Jamen så gik der jo næsten et år hvor der intet skete herinde, men virkelig meget ude i virkeligheden. Jeg behøver jo ikke nævne Corona, for der skal man virkelig have boet under en sten hvis man ikke har opdaget det ligesom florerer(stadig).

Alle mine gode intentioner om at få bloggen op og køre igen, blev overskygget af jeg blev syg og først nu er nogenlunde ovenpå. Stress(som formodes at være det jeg blev ramt af) er virkelig en bitch og ikke noget man skal tage let på, det har jeg lært på den hårde måde. Det er først her de sidste par måneder jeg har fået det “normalt” igen, og det skriver jeg i gåseøjne, for jeg tror faktisk aldrig jeg får det helt normalt igen. Jeg får medicin nu og skal fortsætte med det i hvert fald et halvt år, så rask kan man ikke kalde mig, men rask nok til at søge nyt arbejde.

For ja det er så den anden del af min sygemelding, den endte nemlig med en opsigelse fra mit job, hvor jeg har været siden 2008, så det er jo nærmest der jeg er blevet voksen og ansvarlig(lol), så at søge arbejde nu er virkelig virkelig mærkeligt. Men jeg har da en 6 ansøgninger ude og jeg er forhåbningsfuld… endnu.

Lad os se om det er samme scenarie om et par måneder, hvis jeg ikke har fundet et nyt job endnu….

Mens jeg har ligget syg, for ja jeg har bare ligget og ligget.. Nærmest ikke lavet andet end ligget i min seng og set tomt meningsløst indhold på mit tv fra april til september.. Så tænkte jeg naturligvis over hvad jeg så skulle begive mig ud i og især om jeg skulle blive selvstændig, for så er man jo kun sin egen chef og står til ansvar over for en selv. Hvilket jo helt bestemt falder naturligt og godt for nogen, mens andre ikke kunne drømme om det. Jeg har tænkt i de baner mange gange, men altid kommet fra det igen.. For at være selvstændig betyder jo at man har en eller anden vare eller lign. man kan sælge til nogen, så man en indtægt på den baggrund. Men det er ligesom der jeg er stoppet med at tænke i at springe ud som selvstændig, for jeg aner virkelig ikke hvad jeg kunne byde ind med.

Eller jo jeg har da tænkt på at blive IT-konsulent, som det så fancy hedder, hvor jeg tager ud til folk, nok primært ældre, og hjælper dem med computer, telefon eller andre problemer i den dur. For det er jeg nok noget henaf en ekspert i. Men corona byder jo ik ligefrem op til at man tager rundt i fremmede (ældre) folks hjem og hjælper med det, selvom jeg bestemt tror at behovet er der. Så den er i hvert fald skrottet for nu.

Så havde jeg jo også tænkt på at blive influencer(i hvert fald gøre et forsøg på det), men det var nok mere ironisk ment end alvorligt, for det tror jeg simpelthen aldrig jeg kan blive. Jeg er bare ikke typen der råber højt om mig selv og har nok indhold i mit liv til at nogle ville gide at følge med i det. I hvert fald ikke nu hvor man bare går derhjemme. Var jeg ikke stoppet med at blogge tilbage i 2016 eller hvornår det nu var, så havde det billede måske set en smule anderledes ud. Men det er bare svært at fortsætte en hobby når interessen ikke længere er der.

Lige nu går mine tanker dog mest på om hvor længe jeg kan få det til at hænge sammen på dagpenge, skulle jeg ikke få et job. Lejligheden her er jo trods alt købt efter jeg havde en noget højere indtægt end dagpenge. Jeg har da heldigvis en opsparing at trække på, men den ville jeg egentlig gerne beholde intakt så langt tid jeg nu kan.

Jeg ville egentlig bare tjekke ind her og sige hej, til de få der måske stadig hænger ved. Jeg har virkelig savnet at skrive, så det kan være jeg begynder på det igen. Hvis jeg da har noget interessant på hjerte 😉

For nu vil jeg i hvert fald ønske jer alle en god jul, så god den nu bliver med corona hængende over os og et godt nytår, skulle jeg ikke kigge forbi inden!