Hvaa, hvor skal vi hen du?

Photo by Aaron Burden on Unsplash

Jeg ved ikke helt hvilken retning jeg vil med bloggen, ved bare at jeg virkelig gerne vil skrive noget herinde. Mens jeg ikke har haft blogget herinde har jeg jo skrevet om Counter-Strike, hvor jeg ligesom fik min skrivetrang styret og nu hvor jeg ikke har skrevet der i godt et halvt år, så er har jeg ligesom kastet min trang herover igen i stedet.

Men man kan jo ikke opfinde den dybe tallerken i hvert indlæg, eller hvordan man nu skal sige det. Jeg har svært ved at finde ud af hvad jeg præcist skal skrive om. Før havde jeg jo decideret et emne i forhold til beauty og neglelak, men nu er det jo meget mere løst. Hvilket også både gør det nemmere og en hel del sværere at finde på noget at skrive om. 

Jeg har jo også stadig neglelak, der kommer en gang om ugen, så den er jo ligesom sikker. Men udover det… hmmm? Hvis i synes der er noget spændende jeg burde skrive om eller tage fat i, så må i da endelig gerne foreslå det. Mere beauty? Mindre? Noget helt andet? Smid gerne en kommentar med det 🙂

Samtlige indlæg jeg har skrevet de sidste par uger er skrevet når jeg lå på sofaen derhjemme om aftenen, hvor jeg normalt ellers sidder foran computeren. Så det har været ret meget så nogen spur of the moment indlæg.

Hvilket jeg egentlig også synes bliver til de bedste indlæg, fordi de kommer impulsivt, hvor man lige nu og her har noget på hjerte.

Det her indlæg er til gengæld skrevet mens jeg sidder på arbejdet og der er stille her. Det er også de tidspunkter hvor min hjerne går lidt i selvsving over hvad jeg mon så skal finde på at skrive i dag. 

Så burde nok have ladet være og ventet til inspirationen kom i aften, men der skal jeg altså for en gangs skyld spille noget computer. Jeg har ikke rigtig siddet foran den hele sommeren fordi jeg simpelthen har synes det var alt for varmt. Så nu skal det være…. altså i aften når jeg får fri.

Kan i have en rigtig dejlig dag <3 Og smid gerne en kommentar hvis i har noget på hjerte 😉

Jamen hvorfor er huset ikke solgt endnu?

Photo by rawpixel.com from Pexels

Ja hvorfor er det ik det?

Det undrer mig mere og mere, hvorfor er det ingen vil købe vores super skønne hus? I et skønt attraktivt kvarter, masser af kvadratmeter, en nem have og kort til indkøb, skoler og s-tog.

Jeg har jo løbende haft spurgt ejendomsmægleren om hvorfor dem de nu har haft ude og vise huset til ikke er gået videre med det.

De seneste to svar bød på;

“Han følte det ikke lige”

“Hun skulle bruge et større bryggers”

Ja så er det altså heller ik nemt at få solgt jo. Hvis man ikke føler det, ja så føler man det ikke. Det er trods alt mange millioner kroner man lægger i noget beton, i vores tilfælde og så er der ikke meget at gøre for at ændre på det.

Men bryggerset, den synes jeg måske er lidt anderledes. Det kan man da altid bygge om/til. Men selvfølgelig er man ude efter et hus, som man ikke skal gøre så meget ved og da slet ikke bygge om i, så er det jo bare ikke mit hus som er det rette.

Der er kommet nye billeder op, desværre taget under tørken, så græsplænen har set bedre dage.

Huset har rundet de 200 dage på markedet i den her omgang og ser man tallet på boligsiden er det noget højere. Det er fordi de kigger på hvor lang tid huset samlet har været til salg de sidste tre år og det gør unægteligt noget ved synligheden derinde. 

Personligt har jeg selv mit filter på at sortere efter liggetid, altså kommer de nyeste boliger der er udbudt på øverst og dem der har ligget længst i bunden. Og der må man efterhånden sige vores hus befinder sig.

Imens mit hus har været til salg er to andre huse på vejen blevet sat til salg og blevet solgt. Som om det ikke var slemt nok er det ene hus blevet solgt på lidt over en måned.

Dog tror jeg de ligesom os er ude i noget skilsmisse, for daaaaym de fik sat prisen ned hurtigt. De startede ud på 3.750.000 og endte med at få solgt på 3.415.000, så det er noget af et nedslag. Det blev solgt på 70 dage, så det var vidst bare noget de skulle af med så hurtigt, som overhovedet muligt.

I bund og grund vil jeg da også gerne af med huset lige nu, men ikke hvis jeg skal gå på kompromis med prisen, vi ved hvad huset er værd og synes bestemt ikke at vi skal tage mere af den. I hvert fald ikke lige nu.

Til gengæld lå der forleden et brev fra en anden mægler her i nærheden som, havde fulgt udviklingen på vores hussalg og de undrede sig gevaldigt over hvorfor vores hus stadig var til salg. De kom i øvrigt med eksempel på et hus de havde solgt på lidt over en måned og jeg da endelig måtte kontakte dem hvis jeg synes de skulle sælge mit hus i stedet.

Ja men fedt nok, problemet er dog bare at da huset var til salg sidste år og vi så tog det af markedet igen, så måtte vi stadig betale de godt 20.000 kr. som der er brugt på billeder, markedsføring osv. Dog lavede vi den aftale med mægleren at skulle vi sætte det til salg igen inden for fire år, så kunne vi spare de penge der, for billeder osv. kunne genbruges.

Så vi sidder lidt i saksen på det punkt. Så alt jeg kan gøre er at håbe at nogen snart besøger mit lille hus og finder det så skønt som jeg gjorde da jeg var der første gang.

Hvis man har misset mit indlæg om selve huset, hvor jeg sådan går lidt mere i detaljer om det, kan det læses her og selve salgsopstillingen er her.

Oprydning

Med et forhåbentlig snarligt hussalg følger også oprydning. Det er jeg så småt begyndt på. Tænker det er bedre at gøre det i små etaper, uden et decideret tidspres, fremfor at vide “okay nu er der to måneder til huset skal være ryddet-stress”.

Først stod det på et forsøg ud i at rydde op i entréen/garderoben, som er der lige når man kommer ind i vores hus. Det tog mig godt en halvanden times tid. Men nu er der også så fint 👌🏻 (så længe det varer).

Derefter åbnede jeg skuffen med tegninger fra Magnus’ sammenlagt 6 år i henholdsvis vuggestue, dagpleje og så børnehave.

Lidt sjovt at se hans udvikling fra kruseduller og streger til små sjove figurer og senest mennesker.

Billedet må i have til gode, for det eneste jeg formåede at tage et billede af, var min belønning i form af et af sønnens Kinderæg, da jeg endelig blev færdig 🙈

Ja det var lige hvad der var i køleskabet, tænkte også det var i orden når jeg nu havde kigget igennem +500 tegninger igennem, nå! 😁

Min sortering der var egentlig ret enkelt, tegninger som man kunne se han var ophavsmand til beholdte jeg og dem hvor der var fortrykt motiv på og han blot har farvet felter røg ud. Og det var omkring to tredjedele af stakken der var det. Så der er stadig masser af tegninger tilbage.

Jeg har ikke lige gennemskuet hvordan jeg skal opbevare dem endnu. Mon der er nogen af jer der har en god ide? Jeg synes det er lidt sjovt at gennem nemlig. Kan jo selvfølgelig putte dem i en mappe, men det er da lidt kedeligt.

Jeg har selvfølgelig ikke åbnet legetøjet. Det får han lov til 😉

Magnus fortalte mig i øvrigt med stolthed i stemmen i dag, at han altså nu skulle dele 10-maden ud. Så min lille mand er altså allerede blevet duks på hans anden skoledag 😂 Er spændt på hvad det fører med sig?! 😆

Første skoledag

Så var dagen her endelig, hvor Magnus gik fra at være et Maj-barn (som før-skole-børnene blev kaldt) til at være et rigtigt skolebarn.

Magnus selv var ikke synderligt spændt faktisk og havde nok bare foretrukket at blive hjemme og spille iPad, men det lærer man jo ikke at læse og skrive af.

Eller det kunne man jo nok godt i teorien, men det er nok bedre at han går i skole og lærer det der 😜

Dagen var meget kort. Vi mødte op i skolegården kl.10 og så blev de to klasser ellers råbt op hver især og delt sig så alle forældrene kunne få taget et billede af dem alle samlet.

Magnus har jo gået i før-skole i to måneder, så han kendte på forhånd de fleste af dem han skal i klasse med og der er også en enkelt som han har gået til fodbold med. Så langt de fleste af børnene var ret trygge og glade ved situationen.

Men ellers var vi kort med oppe i klassen, hvor vi på vej derop blev flaget for af fjerdeklasserne der også bød os velkommen til skolen, virkelig hyggeligt 😁

Så fik vi kort at vide hvad de skulle lave og så blev vi ellers sendt væk en times tid og kom retur 11.15 og så fik vi lidt praktisk info og så var dagen ellers overstået i forhold til første skoledag. Så det var en kort dag, hvor der imorgen står på fuldt skema, fra 8.10 til kl.13.00 og efterfølgende SFO.

Så nu er Magnus’ karriere som skolebarn altså igang og jeg er sikker på det skal nok blive lærerigt, spændende og en rutschetur for både forældre og børn, og tiden kommer sikkert til at gå endnu stærkere nu og inden jeg har set mig om, starter han i første klasse næste år.

Shit jeg er spændt og en smule misundelig på ham, over hvad han har i vente, skoletiden er jo enormt kedeligt når man er i det, men for de fleste, rigtig fedt at kigge tilbage på bagefter og noget man længes efter når voksenlivet rigtig banker på.

#52uger52lakker – Uge 8 – Orly Scenic Route

Så er vi nået til ottende udgave af min lille neglelak udfordring. Og der har jeg i denne uge sportet Orlys Scenic Route.

Jeg har lagt en Peel Off base coat under, som jeg allerede havde glemt alt om dagen efter, da der pludselig poppede et styk langefingerlak af, da jeg lukkede for havedøren.

Og i dag da jeg lander herhjemme efter en eftermiddag hos bedsteforældrene, så manglede den midterste på den anden hånd… den har jeg så ingen erindring om hvor eller hvornår poppede.

Det er vel så ulempen ved de der peel off base coats. Altså at de kan popper af hvornår det egentlig passer dem 😂

Lakken er der lagt to lag af og sluttet af med en gel top coat fra Yves Rocher. Som er ganske fin, ingen bobler og relativ nem at lægge trods den har en ret tyk konsistens.

Som jeg skrev i indlægget om Stilstand, så har jeg slettet min Snapchat, Instagram og fb app fra min telefon, for at få en pause fra den uendelige scrollen og tidsrøvere de nu engang er.

Men jo mere jeg har tænkt over det, jo mere er jeg kommet frem til, at jeg nok også prøver og få min blog tilbage.

Tilbage til dengang man ikke havde så mange forskellige sociale medier at passe hele tiden.

Jeg kan vitterligt ikke huske om jeg nævnte det her dengang jeg stoppede min blog, men en af de ting som facebook og Instagram har taget fra mig i forhold til min blog, det er muligheden for at dele noget.

Tit har jeg jo haft delt noget på Instagram og hvorfor skulle jeg så også dele det på min blog. Og derfor mistede jeg lidt interessen for at vedligeholde det flere steder. Så interessant er mit liv sgu heller ikke, at det kan følges på så mange forskellige måder på så mange kanaler.

Jeg misunder virkelig ikke dem der blogger fuldtid og lever af det, fordi de konstant er på. En af de ting som Miriam har været inde på, i hendes indlæg om hvad bloggere egentlig laver når de lever af det fuldtid. Hvilket kan være utroligt svært at leve op til. Har i misset det indlæg så tag endelig og læs det her!

Det er da også lidt af et pres at konstant skulle finde på noget at skrive om som om kan være interesant for ens læsere. Så det er nok meget godt de større blogge kommer til events og får samarbejdsaftaler i stand og ting tilsendt. Ellers ville deres liv sgu nok være lige så kedeligt at følge som alle andres 😂

Det med at være konstant på oplevede jeg også selv, i det godt halvandet år jeg skrev nyheder om Counter-Strike, fordi der konstant sker noget i den verden og det var til sidst også derfor jeg måtte sige stop, det tog virkelig meget tid og det var bare ikke noget jeg kunne overskue i længden.

Så med alt det ovenstående i mente, kræver jeg min blog tilbage, holder min Instagram, i hvert fald for en stund, til et indlæg om ugen med den pågældende uges lak og er også meget lidt aktiv på facebook.

Det blev til lidt mere end oprindelig tiltænkt, men jeg havde lidt mere på hjerte, end hvad jeg lige fik skrevet på det billede jeg smed op på Instagram i dag.