Fancy Friday – Neon

Så er det blevet fredag igen, og jeg har 4 arbejdsdage tilbage før jeg endelig kan kalde det sommerferie, yay! 🙂 Denne fredag byder på neon og jeg har valgt at bruge fanbrush metoden, det er den brede nailart pensel, til dagens mani. Hvis det er nogen vil se hvordan man gør, kan jeg godt lave en lille tutorial?

På ringfingeren var det nok omkring 7-8 forskellige farver, hvor jeg på de andre har holdt mig til 2, udover den hvide base selvfølgelig 🙂 Synes effekten blev ret fed, det er dog lidt svært at fange neon på billeder, men i kan vel godt fornemme det ik? Jeg er rimelig tilfreds med resultatet, så var næsten ked af det skulle fjernes så hurtigt igen, da jeg skulle igang med søndagens mani til Polishers Inc… 😐

Fanbrush neon nailartNeon Fan brush
Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…

Fancy Friday – Neon

Fancy Friday – Tekstur

Så er det Fancy Friday igen og temaet er tekstur(!). Ikke noget er jeg fan af at være kreativ i, prøv bare at se på mit sidste forsøg, horribelt! Nå men det var altså hvad jeg turde kaste mig ud i den her gang. Er noget mere tilfreds med det men stadig ikke helt.

Til striben har jeg lagt Fnug Moonstone nederst og derefter tapet til så jeg kunne lægge en stribe med Maybelline Light Up på. Ellers er der Light up på alle de andre. Var ude i at lave det omvendt på dem, men lige meget hvor længe jeg ventede og hvor meget at det klæbende fra tapen jeg fjernede, så tog den lakken med sig når jeg fjernede det. Bum så blev det sådan her 🙂 Det er jo faktisk hele to forskellige slags teksturer her, så jeg har vel ramt temaet meget godt? 🙂

Rigtig god weekend.. eller sommerferie til dem af jer der er så heldige at have det nu. Jeg har først den 14, så der er lidt tid endnu 🙁
Fancy Friday - Tekstur Fancy Friday - Tekstur
Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…

Fancy Friday – Tekstur

Fancy Friday – Skittlette

Ugens tema i Fancy Friday er Skittlette… og så spørger du nok hvad er skittlette? Ja så siger jeg det er slags skittles men med to forskellige accent negle. Personligt så fniser jeg lidt af navnet på det. Skid let tænker jeg straks.. Og det med at have en masse forskelligt på er jeg ikke fan af. Men kan jo være jeg pludselig en dag ser noget der lige er mig og bliver omvendt 🙂 Synes i øvrigt det var enormt svært at finde på hvad jeg skulle have på. Så ud fra ChitChat nails devise om at man skal klæde sine negle på. Så er der fjer i håret, t-shirt med stjerner på og sko med glitter, måske det burde have været vendt om så håret var øverst 😉 Men så er det vel forklaret vil jeg mene?

Har brugt Essie Licorice som sort base og Essie hors d’oeuvres er glitterlakken. Depend 402 (blå) samt stjerner fra en Depend prægeplade, opdaterer med nummer senere og til sidst er det Ciate Feathered kit på lillefingeren 🙂 Lidt svært at se, men det ligner faktisk et lille hjerte i fjeren 😀 I øvrigt så formåede Poshe at tvære nogen af stjernerne ud. Øv 🙁 Var heller ikke helt meningen der skulle så mange stjerner på, men en af de første blev lidt skæv og jeg havde desværre ikke tid til at nå og lave det om.

Weekenden står på sønnens 2 års fødselsdag, så jeg tror ikke jeg når at lave nogen indlæg imorgen og ved heller ikke med søndag endnu. Så hvis jeg ikke når at tjekke ind igen her, så kommer der nok lidt opdateringer med det på instagram (@rijah) 🙂 Men ellers rigtig god weekend 😀

Fancy Friday Skittlette
Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…

Fancy Friday – Skittlette

Fancy Friday – Geometrisk

Nå men jeg havde udtænkt alt muligt snedigt til dagens tema i Fancy Friday – Geometrisk. Det er et ok bredt emne, i forhold til mønstre og den slags. Men da jeg ikke kunne finde min striping tape, så måtte jeg jo skrotte den plan og finde en konad plade i stedet, nemlig m64 som i ser nedenunder på billedet.

Gaaaal det tog lang tid at lave, fordi at motivet er så skrøbeligt er det svært at få det til at stampe ordentlig på, så det er også derfor der er nogen knap så lige linjer. Men overall er jeg ret tilfreds og den vision jeg havde da jeg fandt det mønster jeg skulle bruge, er kommet frem 🙂 Dog kunne jeg godt ønske at farverne var lidt mere tydelige, da det er neon farver jeg har brugt og de kræver et par lag for at poppe, også selvom de er ovenpå en hvid base.

Farverne jeg har brugt er OPI Alpine Snow som base. Pegefinger Essie Too Taboo, Nailstation Emirati Lady på langefinger, Nailstation Get the jet på ringfingeren og Nailstation Street Style på lillefingeren. Jeg forsøgte mig også med et par andre fra Essies neon kollektion, men de var meget svage at se når de kom på,
Konad m64 geometricFancy Friday Geometrisk - geometric nailsFancy friday Geometrisk - geometric nails
For sjovs skyld kan i lige se mine negle inden jeg klippede dem… Jeg foretrækker dem i den grad korte 😉 Hvad synes i? Et lille tip her i øvrigt, hvis i klipper jeres negle, som jeg gør, så gør det når i har lak på, så er der mindre chance for at negle flækker, da lakken holder lidt på det hele 😉
Fancy Friday Geometrisk Fancy Friday Geometrisk
Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…

Fancy Friday – Geometrisk

Fancy Friday – Is

Det bliver et ret kort indlæg fra mig i dag, der er jo ikke så meget igen at forklare, temaet er is og det er jo ret simpelt 😉 Det blev til noget isvaffel med meget farverigt og måske lidt giftigt is, med flødeskum og syltetøj på 😀

Jeg prøvede en 3-4 forskellige varianter af det her og de blev alle sammen ret mærkelige.. Så til sidst blev det en sammenlægning af de andre jeg havde forsøgt mig med, og det blev så til dem her. Er lidt i tvivl faktisk om man kan gennemskue det er is… kan i det? ;D Synes måske der er sådan lidt vampyr og blod over dem… :S

Fancy Friday - Is

Der er brugt Nailstation som basefarver: I Love Paris, Front Row, Emirati Lady og Get the jet. Så er der brugt Herôme Long Bay som basen til vaflen, Medina by GOSH Mocca til striberne og derefter OPI Alpine Snow til flødeskummet og Medina by GOSH Medina til syltetøjet 🙂 … det er nok en sætning jeg ikke troede, at jeg nogensinde ville komme til at skrive… 😀

Jeg er ikke særlig tilfreds med dem her, ville så gerne have at et af de andre forsøg lykkedes, men sådan er det jo bare nogen gange. Så må man stoppe, mens man stadig har bare en lille smule tålmodighed tilbage 🙂

God weekend, ja og pinse 😀
Fancy Friday - Is
Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…

Fancy Friday – Is