Fancy Friday – Inspireret af mode

Så er der fredag igen og jeg har for en gangs skyld helt fri i weekenden 😀 Eller min mand skal så til lan med nogen venner i aften og i morgen så jeg er alene med Magnus, men mon ik det går 😀 Nå dagens tema i fælles fredag er inspireret af mode. Rimelig bredt og åbent tema må man sige. Men eftersom at negle er blevet en stor del af modebilledet så var det egentlig også ret nemt, i hvert fald for mig som har haft det her i tankerne siden jeg læste at det var en af fredagene. Det er nemlig en omvendt fransk manicure, sort med guldkant. Tror jeg spottede det første gang for et par år siden på et eller andet billede fra en fashion week 🙂 Så noget nyt fænomen kan man næppe kalde det og så er det vel inspireret af mode hvis det er set på catwalk’en ik? 😛 Neglene er fra L’oreal Nails à porter fra Color Riche og sættet hedder Drama Queen. Jeg skrev et længere indlæg om dem her. Heller ikke denne gang er det dog lykkedes mig at få sat dem alle lige.. Men har vidst fået det rimelig godt kamufleret her 😀 Jeg kan i hvert fald ikke lige umiddelbart se den er skæv 😛 Så kan i jo selv prøve at gætte 🙂

Loreal Drama Queen

anmeldelse

Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Klik på den blå mand hvis i ikke kan se links 🙂

Fancy Friday – Splatter

Ugens tema i Fancy Friday er Splatter nails! Jeg må indrømme med det samme at jeg ikke så nogen anden udvej, end at hoppe over hvor gærdet var lavest og hive min konad m21 plade frem som indeholder dette motiv. Jeg har før vist motivet, hvor jeg endda kaldte det for Dexter Blood Splatter 😀 Så det lå jo lige til højrebenet 🙂 Nu må vi se hvor mange andre der også er hoppet på den ;D Jeg sad og så lidt tutorials med splatter negle og synes bare det alt sammen virkede til at svine enormt meget og det har jeg ærlig talt hverken tid eller lyst til at bruge energi på 😛 Så nu blev det til dette 🙂

Basefarven jeg har brugt er IsaDora Bel-Air Blue. Farven til selve splatter motivet er en helt ny farve fra Estée Lauder, den hedder Smoked Chrome, som i nok skal få lov til at se nærmere på snart 🙂 Så har jeg i øvrigt prøvet en ny 6-in-1 clear nail gel, også fra IsaDora, som er på som base og toplak her. Den har en hel masse funktioner, som navnet nok også lægger op til, også den skal i nok få i et indlæg for sig selv 🙂 Jeg er ganske tilfreds med resultatet, men det burde man jo være når det trods alt “bare” er et konad motiv 😀
FFSplatternailsFFISplatternails anmeldelse2

Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂

Fancy Friday – Prikker

Endnu en fredag er i vente og for mit vedkommende så aner jeg faktisk ikke hvad vi skal. Min søn skal passes ude for første gang og det er manden der står for hvad vi skal… Så måske skal vi bare slappe af? 😀 Det er faktisk lidt tiltrængt. Men det bliver rart med lidt alenetid, men kommer jo selvfølgelig også til at savne min lille baby.. Puha det er hårdt at se ham bliver større 😛 Nå men det er jo slet ikke det som det skal handle om. Det er jo som skrevet tidligere, fredag og dermed så er der også fælles fredag og denne uges tema er Prikker som overskriften så pænt indikerer. Jeg har gået og tænkt og tænkt hele ugen over hvad jeg skulle finde på og eftersom jeg hele tiden har tænkt på at prøve noget mønster med tekstur lakker, så blev det til det. Dels fordi jeg jeg har nogen fra China Glaze og så at jeg har fået 6 lakker fra IsaDoras Sugar Crush ind af døren til test. Så det var jo oplagt at prøve begge dele. Havde ikke rigtig noget system med China Glaze farverne, det blev lidt random hist og her og synes resultatet er ok. Jeg har ikke nogen basefarve på, så det er derfor at prikkerne de er ret tæt. Farverne der er brugt er Unrefined(lyserøde jeg holder i hånden, Bump & Grind(den mørke pink), Of Coarse!(den blå) og In The Rough(grøn). Havde overvejet at slutte af med en mat topcoat… Men den kunne jeg ikke finde … suk 🙂

Texturedots

Farverne der er brugt til IsaDora prikkerne er Purple Crush, Turquoise Crush, Pink Crush, Emerald Crush og Gold Crush. De to sidstnævnte er en del af deres efterårs kollektion, som burde være ved at komme i butikkerne nu 🙂 De andre farver er de gamle sugar crush farver. Denne her har en basefarve, nemlig efterårsfarven Little Sparrow, som er en let brunlig farve. Det her resultat er også kun ok 😉
Texturedotssugarcrush
Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud og ikke mindst min elf giveaway 🙂

Fancy Friday – Accent negl

SÅ er det søreme fredag igen.. vildt det sådan sniger ind på en hele tiden 😛 Ugens tema lyder på en accent negl og det betyder egentlig bare at en af neglene, typisk ringfinger neglen, skal se lidt anderledes ud end de andre gør. Det her er så min fortolkning, et waterfall design, som så er omvendt på ringfinger neglen, synes dog det er blevet lidt for udtværet der i forhold til de andre, men nu er det også mit allerførste waterfall forsøg, så det kan jo ikke forventes at blive perfekt, heller ikke når man laver så noget i hånden.. ikke fra min rystende hånds side i hvert fald 😀 Nå men det er meget simpelt og virkelig flot synes jeg .. dog er der lidt meh nede ved negleroden som jeg gerne ville have rettet op på, men det havde jeg desværre ikke tid til at fikse 🙁 Men udover det er jeg faktisk ok tilfreds 🙂

Fancy Friday Accent nail

Farverne jeg har brugt er Kure Bazaar Turkoise og Caicos og China Glazes Escaping Reality, hvilket faktisk også var den pinke jeg brugte til reverse gradient i sidste uge.. Den er overraskende god til det hele 😀 Det skulle ikke undre mig om den dukker op igen i en anden fancy friday 😉Fancy Friday Accent nail

Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂

Fancy Friday – Art reverse gradient

Så er det endnu engang fredag og for mit vedkommende starter jeg job i dag, så jeg havde faktisk allerede denne mani klar i tirsdags. Dog har jeg først taget billeder af den torsdag, fordi at en gradient for det meste sviner lidt. Det er nærmest umuligt ikke at få lak på neglebåndene og derfor synes jeg ikke det ser særlig pænt ud når det er frisk lagt på og der er altså stadig lidt snusk her og der, det undskylder jeg meget… Nå men dermed har jeg også gået ret stille med mine negle og forsøgt at skåne dem så meget så muligt, desværre måtte jeg klippe lidt af min ringfinger negl da der simpelthen var blevet slidt lidt lak af og kan se nu på min pegefinger det samme er sket, men det har jeg altså misset der. Ikke fordi at lakken ikke holder godt, men når man laver en gradient med en svamp så er det jo klart det er meget tynde lag der kommer og dermed også større chance for der er mindre at slide af.

Tilbage til dagens tema. Jeg måtte jo lige spørge de andre piger om hvad en art reverse gradient egentlig var og det ligger jo lidt i navnet… at det er en modsat gradient. Men der blev linket til denne Reciprocal Gradient Nail Art Tutorial og så informativ som den nu er, så har man jo sine egne måder at gøre det på 🙂 Så det her er altså mit resultat. Billedet kan klikke stort 🙂

Reverse Gradient nailart

Reverse Gradient manicure

Jeg har valgt kun at bruge to farver, da jeg efter et forsøg med tre farver, kunne konkludere at det slet ikke ville fungere, det var alt svært at få plads til dem alle. Plus jeg blev nødt til at finde nogen farver der havde lidt større kontrast til hinanden, da jeg i første omgang valgt tre farver der lå ret tæt. Så det blev Barry M Black og China Glaze Escaping Reality. Synes også det fungerer helt fint med kun de to 🙂 Jeg har brugt striping tape til at lave krydset med og så har jeg toppet af med Poshe top coat… Eftersom min test reverse gradient med et lag seche viche fik bobler i, så turde jeg ikke bruge den igen…. Den er altså også blevet noget tyk og den er næsten helt ny.. Forbandet! 🙁

Nå men er ok tilfreds med resultatet, men jeg skal nok prøve et par gange mere før jeg blive sådan helt tilfreds. Det var faktisk også første gang jeg rigtigt brugte striping tape og dermed måtte jeg hive på andres erfaringer, både med hvornår/hvordan det skulle fjernes og hvordan det skulle lægges på. Nogen siger det skal fjernes mens lakken er våd og andre tør.. so what to do? 😀 Det blev en kombination 😛 Det er også derfor det ser så snusket ud omkring linjerne.. Jaja undskyldningerne er der mange af 🙂 Glæder mig meget til at se hvad alle de andre har fundet på 😀

Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂