Onsdags Yndling: Herôme Nourishing Nail Oil

Hvis der er noget jeg er storforbruger af (udover neglelakfjerner og vatrondeller) så er det negleolie. Jeg har dem i mange forskellige størrelser og dufte. Men der er en som jeg bliver ved med at vende retur til og det er Herôme Nourishing Nail Oil. Den dufter fantastisk frisk af citron, som kommer fra citronolien der er i, udover det finder du også mandelolie og vitamin E og F i produktet.

Jeg bruger som regel olien et par gange i løbet af en dag, specielt efter opvask eller lign. Men jeg bruger den også når jeg tager billeder af lakker til bloggen, imellem hver lak, da huden omkring nemt kan blive ret så medtaget. Plus et dup inden sengetid 🙂

Jeg ved ikke om det er lang tid siden at “penslen” blev opdateret i den, men jeg er i hvert fald glad for den er blevet byttet ud, med en mere medgørlig duppe dims. Den gør det lettere at få olien lige der hvor du vil have den på. På billedet kan i nok ane at der i den gamle var en pensel 🙂 Udover det så synes jeg at den trænger så hurtigt ind i huden at man ikke sidder med en voldsomt fedtet fornemmelse på fingrene bagefter. Så det er endnu en til yndlings listen 😉

Hvis du kunne tænke dig at investere i denne fine lille sag, så kan den købes på Herome.dk for 99 kr. De har i øvrigt også en masse af deres lækre WIC lakker på udsalg lige nu til kun 30 kr.! Plus du får Herôme Caring Nail Polish Pads med i købet hvis du køber 3 produkter… 😉

herome nourishing nail oil herome nourishing nail oil

Herôme Nourishing Nail Oil

Onsdags Yndling: Sephora Formula X The System

Jeg har nævnt disse tre i et indlæg før, men de er gået hen og blevet en fast del af min rutine når der skal lægges lak på, så synes jeg altså de fortjener et indlæg for sig selv 🙂

Systemet er lavet for at man får det absolut bedste og mest holdbare resultat for ens manicure. Man starter ud med Nail Cleanser som fjerner snavs og gør neglen klar til basecoaten. Det er så det næste man påfører, altså basecoaten og når den er tør, lægges den farve man nu vil have på over og der sluttes til sidst af med topcoaten. Ikke ligefrem raketvidenskab, men ikke desto mindre gør det, i hvert fald for mine mani’er, at de holder den ekstra tid som de ellers ikke ville. Jeg er ganske imponeret og derfor så vil jeg da give anbefalingen videre 😀

Kittet fås kun i Sephora og koster 260 kr.sephoraformulaxthesystemkit

anmeldelse2

 Sephora Formula X The System

Polishers Inc – Neon'tastic'

Så er det endnu engang blevet tid til Polishers Inc, denne gang med neon som emne 😀 Jeg stemte faktisk ikke på det her emne, fordi jeg vidste der var neon i Fælles Fredag også, så det var lidt en skam at det lige skulle ramle ind i hinanden.. Ikke mindst fordi det er et relativt svært emne, rimelig bredt og så meget man kan lave. Så at skulle finde på to så tæt på hinanden var ikke nemt. Havde endda manden med på bud til hvad jeg skulle finde på.

Men så faldt jeg endelig over en mani, som jeg synes var virkelig fed og det er denne her som Stormandstars har lavet. Det er ikke helt spot on men det er jo heller ikke meningen 🙂 Har endda også lavet noget lign. på min højre hånd.. ganske uhørt og aldrig gjort før, næsten 😉

Farverne jeg har brugt er alle fra China Glaze: blå Towel Boy, gul Yellow Polka Dot Bikini, grøn Kiwi Cool-ada, pink Heat Index og orange Shell-o 🙂

Er ganske tilfreds med resulatet 🙂 Hvad siger i?

Polishers Inc - Neon Polishers Inc - Neon
Bonus billede med min højre hånds mani / right hand mani 🙂
Neondots
So I just did neon nails two days ago, so was hard coming up for yet another design. I found my inspiration right here and I am really happy about the outcome of this 🙂 I am a dot- and neon-lover, so this is really the perfect design for me 😉 Don’t forget to go check out what the other girls came up with 🙂



Polishers inc

Polishers Inc – Neon

Canon EOS M anmeldelse

Canontakforidag

Sidste år så efterspurgte jeg lidt anbefalinger fra jer om kameraer og kort tid efter var jeg så heldig at blive inviteret til et event med Canon. Det var kanon hyggeligt og vi fik lidt hands-on erfaring med en masse forskellige kameraer. De helt store dyre drenge og de små kompakte kameraer.

Selve eventen foregik i Dennis Knudsens lokaler hvor vi også fik lagt makeup og sat hår og derefter fik taget et billede af en professionel fotograf, som i øvrigt er det billede jeg bruger på Om rijah.dk. Kan godt afsløre at model bliver jeg aldrig, fordi hold da op det var godt nok svært at smile på kommando 😛

Her er en lille del af de billeder jeg selv tog… og der er i hvert fald ikke gået en fotograf tabt i mig 😉 Klik evt på billedet for at se det lidt tættere på

Canon event

Jeg var i øvrigt ikke i tvivl om hvilket kamera som jeg efterfølgende ville investere i. Nemlig Canon EOS M. Det er et system kamera og ikke et spejlrefleks, som egentlig var det jeg havde regnet med skulle være efterfølgeren til mit Canon EOS 1000D. Man kan nemlig købe en adapter til, så de evt. nuværende canon objektiver man har, også kan benyttes til EOS M.

Canon EOS M anmeldelse
Foto: Canon.dk

Jeg fik muligheden for at teste det inden jeg købte det og jeg har bla. lavet videoerne herunder med det. Jeg synes selv at kvaliteten og ikke mindst lyden er ret god, trods der er brugt en indbygget mikrofon, sidstnævnte er ikke altid særlig godt på et kamera nemlig. Skal dog lige siges at jeg lyder lidt forkert, fordi jeg er forkølet på den første video 😛 Jeg har også brugt det til indlægget med Ciate Caviar Manicure Luxe Gleam og en masse andre indlæg siden kameraet er købt i januar, bla en del Fancy Friday indlæg hvor de er taget udenfor i solen 🙂

Det er også det jeg primært bruger nu, hvis jeg skal tage billeder uden flash. Hvis jeg swatcher, så er det stadig det gamle Canon EOS 1000D som bliver benyttet der. Den afgørende faktor for at jeg endte med at købe Canon EOS M, var at det tager virkelig gode billeder selvom lyset ikke er fantastisk, det var nemlig noget jeg aldrig har fundet ud af med mit gamle kamera… Alt for mange indstillinger, hvor dette selv finder ud af det med de auto settings der er! Så brugervenligheden er også i top. Plus der er touchscreen! 😀

Kameraet er faktisk ikke voldsomt dyrt, man kan finde det til mellem 1600-2999 kr. for et kit med det hele i, kamerahus, objektiv og flash, alt efter hvor man køber det. Hvilket må siges at være ret billigt i forhold til at det tager mindst ligeså gode billeder som et spejlrefleks. Jeg fandt dog mit i Elgiganten til 1499 kr. på tilbud og så fandt jeg et ekstra objektiv til 1200 på DBA. Så jeg er ganske tilfreds med mit efterhånden nye gamle kamera 🙂

Der er i december måned 2013 lanceret et EOS M2, det er en smule mindre end EOS M og ikke mindst er der nogen ting der er forbedret på det. EOS M er nemlig godt 3 år gammelt efterhånden, så der er vel ikke noget at sige til at det er blevet opgraderet en smule så. Det kommer dog desværre ikke til Danmark, umiddelbart. Det er faktisk kun lanceret i Asien, så hvis man skal finde det, så bliver det derovre. Der rygtes også et M3 på vej i slutningen af året… så må vi se om det finder vej til Europa.

De eneste minusser jeg umiddelbart har ved det efter godt og vel et halvt års brug, er at det er en smule tungt, i forhold til størrelsen, men det hjælper en mindre linse jo gevaldigt på og så bruger den også batteriet ret hurtigt. Men det er jo klart, jo mere man bruger det jo mere batteri bruges der. Så skal kameraet med på ferien, så anbefaler jeg at man har et ekstra batteri eller to med. Ellers er jeg virkelig glad for det, ikke mindst er det rigtig godt til at optage videoer med, når man lige finder indstillingerne til autofokus 😉

Indlægget er et udtryk for mine egne holdninger, jeg har ikke modtaget noget for at skrive anmeldelsen.

Canon EOS M anmeldelse

Video: Goodiebox Maj & Juni 2014

Så har jeg filmet lidt igen til jer! Denne gang står den på Goodiebox for Maj & Juni, håber i vil se med 😀 Autofokus er ikke helt i top endnu, men helt sikkert meget bedre end sidste video og jeg tror også at jeg har fået fikset at lyden nu er god også 😀 Vil gerne høre om i synes det er ok? goodiebox maj & juni

Hvis i selv ønsker at bestille Goodiebox, kan det ske på Goodiebox 🙂

Goodiebox Maj & Juni 2014