, bb cream, lipgloss og en bronzer.. Skriv endelig en kommentar hvis i vil have priser på noget eller har ris & ros. Lakken jeg har på, er stadig Depends 034 Neon pink 🙂

Produkter vist i videoen er sendt til anmeldelse, pånær Lancome Definicils der er købt af mig selv.

Veet EasyWax™ Roll-on-system

Så er der blevet testet voks! Jeg er helt ny ud i at vokse, har kun prøvet en enkelt gang før og det var også med Veet, bare med deres voks-strips, med et lettere blandet resultat da jeg endte med en del knopper… så det var ikke rigtig en særlig god oplevelse, desværre. Beklager på forhånd de lidt ringe billeder samt belysning, men det blev lidt impulsivt jeg pludselig fik tid til at prøve det igår 🙂

Nå men jeg pakker op og læser grundigt instruktionerne igennem. Voksen skal selvfølgelig lige stå og varme op i 20 minutter, så jeg samler beholder og voks refilen. Der savnede jeg måske lidt at der står hvilken vej den skal vende, det er måske åbenlyst når man har været igang, men den virker hård at presse ned lige meget hvilken vej den vender. Så her kan jeg lige give fiffet videre at den skal vende med den laveste side af rullen ud mod den side hvor at der er en lille tændt lampe når den står i opladeren, Veet mærket i bunden 🙂 Håber i er med ellers må jeg jo tegne og fortælle på et billede 😛 I øvrigt vil jeg anbefale man lader den varme op i 25 minutter. Stikket kan man lade sidde i eller tage ud, voksen holder sig flydende i op til 15 minutter. Jeg tog også stikket ud til at starte med, men synes at voksen sådan blev lidt svær at få til at komme ud efter cirka 5 minutter, så stikket kom i igen og var i resten af påføringen.

Pakken indeholder varmeapparat til voksen, 50 ml. voks patron. 12 strimler til at fjerne voksen med. 4 vådservietter. holder til apparatet, ledning og brugsanvisning.

Veet
Selve på påføringen er egentlig nem nok, du lægger apparatet på huden og trækker væk fra dig selv, altså f.eks fra knæet og nedad. Når du gør det vil du også hurtigt finde ud af om voksen nu er varm nok, fordi er den træg og kommer ikke nemt ud, er den ikke varmet ordentlig op og skal altså have lidt mere. Længden på det voks du påfører skal være lidt kortere end de strimler der følger med, da der skal være cirka 1 cm nederst uden voks. Ja og jeg valgte altså også 1 cm. øverst så jeg ikke fik voks på fingrene når jeg skulle hive strimlen af. Når voksen er påført skal strimlen på hurtigst muligt og gnubbes/masseres nedad med hårenes retning. Nu står der ikke umiddelbart i brugsanvisningen hvor lang tid de skal sidde der, så jeg lod dem lige være en 20 sekunders tid. Så holdte jeg igen i huden nederst så den var stram, altså sådan trak den nedaf, hvor strimlen stopper og derefter trækker jeg så mod mig selv, mod hårenes retning, fra ankel mod knæ. Parallelt og så tæt på huden som muligt. Jo hurtigere strimlen trækkes af jo mere effektivt er det også (og mindre smertefuldt synes jeg). De anbefaler i øvrigt også at hårene på benene skal være mellem 2 og 5 mm. lange. Her der lavede jeg så nok en lille fejl, da jeg blev nødt til at lige trimme mine først, havde desværre ladet det lidt stå til 😛 Så de kom nok alle på omkring 1-2 mm. og derfor tror jeg heller at slut resultatet var så effektivt som det kunne have været. Så næste omgang bliver hvor de er den længde som de anbefaler. Der er 12 strimler med og jeg anede ikke lige hvor meget man skulle bruge hver strimmel før en ny skal bruges, så tror jeg brugte dem lidt for meget og igen har det nok haft betydning for resultatet.

Veet2
Da jeg så havde været over det hele brugte jeg de medfølgende vådservietter til at fjerne det voks som nu måtte sidde fast. Man må nemlig ikke fjerne det med vand! Det havde en lidt specielt duft som jeg aldrig helt lige fandt ud af hvad minder om, men den er ikke dårlig i hvert fald 🙂 Konklusionen må være det er rigtig nemt at bruge og gør man det helt korrekt så er resultatet sikkert også rigtig godt. Jeg sidder dog i dag og kan mærke der er stubbe, så har nok desværre trimmet det alt for kort inden jeg brugte det. Men jeg vil helt sikkert forsøge mig en gang mere med det, da det var langt mindre smertefuldt end den epilerings maskine jeg havde gang i for en måneds tid siden. Den skylder jeg nok også en lille anmeldelse af. Den kommer.. på et eller andet tidspunkt 😉

Glemmer altid at skrive hvor meget så noget koster 😛 Det ligger til 349,95 kr. hos Matas for et starterkit som dette jeg har brugt i indlægget, men kan også findes billigere til f.eks 189,95 på Nohea.dk, har dog aldrig shoppet på den webshop, så kender ikke lige så meget til den. Men sig endelig til hvis i har shoppet der, så vil jeg gerne opdatere med om det er et godt sted 🙂

Produktet er modtaget som en gave ifbm. event.

Vichy Mattifying face fluid dry touch

Det var så den her fætter jeg snakkede om i mit forrige indlæg, som jeg ikke kunne få med på billedet. Det er nr. 2 tube at jeg har gang i i år og den kommer helt sikkert også til at blive afløst af en nr.3. Den er SÅ god! Den klistrer overhovedet ikke og føles mere som en hudcreme at tage på, dog kan man godt mærke det er det ikke, fremfor solcreme. Den tørrer også med det samme og efterlader huden mat og klar til at gå ud i solen. Den har i hvert fald virket upåklageligt for mig de gange jeg har brugt den… Det er en som jeg har med mig i tasken nemlig… (for det meste). Denne har SPF 50, findes også med SPF 30 og er til kombineret/olieret hud. Jeg har nok mere tør hud end de to nævnte, men den fungerer fint alligevel. Produktet er fri for parabener, testet på sentitiv hud og vandresistent. Altså en musthave i en hver taske ligegyldigt om turen går til stranden eller bare en gå tur 🙂 Svaret på den lille quiz i forrige indlæg er 250 ml.. Det er faktisk ret meget man skal bruge hvis man er 2-3 dage ved stranden eller lign. ferie. Så husk nu den solcreme eller som Frederik Fetterlein synger så SKRU NED FOR SOLEN eller hvordan er det den er? 😛 Du får 50 ml for 135 kr. og husk Vichy kun kan købes på apoteker 🙂

vichymattifyingfacefluiddrytouch

Den første tube jeg har brugt var tilsendt til anmeldelse og denne jeg viser her har jeg selv købt.

Husk nu solcremen!

Nu hvor de lover rigtig godt vejr, så er det også nu at den gode solcreme skal findes frem, selvom i forhåbentlig har haft den fremme i flere måneder! Lov mig i husker den! 🙂

Herunder ser i hvad jeg bla. bruger. Vichy’s 50+ stick til sensitive områder, bla. omkring øjnene men bruger den også i min skilning i håret og har jeg glemt læbepomaden så bruger jeg den også der. Avéne’s High protection lip balm spf 30, den er vandresistent og til sensitiv hud. La Roche-Posay Anthelios Dermo kids 50+ til arme, hals og kroppen. Jeg har også en specielt til ansigtet fra Vichy som ikke er på billedet, da den ligger på min søns værelse og han sover altså nu 😛 Men skal nok lige opdatere eller evt. lave et indlæg om den for sig selv fordi den er virkelig god! Ja den fortjener et indlæg! 🙂

20130706-123746.jpg

Jeg begav mig ud et par timer fredag med kun noget foundation på, med SPF25 i, og måtte uheldigvis stå og vente på en bus i 35 minutter. Det var overskyet igår og lummert af H… til. Så det var med stor undring jeg senere på aftenen kunne konstaterer, at jeg (endnu engang) er blevet solskoldet 🙁 Min foundation havde heldigvis hjulpet på lidt af ansigtet, men ikke omkring øjnene. Så i dag sidder jeg helt puffet op under øjnene og kan også mærke det strammer rundt om øjnene… Een eneste gang glemmer man solcremen og så skal jeg igen bruge dage på at pleje huden ekstra. Det er meget irriterende, så husk for pokker altid den solcreme. At du bliver solskoldet betyder jo ikke du bliver brun bagefter, tværtimod! Pas på jeres hud derude <3

20130706-123840.jpg

De nu 4-5 gange i år, som jeg nu allerede har været skoldet, har jeg også måtte konstatere at jeg nok lider af soleksem og det skal jeg have undersøgt til næste år, da grumme tilfælde af det kan betyde at huden skal have lys inden sommeren begynder, for at undgå det netop går helt amok.

Når uheldet er ude så bruger jeg La Roche-Posay Thermal Spring Water, som beroliger og blødgører huden og når det er trængt ind så smører jeg Purely Professionals repair cream på. Den giver ekstra pleje til tør og belastet hud og virker helende og beroligende på rød og irriteret hud. Det er også den eneste creme jeg har fundet indtil videre som rent faktisk har hjulpet når jeg har smurt den på. Andre har gjort lige det modsatte, f.eks Aloe Vera har jeg slet ikke kunne tåle og det fik mit ansigt til at blusse helt op. Andre aftersun og den slags har heller ikke hjulpet 🙁 Man kan få en mild hydrokortison creme på apoteket som hjælper på soleksem, og den har jeg skam også, den må bare ikke bruges omkring øjnene. Den har til gengæld været flittigt benyttet på mine arme, da de også har været ramt tidligere.

En lille pop quiz til sidst: hvor meget solcreme tror i at to voksne som tilbringer en weekend ved stranden skal bruge? 50 ml, 100 ml eller 250 ml?

La-Roche Posay produkter var en gave ifbm. event

Husk konkurrencen her og på facebook 🙂