Maybelline Baby Lips

Så er Maybelline Baby Lips landet i Danmark og det er der vidst rigtig mange der har ventet på! Jeg har faktisk lige hørt den meldes udsolgt flere steder! Jeg har ikke selv lige været ud at kigge efter den, men jeg så en masse hængende i min lokale Superbrugs og Matas, så jeg ved at de stadig findes derude ! Men så ved man helt sikkert noget er hypet, når det går så stærkt med at de bliver udsolgt 😉

Jeg var også så heldig at være inviteret til en super gennemført launch fest af produkterne og der ligger et par billeder fra eventen på min instagram profil @rijah, hvis man kigger et par uger tilbage.
Maybelline Babylips
Jeg kan huske da jeg første gang selv stødte på dem, det var i en video på YouTube og jeg troede det var så nogen neon læbepomader, som man rent faktisk fik neon farve på læberne af. Den video jeg så, nævnte dem og viste dem kun lige ganske kort, men sagde ikke noget nærmere om dem og man må sige jeg fik et noget forkert førstehåndsindtryk. Men det tror jeg altså de fleste vil gøre, hvis de kun så indpakningen og ikke lige hvad det ellers var 😛

Jeg er, som jeg måske har nævnt et par gange før, ikke den store fan af at bruge læbepomade eller lign. Det får mine læber til at tørre mere ud, hvis jeg putter noget på og det er desværre også tilfældet med disse. Jeg har brugt den blå Hydrate en del og den giver da også fugt, det er da slet ikke det! Men når den er væk fra læberne igen, så skriger de efter mere og det ved jeg af bitter erfaring at der ikke skal mere på, fordi så kommer jeg ind i en ond cirkel. Med det sagt så tror jeg den vil fungerer ganske godt for folk som ikke har samme problem som mig. Jeg vil dog stadig bruge dem her fordi de er altså gode, i moderate mængder 😉

Der loves 8 timers fugt på læberne, og det holder altså ikke rigtig, men jeg vil sige de holder en del længere tid en nogen anden jeg har prøvet, efter 3 timer kunne jeg stadig mærke den på. Tror nu også jeg ville blive meget overrasket hvis det holdte så langt tid, både til mad og drikke.

Cherry Me dufter af kirsebær, Peach Kiss af fersken og Pink Punch af noget ala Hubba Bubba tyggegummi, det er i hvert fald ret sødt 🙂 Hydrate dufter af citron og noget andet jeg ikke lige kan sætte fingeren på. Intense Care ikke rigtig noget synes jeg, måske lidt mandel agtigt og Mint Fresh af.. tadaaa mint ;D Det er nogen super lækre dufte og jeg synes ikke at nogen af dem dufter syntestisk, hvilket er et stort plus når det kommer til duft i skønhedsprodukter.

Alle dem der er farveløse, i indlægget her, har også SPF 20 i. Det er noget jeg prioriterer ret højt i en læbepomade, da mine læber bliver ret hårdt ramt ved solskoldninger.

Overall er det da nogen super lækre produkter! Jeg synes måske ikke rigtigt at indpakningen henvender sig så meget til min aldersgruppe, der er det lidt for teenager agtigt, men altså heldigvis er jeg ikke så sippet med det… Endnu 😉 Så de kan altså godt bruges!

Du kan købe disse på billederne og en masse andre varianter på billigvoks.dk(ad. link)  priserne ligger på 29-49 kr. stykket.

Er du også faldet for hypen og har været ude og hamstre Maybelline Baby Lips? 😀
Maybelline Babylips Cherry Me Peach Kiss Pink PunchHvis du er bekymret for om de farver dine læber for meget, det kan måske godt se lidt voldsomt ud når man kigger på farverne, så kan du se herunder at det ikke er så meget igen de farver og altså derfor bare giver dine læber et lille pift 🙂
IMG_9533
Maybelline Babylips Hydrate Intense Care Mint Freshanmeldelse2

 Maybelline Baby Lips

Polishers Inc – Bling 'em Up

isitgoldinhere
I dag står den på bling! Jeg må sige det var sgu lidt svært, da jeg ikke rigtig ligger inde med de vilde bling accessories, i hvert fald nail art relateret bling, så var faktisk på helt bar bund, lige indtil jeg fandt den her lille bøtte med palietter eller hedder det bare glitter?

Da jeg så fandt dem var jeg egentlig stadig på bar bund, fordi hvordan skulle jeg lige bære mig ad med at bruge dem? Så måtte jo ty til google… og der faldt jeg over det øverste billede.. Det fniste jeg så lidt af og så måtte jeg jo kigge videre. Fandt ikke rigtig noget, trods andre søgninger end kun bling, men det var sgu sådan lidt meh.

Så tænkte jeg at prøve med at bare smide en på og se hvad det ledte til… og ja det er så ringfingeren. Det kan nok godt ses at den er “testeren”, eftersom der er store mellemrum imellem nogen af palietterne, men det blev okay, trods alt. Lang- og pegefingrene var en smule mere struktureret og da jeg følte jeg havde nogenlunde styr på det sluttede jeg af med en fransk kant på lillefingeren. I øvrigt en ret enkel måde at peppe en sort op på, hvis du spørg mig, dog lidt svær at se rigtig her på billederne :/

Jeg er nok mest tilfreds med den lidt skæve sildebens struktur, den synes jeg ser ret fed ud.. Eller så, det er ikke en specielt holdbare manicure, desværre. Kun de to midterste ser stadig ud som oprindeligt, her få timer efter. Bleskift er neglelakkens nummer 1 fjende! 🙂 Nå men jeg synes i hvert fald det er gået meget bedre end hvad jeg kunne finde på sidste gang… 😀
polishers inc bling em up polishers inc bling em up
I had no idea how to make a bling manicure, but I was lucky that I found some sequins that could help me in the right direction 🙂 I think these are way better than the ones I made the last time, I am really satisfied with how it turned out, despite being the first time I really played aroung with this 😀 Remember to check the other girls manis as well <3



Polishers inc

Polishers Inc – Bling ’em Up

DIY Hair Ties – hårelastikker

For en 3 ugers tiden så jeg en video på YouTube hvor at der blev nævnt hair ties. Jeg havde aldrig hørt om dem før, så jeg forhørte mig hos Sephora, da det blev nævnt i videoen at de bliver forhandlet der, men de havde dem ikke umiddelbart. Jeg fandt dem dog på Etsy, men jeg har ingen tålmodighed til at vente på at så noget kommer frem, selvom der altså er nogen virkelig flotte imellem. Så jeg gik for første gang nogensinde (cirka) i DIY mode og tænkte dem kan jeg da snildt selv lave.

Så gik på jagten på elastikbånd og fandt dem i neon(!) på stofstedet.dk. Det var helt sikkert meant to be! Ikke mindst så er jeg næsten sikker på det er billigere at lave dem sådan her, end at skulle købe dem færdiglavet… Altså hvor svært kan det være? Det er en knude på et bånd 😉 Jeg vil dog nok anbefale at man tager i en stofforetning og køber det, da selve elastikken varierer meget i det fra bånd til bånd. Det er lidt nemmere at vurdere elasticiteten (hedder det det?) når man står med det i hånden 🙂
diy hair ties
Jeg brugte mit håndled til at måle med, der bør være en god del som du kan bruge til at binde selve knuden med.

Bind knuden og tag derefter elastikken rundt om håndleddet for at se hvor løst eller stramt det sidder og alt efter hvad du nu synes så kan du løsne eller stramme det 🙂

Til sidst har jeg klippet den her skråt over, men de kan også bare klippes lige over. Derefter har jeg brugt en gammel topcoat jeg havde liggende til at forsegle enderne med, det kan du dog undlade at gøre. Man kan vidst nok også godt brænde dem lidt med en lighter, men det har jeg ikke forsøgt mig med.

Voila, DIY hair ties, i den farve du nu har lyst til 😉

Jeg er ret sikker på de kan fåes på ebay i alverdens former og farver, men fra min side var det det med tålmodigheden. Stofstedet.dk leverede dem på et par dage og de 4 meter bånd i ser på første billede kostede lige knap 89 kr. Tror der kan bliver 3-4 elastikker ud af hvert, alt efter hvor store du vil have elastikkerne 🙂

Jeg har faktisk ikke brugt andre elastikker siden jeg lavede dem her, så synes jeg ville give tippet videre 😀 Var det måske noget i kunne finde på at hoppe ud i også?
DIY Hair Ties
DIY Hair ties

DIY Hair Ties

Fancy Friday – Fashion

Fancy Friday - Fashion Depend Rainbow
Jeg teasede jo lidt for ugens tema på instagram igår og spurgte om der var nogen som kunne gætte det og der var mange gode bud på hvad det kunne være, men dog ikke helt nogen der lige ramte rigtig… Tror også jeg ville være ret overrasket hvis der var! Plus Chanel lakkerne ledte måske også lidt på vildspor og havde faktisk intet med manicuren at gøre, eftersom jeg har ikke brugt en eneste af dem 😉 Men Chanel er dog inde over alligevel, eftersom det er en kjole fra Chanel’s Spring/Summer 2014 kollektion der har givet mig inspirationen til den 🙂
Fancy Friday Fashion Chanel SS14

Foto: Vogue.co.uk

Og så er hermed mit take på et Color Swatch Paint Chart – Chanelstyle 🙂

Fancy Friday - Fashion Chanel SS14 nails

Eftersom det er et paint chart så er det jo heller ikke helt perfekte klatter hver gang og det passer min frihånd(meget!) fint. Jeg startede ud med nogen Chanel logo’er! Haha som om jeg nogensinde ville kunne tegne det uden det ligner lort! Anywho så ville jeg egentlig gerne have haft lidt flere farver med, men der var simpelthen ikke plads, faktisk endte jeg med at måtte udelade 3 af de lakker, som lå til den sidste række og de er også kun med på langefingeren … så meget for korte negle 😉

Nu håber jeg ikke det skuffede alt for meget? Lagde måske op til det helt store på instagram 😛

Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…

Fancy Friday – Fashion

Essie Summer Collection 2014 – preview

Så er der endnu en kollektion på trapperne fra Essie, nemlig deres sommer lakker for 2014! Yay! Glæder mig så meget til at prøve dem og ikke mindst vise jer dem 😀 Hvad er jeres umiddelbare førstehåndsindtryk?

Jeg må sige at jeg var rimelig overrasket da jeg lurede dem på et par blogs for et par uger siden, men synes faktisk de tiltaler mig meget. Det er absolut ikke traditionelle farver til sommeren, men nu vi se hvad jeg synes når jeg får dem på neglene! De lander i butikkerne i uge 26 og forhåbentlig har jeg fået dem vist herinde inden da 🙂
Essie Summer Collection 2014 - preview
Essie Summer Collection 2014 - preview

Essie Summer Collection 2014 – preview