Langtidsholdbare lakker dukker op lige nu fra næsten alle mærker, Loreal er ingen undtagelse som kalder deres bud på det Infallible Nails. Loreals Infallible Nails kræver ikke UV lys for det holdbare resultet, men blot den medfølgende topcoat.
Medfølgende pressetekst byder på følgende instruktion: Påfør to lag af den farvede lak på en ren negl uden base coat og forsegl lakken med den klare top coat. Påfør et ekstra lag top coat hver 2-3 dag, og lakkens farve og glans vil holde i op til 12 dage.
Personligt vil jeg ikke anbefale at udelade en basecoat ved mørke farver, gul og orange, da neglen nemt kan blive misfarvet. Jeg vil absolut bruge en, selvom der står det ikke skal bruges.
For jeres viewing pleasure, har jeg selvfølgelig prøvet dem alle, så i kan blive lidt klogere på dækkeevnen og den slags. Det eneste jeg ikke har testet er holdbarheden, så den kan jeg desværre ikke udtale mig om. Alle lakker vist her, har deres medfølgende topcoat på billedet.
Som i kan se på instagram er der en individuel topcoat med i den anden ende til hver af lakkerne. Grunden til de er farvede er jeg ikke lige klar over, men kan da give det tip videre at har man set sig varm på Dior Nail Glow, så kan de lyserøde af dem snildt bruges til det formål. Endda en hel del billigere 😉 Nå men skal vi ikke se nærmere på farverne?
Stay Nue
En smuk nude farve, som desværre ikke er særlig nem at arbejde med. Den har en lidt underlig konsistens og der skal 3 lag til at dække fuldt.
Gris Enternel
Vi er nok ude i Loreal’s svar på Essies Chinchilly og Chanels Frenzy, den ligger måske lige imellem dem. Men virkelig smuk farve, Den dækker ved 1-2 lag.
Timeless Taupe
Normalt er jeg jo ikke til de brune farver, men jeg synes denne her er så smuk og bare minder mig om chokolade, så er den jo svær at ikke kunne li 😛 Den dækker fint ved 1-2 lag.
Irresistible Bonbon
Ligeså fin en babypink den her er, ligeså mange lag skal den også have. Den er ret gennemsigtig, så her er vi ude i 3-4 lag før den er fuldt dækkende.
Double Entendre
Smuk dyb klassisk rød, den dækker faktisk okay ved 1 lag, men man kan se neglen igennem øverst, så derfor er vi nok ude i to.
Ocean Infini
En rigtig pæn blå/grøn creme farve. En smule tyk i konsistensen og derfor også lidt svær at lægge på, så den skal have 2 lag.
Iconic Indigo
Den her har i måske allerede set på FB/IG, jeg var nemlig svært begejstret for den og derfor er det jo også glædeligt at kunne sige den dækker ved 1 lag 😉 Har måtte justere lidt i billedet for at i kan se farven på lakken nogenlunde. Den er dog lidt mere lilla i det IRL end jeg har ku få frem.
Keep Magenta
Super flot koralfarvet lak, der kun kræver et enkelt lag. Rigtig nem at arbejde med og en drøm at lægge på 🙂 Den ligger sig i top 3 af alle de her lakker.
Red Infaillible
En klassisk rød mere, men synes dog den har lidt brunlige/orange undertoner, men det kan godt være det bare er mig. Den dækker egentlig fint ved 1 lag, men neglen øverst er synlig, derfor skal den have 2.
Forever Mink
En lidt mere brunlig udgave af en gammelrosa. Meget pæn måske lidt en mormor farve i min verden 😛 Dækker ved 2 lag.
Orange Extreme
En ekstrem orange. Ah den er nok bare orange og knap så ekstrem 😉 Igen med denne er 1 lag fint, men det øverste af neglen er synlig og derfor skal den have 2.
Forever Burgundy
Ordet Burgundy har aldrig været det samme for mig siden jeg så Anchorman, så jeg tænker altid på den film og manden Ron Burgundy når jeg hører ordet. Han havde jo selvfølgelig også altid en bordeauxfarvet jakke på og der må man sige den her rammer spot on 😉 2 lag er fint.
Petale Revival
Hvad jeg troede var en fin hvid lak, viste sig så at være en jelly hvid med rosa undertoner. Som jeg egentlig først lagde mærke til da jeg fjernede den igen. Den kræver, hold nu fast, +5 lag for at dække. Så hvis man køber den her for at få en fin hvid lak, så bliver man nok svært skuffet. Men når det er sagt, så er den faktisk ret pæn, lidt synd den er så svagt dækkende 🙁
Fuschia For Life
En fuschia farve, som navnet så smukt indikere 😀 Den skal have 2-3 lag på grund af at neglen er gennemsigtig øverst.
Always A Lady
Meget mørk brun lak, med let røde undertoner. Der skal faktisk 2 lag til for fuld dækning.
Lakkerne er i butikkerne nu, hvert sæt koster 79,95 kr. De kan købes i bla. Matas, Føtex og andre steder som forhandler Loreal. Har faktisk også spottet dem på coop.dk (affiliate-link).
Så er jeg spændt på at høre om der er nogen i skal ud og have fat i eller måske allerede har fået neglene i? ;D