#31DC2015 04 Green nails

Jeg har prøvet en ny teknik til dagens mani. Nemlig at bruge Sharpie tusser til farven i stedet for lakker.

Jeg startede ud med en hvid base af Alpine Snow og så brugte jeg ellers 3 forskellige grønne sharpies til at lave en slags gradient og så smed jeg et hvidt stamp ovenpå med nogen blomster, som jeg synes passer rigtig fint sammen 🙂

Jeg havde ikke isopropyl alkohol som man ellers skal bruge, eller enhver anden form for alkohol egentlig.. I hvert fald ikke der er stærkt nok 😛 Så det må jeg lige prøve at få fat i til næste gang jeg skal prøve det. Jeg brugte derimod Formula X Nail Cleanser, som dog indeholder isopropyl alkohol.. Dog også en del andet, så var ikke sikker på jeg fik den rigtige effekt, men efter jeg smed topcoat og et stamp på så gik det meget bedre.

Brugte i øvrigt Clear Jelly Stamperen igen og den her gang gik det rigtigt godt 😀 Stampet er fra MoYou Pro Collection XL 14.

31DC2015 Green Nails

31dc2015

#31DC2015 04 Green nails

Finurlige Parfume flakoner

Indlægget indeholder affiliatelinks

MissDiorCherie

Jeg har ikke verdens største parfume samling. Den består faktisk kun af 4 mærker. Chanel, Dior, Clean og Molecule. Hvoraf den mest spændende af dem er Miss Dior flakonen som i ser herover.

Men jeg er vild med specielle flakoner og synes de kan være flotte, spændende, unikke og ikke mindst sjove og en smule mærkelige. Jeg har taget et kig på ellos.dk Beauty sektion og fundet lidt af hvert frem som jeg synes lige skulle have en kommentar med 😀

Hvis i trykker på teksten med navnet under billedet kommer i øvrigt til siden på ellos.dk hvor den kan købes 🙂

Escada Absolutely Me
Escada Absolutely Me

Vidste jeg ikke at Nicki Minaj allerede havde lavet en parfume, som selvfølgelig er en buste af hende selv, så havde jeg gættet på det her var en hun havde lavet… af hendes røv.

Jimmy Choo Flash
Jimmy Choo Flash

Jeg synes den her emmer af diamanter og udelukkende på den baggrund så ville jeg kunne finde på at købe den. Den ser så flot ud!

Katy Perry royal revolution
Katy Perry Royal Revolution

Den her minder helt vildt om en lille flaske der var med i en eller anden film, som hovedpersonen får noget fra gift fra, jeg mener det nærmest lyste op og det irriterer mig grænseløst at jeg ikke kan komme på hvad det er for en film… Er der nogen der ved hvad det er for en jeg mener? 😀 EDIT: Eva var lige hurtigt og sagde det var fra Døden Klær Hende 😀 Se billede her. Det er ikke fordi flakonen er spot on, men den minder en smule 😉

Marc Jacobs Honey
Marc Jacobs Honey

Hvis man påtænker at ramme teenagermålgruppen, måske endda den der tweengruppe, så må den her være spot on. En parfume som er en bi 😀 Altid noget at jeg til gengæld ved den dufter pissegodt, så den godt kan købes hjem uden manden tror man er blevet 20 år yngre 😛

Naomi Campbell Queen of gold
Naomi Campbell Queen of gold

Altså… øh jeg ved ikke hvad hun havde tænkt sig med den her, men for mig ligner det en vibrator…. en måske lidt smertefuld af slagsen, men ikke destro mindre en vibrator 😛

One Direction That Moment
One Direction That Moment

Havde der ikke stået One Direction på, så havde jeg nok mere gættet på det var Kate Middleton der havde lavet en parfume i anledningen af hun blev gift med William, for der er royale vibes all over. Synes den er så flot og ja jeg aner ikke hvordan den dufter, men den havde nok også bare landet på hylden derhjemme som en parfume til pynt 😛

Paco Rabanne Lady Million
Paco Rabanne Lady Million

Ideen med den her er nok bare den skal ligne en million. Det gør den også. Nærmest en diamant i guld! Skide flot! 😀

See By Chloé
See By Chloé

Den her ligner mere en af de der osteklokker end en parfume. Måske endda et whisky glas 😀 Duften er til gengæld så lækker! Elsker den og dufter til den hver gang jeg får chancen for det 🙂

Thierry Mugler Alien
Thierry Mugler Alien

Den her, ja den ligner en Alien og den hedder søreme også alien. Så man må sige, mission accomplished 😀

Zippo Breakzone
Zippo Breakzone

Rosinen i pølseenden er Breakzone fra Zippo… En parfume der ligner en zippo lighter. Lige noget for enhver dame 😉

Har flakonen nogen indflydelse på jeres parfume shopping eller går i udelukkende efter duften? 😀

Finurlige Parfume flakoner

Essie Just Stitched – Cashmere Matte

Indlægget indeholder affiliatelinks

For laaaang tid siden så kom der en kollektion fra Essie, med kun matte lakker. Jeg bestilte dem alle sammen, men jeg var så irriteret over hvor dumme de var at lægge på, at jeg opgav dem i første omgang. De var faktisk så besværlige at jeg har måtte prøve dem siden hen een af gangen og en del tålmodighed for at undgå jeg kastede dem ud af vinduet.

Det er ellers rigtig fine flotte matte lakker, men det er som om de bare bliver lidt pænere med en topcoat på. Så det er sådan jeg foretrækker dem. Synd når kollektionen nu engang er matte lakker.

Anydoodle, så lovede jeg jo at jeg ville vise dem ud over lidt indlæg og i må jo nok hellere få den næste, eftersom det sidste kom i marts 😛

Der er 2-3 lag her, som er lagt på meget tålmodigt og forsigtigt 😉 Købt på ebay i sin tid. De kan i øvrigt også fås på billigvoks.dk ! Som også fører dette års neon kollektion…!

Jeg har i øvrigt smidt email boksen op ude i siden igen, da der var et par stykker der efterspurgte at følge med via email, så hvis du har lyst så kan du følge bloggen der 🙂

Essie Just Stitched

Essie Just Stitched Topcoat

Essie Just Stitched Topcoat2

Essie Just Stitched – Cashmere Matte coll.

Fancy Friday – Drømme

Så er det atter en gang fredag og så er der nyt nail art på bloggen 😀 Jeg kan virkelig godt mærke jeg ikke har lavet noget et stykke tid, jeg havde svært ved bare at lave de her prikker til blomster. Så resultatet er mindre vellykket vil jeg sige. Men i kan forhåbentlig se hvad det er 😉

Temaet i dag er drømme og da jeg bruger den her lille taske som i ser på billedet flittigt når jeg skal have lakker med nogen steder, så var den jo oplagt til at lave blomsterne fra. Som sagt så er jeg blevet lidt rusten til nail art og det er også derfor der er kommet en guld prik i midten, ligesom der er på parfumen Marc Jacobs Daisy Dream.

Jeg har brugt CND Creekside til basen. Den er ikke helt spot on med farven, men det var den af mine lakker jeg havde der kom tættest på. OPI Alpine Snow til de hvide prikker og Medina by GOSH Glam til guldprikkerne.

Marc Jacobs Daisy Dream nails



Fancy Friday – Drømme

Fancy Friday – Pond Mani

Så kom jeg endelig med på vognen igen. Jeg valgte at springe FF over mens jeg har holdt ferie, samtidig med der var lavvande på bloggen. Men nu skal det være. Ferien er slut og så starter vi på det faste igen (forhåbentlig) 😀

Denne uge er det pond mani. Vi har jo nok egentlig lavet det en gang før, da vi lavede 3D jelly sandwich. Kan ikke lige se forskellen på det nemlig.. Men der er sikkert en 😉 Men nu har jeg brugt samme teknik, så må jeg jo ændre det til næste gang jeg skal forsøge mig med en pond mani, hvis det var forkert 🙂

Jeg har brugt Jelly Grape fra Mavala, som netop er let jelly lakker, til denne her. De fleste pond manis jeg har set er der dottet et mønster af en art eller bare over hele neglen. Så jeg fandt nogen dråber, som jeg selvfølgelig kom til at vende omvendt, så det er faktisk lidt af et fail for mig det her, især lillefingeren. Men nu får i den alligevel 😛

Stampet er fra MoYou Fairytale collection 02.

PondMani



Fancy Friday – Pond Mani