Ny dyt

Jeg købte jo en Swift tilbage i januar, da vi endnu ikke vidste det ville blive den varmeste sommer nogensinde cirka.

Og med forrige sommer i mente, så tænkte jeg godt det kunne klares uden aircondition i den bil jeg nu endte med.

Men nu er jeg da det klogere og har derfor også byttet min bil ud med en som har klimaanlæg. Så i går blev min Swift for sidste gang kørt af mig, med begge vinduer på vid gab og parkeret på forhandlerens parkeringsplads.

I stedet trillede jeg videre i min “nye” Mazda 2. Ikke en nyere model overhovedet, har faktisk fået en ældre end min Swift, men med lidt større motor og ja som nævnt tidligere klimaanlæg. Trods den har et par år mere på bagen, så har den altså også fartpilot og det kunne Swiften trods alt ikke prale af.

Der skal jeg så lige vænne sig til den ikke har RBS, som jeg ellers har været vant til. For dem som måske ikke lige ved hvad det er det at når fartpiloten er på så hvis der lægger en bil foran en så tilpasser ens egen bil farten, hvis den sætter farten ned eller op. Pisse smart, men altså noget man lige skal huske ikke alle biler har 🙈

Men den kører altså rigtig godt og hurtigt.. kan godt mærke det er en noget lidt større motor og ikke mindst en sport model. Så jeg er en Happy camper og for min skyld kan sommeren fortsætte et godt stykke tid endnu 😜 (ville dog ikke gøre noget det snart stopper med heden helt).

I skal selvfølgelig ikke snydes for et billede af min nye racerbil 😁 En Mazda 2 Sport 1.5 fra 2008.


Chanel lækkerier

Jeg har været noget ude af loopet med hensyn til neglelakker. Det er jo ikke rigtig noget som interesserer mig på det niveau som det gjorde engang. Men nu faldt jeg over nogen nye farver fra Chanel som ser virkelig lækre ud. Især den mørke lilla er virkelig noget der trækker i mig. Bare flakonen er jo wow 😍

Begge lakker er matte og de hedder henholdsvis Profundeur og Ultime. Jeg har ikke umiddelbart set dem i nogen danske butikker (primært fordi jeg ik rigtig shopper i butikker), så om de overhovedet kommer til DK er svært at sige.

Så bliver man tiltrukket af dem her er det nok ferieshopping eller ty til eBay. Jeg ville gerne hoppe på dem begge to, men det er økonomien bare ikke til lige nu. 😭


By the way…

  • er min tan i år begrænset til mine fødder og den klassiske Birkenstock stribe. Ikke engang fordi den er tydelig, men det er hvad det er blevet til.. Skal der pile til for det kan ses måske? 😅 (undskyld for billede med tæer, jeg ved nogen ikke kan klare så noget)

  • så har jeg en seks år gammel dreng der starter i skole på mandag 😲

  • fatter jeg slet ik at han skal starte i skole.. altså wtf han er jo lige blevet født?

  • er myrer nogen irriterende væsener, især når man vågner op til et angreb af størrer dimensioner på ens køkkenbord, som man opdager 10 min. inden man skal afsted på job og intet kan gøre ved det. 

  • må den her sommer gerne snart ende.. Altså jeg mener bladene er jo allerede ved at falde af træerne, så skip to fall please!

  • læste jeg at hvis man så to afsnit om ugen af Game of Thrones fra nu, så ville det passe med man nåede til sidste sæson, når den starter næste år.

  • så er jeg gået i gang med at gense Game of Thrones

  • er det virkelig ikke en fornøjelse med et gensyn af Joffrey og co. Hold kæft en cunt han er! (og ja det er vidst helt i orden at kalde ham det)

  • så blev jeg lidt vild med superheltefilm efter jeg så Avengers filmen, altså den der ultimative something, kan dog stadig ikke se det sjove i Deadpool 😭

  • betød det også at jeg fik et gensyn med Benedict Cumberbatch. Ham havde jeg ellers kun set i Sherlock, som i øvrigt er noget nær verdens bedste serie.

Tænkte det var på tide med et lille liste indlæg, ovenpå det lidt tungere  i går. Sådan et lidt brokke, lidt hvad der sker i mit liv. 50/50ish 🙂 


Stilstand

I starten af ugen var jeg ude og køre en lang tur hvor jeg endte ved Dronningmølle Strand. Smukt og blæsende var det.

Stilstand

Det ord er nok det mest der mest beskriver min situation lige nu. For sådan en som mig er det mega frustrerende og ikke mindst skræmmende. Jeg er nemlig en der har det bedst med at vide lang tid frem i tiden hvad der sker og hvor det sker og så jeg har tid til at forberede mig på det.

Angst er noget som man oftere ser folk snakke om nu og heldigvis for det, så man ved man ikke er alene, det er så vigtigt et tabu at bryde. Flere og flere snakker åbent om at de har det i mindre eller større grad og de seneste to-tre år har jeg også oplevet det på egen krop i mindre grad. Det har mest vist sig de gange jeg har haft aftale hos tandlægen, frisøren eller lign. og jeg har endt med at ringe om morgenen og aflyse med den årsag at jeg var syg.

Men det var jeg jo ikke. Ikke på det fysiske plan i hvert fald. 

Og så er det i stedet blevet til en hel dag i sengen eller sofaen hvor jeg bare har stenet der til familien kom hjem eller jeg skulle hente sønnen. Det kigger frem engang imellem den angst der. Jeg vil så sige jeg heldigvis har oplevet det i meget mild grad, jeg følger med hos et par stykker på instagram, hvor det er meget værre og jeg kan derfor helt sikkert sætte mig ind i deres situation, men på den anden side er jeg lykkelig over jeg ikke oplever det slemmere end hvad jeg har. Det må være så ganske forfærdeligt at leve med det måske hver dag og i en meget værre form end hvad jeg har oplevet.

Men det viser sig også så småt for mig når jeg tænker over hvad fremtiden bringer. Alt er så usikkert lige nu. Jeg aner ikke hvornår mit hus bliver solgt. Jeg aner ikke hvor jeg skal bo efterfølgende. Jeg aner ikke hvordan min jobsituation bliver efter huset er solgt, for den skal ændres da det ikke går med de lange vagter og så nu have min søn på kun halv tid. Jeg enten arbejder nemlig eller har sønnen og så er der ikke meget mulighed for at have et socialt liv der. Jo jeg kan selvfølgelig tage min søn med, men på hverdage er det jo bare skolen som gælder for ham og derfor er det tidligt hjem om aftenen. Så det er bare ikke en holdbar løsning.

I dag har jeg slettet min snapchat, instagram og facebook app fra min telefon, da jeg bare trænger til at tage en pause fra den uendelige scrollen. Det er bare den vildeste tidsrøver og det hjælper ikke altid at se andres liv udstillet perfekt, når ens eget liv bare sejler. Så jeg fortsætter med neglelakken hver uge, men for nu bliver det blot herinde kun.

Der er to fremvisninger i den her uge af huset og det er også en ting der er hårdt, den der ventetid efter, hvor jeg bare går og håber på at de er vilde med huset og vil købe det. Det værste er faktisk når der har været åbent hus og jeg har været hele huset igennem, så det er fremstår så flot så muligt og mægleren så ringer fem minutter før det åbne hus skal slutte og så siger der slet ikke har været nogen. Det er virkelig nedslående.

Det eneste der er sikkert lige nu er at den her tilstand er en stilstand og den har jeg bare brug for snart slutter… Men det er jo så usikkert hvornår sker. Ja nogen gange er det jo godt man har en blog, så man kan få lidt ud. Om nogen læser det eller ej er egentlig ligemeget, nu er det ude og jeg har fået skuldrene lidt nede igen, for en stund.


#52uger52lakker – Uge 6 og 7 – Le Mini Macaron Baby Blue og China Glaze Heat Index

Ja så røg man lige i sådan en sommerferieslump. Jeg sprang en uge over, da jeg var i Jylland med Magnus, så den jeg havde på i uge 5, den beholdte jeg bare på. Mest fordi det jo er en gellak og den holder altså bare. I uge seks havde jeg så endnu en Le Mini Macaron på, nemlig Baby Blue og det navn er jo spot on. Synes i ikke? 😀

Lakken her i uge syv er så China Glaze Heat Index, som er en meget gammel sag jeg fandt frem fra mine hylder. Den er senest brugt til et neon tema vi havde i Polishers Inc. Jeg kunne også godt mærke alderen trykke på den da jeg skulle lægge den. Fire lag skulle der til og den var ret så gloopy at arbejde med. Ikke alle lakker ældes lige godt 😉 Lakken er dog valgt med fuldt overlæg, da navnet jo ikke kunne være mere passende til det vejr vi holder os.

Til næste uges lak overvejer jeg kraftigt Sunday Funday fra Essie, da det er denne måneds farve hos Essie, på instagram. Men nu må vi jo se hvad humøret lander på. Jeg er retur på arbejde efter knap 3 ugers ferie og selvfølgelig er det den første dag i månedsvis hvor vejret er nogenlunde tåleligt, så aircon overhovedet ikke er nødvendigt her på jobbet. Til gengæld skal jeg så sove til nattevagt tirsdag og onsdag, hvor der er varslet nogen virkelig varme dage. Jeg synes sgu jeg er ret uheldigt med det vejr der….. Nu må det bare gerne snart stoppe.

Det eneste positive ved det vejr her er at jeg er ekstra obs på min sol allergi og eftersom varmen er så ekstrem, for mig i hvert fald, har jeg slet ikke lyst til at bevæge mig udenfor og så er der jo langt mindre risiko for jeg bliver udsat for strålerne. Men igen, nu må det gerne bare stoppe så der kan komme lidt regn og typisk dansk sommer, tak!

#52uger52lakker #LeMiniMacaron #BabyBlue #ChinaGlaze #HeatIndex #Neglelak


#52uger52lakker – Uge 5 – Le Mini Macaron – Grape

Indlægget indeholder affiliate/reklamelinks

Ja jeg nåede altså ikke lige at få smidt noget op herinde igår, men nu kommer det i dag, i samme ombæring så bemærkede jeg altså også lige at jeg har talt forkert inde på Instagram og det er faktisk den femte uge som lige er overstået og dermed den femte lak som var på og ikke den fjerde som jeg kom til at skrive på billedet derinde.

Nå men videre til lakken, det blev en super smuk gel lak fra Le Mini Macaron som hedder Grape, som jeg i øvrigt har flashet før her, som kom på. Den ligner i øvrigt en lak der stort set lige er lagt, det er jo fordelen ved en gel lak, den bliver hvor den er blevet lagt i et godt stykke tid.

Nu er udfordringen så at den skal af igen. Den er jo betydeligt større end ved normale lakker, men jeg mener at jeg stadig har lidt removers tilbage, der fulgte med kittet i sin tid.. Men hvor mon de er blevet af? 😂

Lakken har jeg i øvrigt selv købt på billigvoks.dk, men den fås også hos Nicehair.dk og på Matas.dk. <- Alle tre reklamelinks. Nicehair.dk har jeg faktisk lige lagt en ordre på for en time siden, med nogen nye farver derfra. Så dem kan jeg jo lave et lille haul med på Instagram når jeg modtager dem 🙂

#52uger52lakker #LeMiniMacaron #Grape #Neglelak


#52uger52lakker – Uge 4 – Essie Watermelon

Endnu en uge er ved at være gået og da Essie sendte et nyhedsbrev ud i starten af ugen, om at deres farve Watermelon er blevet valgt til månedens farve, så tænkte jeg det var oplagt at vælge den til den her uges farve. Den er jo også en super flot sommerfarve, så jeg forstår godt den blev valgt 🙂

Jeg har en gammel version af den, med den gamle tynde pensel, som jeg faktisk altid har synes var rigtig god, så det var ikke et problem at lægge den på neglene, trods den er SYV år gammel 😮 Det er ret vildt at de kan holde så lang tid, men det viser bare at opbevarer man dem rigtigt, så kan de snildt holde i lang tid.

Farven er en smuk rød med pinke undertoner og er vel ret vandmelons agtig, heldigt når den nu hedder det 😛 Jeg har brugt to tynde lag som var fint dækkende. Husk at følge med inde på Instagram på #52uger52lakker 🙂

Lige til en helt anden snak, så har jeg jo lukket for min facebook side, da jeg blev spammet med beskeder fra indere… Rijah er åbenbart indisk, ved dog ik hvad det betyder og det tiltrækker altså indere og jeg var blevet træt af at konstant skulle rydde op i beskeder fra dem. Så nu er den lukket og jeg overvejer faktisk også at bare kører det her videre inde på instagram… Er det ikke også der de fleste er flyttet over? Det virker lidt sådan og eftersom jeg ikke rigtig har så meget på hjerte lige for tiden, så virker det lidt dumt at køre dobbeltløb med både blog og instagram, hvis de fleste alligevel kigger med på instagram.

Men det ved jeg ikke, hvordan stemningen er for? Er i alle med ovre på instagram eller kigger i kun her eller hvordan?

#52uger52lakker #Essie #Watermelon #Neglelak


#52uger52lakker – Uge 3 – China Glaze Shell-O

Endnu en uge er gået og jeg måtte desværre opgive at få lagt noget nyt neglelak på inden en ny startede. Pis! Jeg prøver virkelig at overholde at nå en ny hver uge, altså inden næste søndag, så skuffer lidt mig selv når jeg ik når det. Men en travl weekend satte altså en stopper for noget som helst lak relateret. Men jeg har fri i dag så der kunne jeg stille og roligt smide en ny omgang på.

Det blev en sommerfarve.. jeg vil i hvert fald kalde en hidsig neon farve for sommer farve 😛 Det er nemlig China Glaze Shell-O, som efterhånden har nogen år på bagen. Den er i hvert fald 4 år gammel men virker altså stadig rigtig fint. Jeg har også brugt den til neon prikker her. Under den har jeg lagt en hvid lak fra essie (tuck it in my tux), ikke verdens bedste, da den er meget gennemsigtig, men det var simpelthen bare lige den første jeg faldt over og det virker da ok.

Husk at følge med inde på Instagram på #52uger52lakker 🙂

#52uger52lakker #ChinaGlaze #Shell-o #Neglelak


#52Uger52lakker – Uge 2 – Depend Reflecting Pond

Så lykkedes det mig endelig at få lidt tid til at få lavet indlægget her på bloggen også, for jeg nåede at smide billedet op på instagram igår. Vi holdte fødselsdag for min nu seks år gamle søn… Så jeg var jævnt bombet da jeg endelig kunne sætte mig ned og slappe af efter fejringen. Så tænkte det går nok at udskyde det herinde til i dag 😉

Lakken er fra Depends 7day serie, som er en ekstra holdbar lak, de lancerede efter deres Gellack desværre måtte lade livet. Men synes nu også denne er en værdig efterfølger. Ikke at det er gel neglelak overhovedet, men holdbarheden er god i forhold til det er almindelig neglelak.

Farven hedder Reflecting Pond og var en del af Force of Nature kollektionen i september 2016, så efterhånden en ældre sag, som nok ikke lige er til at støve op i butikkerne mere. Men pæn er den altså, let duochrome når lyset rammer den rigtig og bare en rigtig flot jævn farve, som dog har fået to lag for max dækkeevne.

Husk at følge med på Instagram @rijah hvor jeg er begyndt at være rigtig aktiv især med stories 😀 I kan også følge hashtagget #52uger52lakker derinde og se hvem der ellers leger med <3

A post shared by Maria (@rijah) on

#52uger52lakker #DependCosmetic #ReflectingPond #Neglelak


Hey køb mit hus

Som jeg nævnte i mit indlæg forleden, så er mit hus altså til salg. Og tænkte jeg ville bruge et indlæg til at uddybe det lidt i, så man måske kunne dele det her også sammen med annoncen hvis man nu lige kender nogen som står og er på boligjagt 🙂 Så det bliver et meget billedtungt indlæg, som i nok kan fornemme 😛

Udefra set er det måske ikke det mest tillokkende hus, som det står der gult med blåt hegn, ja for det ligger i Brøndby og ham der havde huset før os, om som i øvrigt lavede tilbygningen var stor Brøndby-fan, så det var nok oplagt for ham at lave det i de farver. Havde jeg selv skulle vælge var hegnet nok bare blevet gråt og huset hvidt. Det er nummer 42, selvfølgelig, er man lidt nørdet så ved man hvor vigtigt det nummer er 😉

Der er forhave og baghave, hvor man jo så primært benytter baghaven. Forhaven har bare lidt beplantning i form af roser og et lille juletræ, hvor der vokser skovjordbær under. Lige nu er roserne i fuldt flor, men de her billeder er taget i foråret hvor de desværre ikke var kommet så langt. Jeg havde dog besøg af en fotograf i dag som tog nogen nye, så dem vil man kunne se på opstillingen i løbet af denne uge.I baghaven er der en træterrasse hvor der er god plads til at grille og børneleg og ja i det hele taget er baghaven meget børnevenlig, med både gyngestativ, rutsjebane og endnu et gyngestativ, som dog ikke kan ses på billederne her. Magnus fik også en sandkasse i hans 2 eller 3 års fødselsdagsgave, men den har han ikke rigtig leget med så den bør egentlig nok bare kasseres.

Så er der et lille skur, fyldt op med haveredskaber og den slags ting der nu er nødvendigt at have når man har en have, no pun intended 😛 Hvis jeg lige skal tale om elefanten i rummet, altså den store grå bygning vi har udsigt til i haven, så er det et dækhotel. Ikke noget man rigtigt hører noget til når man er hjemme. Vi kan høre lidt biler køre om morgenen kl.8 og så kommer de igen kl.16.00 og ellers er der stille. Vi har til gengæld sol på terrassen til langt ude på aftenen, så det stjæler den bygning altså intet af, hvis det er noget man er bekymret for. Solen er generelt i haven fra kl.10 frem til den går ned, så der er rig mulighed for at suge en masse D-vitaminer der 😉

På kampdage, altså når Brøndby har besøg af en klub på hjemmebane, kan man dog høre stemningen fra stadion, netop på grund af den grå bygning, da den ligesom opfanger det. Mega hyggeligt!

Lad os kigge indenfor

Indenfor er en lille entre indbygget, hvor man tager et skridt op og så er man i gangen, det billede har jeg dog ikke taget med her, fordi vi har fjernet skabet og derfor ser det slet ikke sådan ud mere, så det er lidt unødvendigt. Men på venstre side i gangen ligger Magnus værelse, som er ja et typisk drengeværelse med masser af legetøj, klistermærker og rod 🙂 Eller lige der er det jo meget pænt, men det er jo så kun for syns skyld 😛
Overfor hans værelse ligger så det ene af to badeværelser, som har det et badeværelse nu forventes at have og det er også her at vaskemaskine og tørretumbler befinder sig.

Videre til køkkenet som man kommer ind i hvis man går ligeud i vores gang og det er et aflangt et af slagsen, masser af plads til at kokkere på og det er også her at Magnus har et lille legeområde.

I enden af køkkenet, ud mod vejen er der to små rum. hvoraf det ene er mit værelse, det kan i nok se på neglelakkerne 😉 Og det andet rum er der ikke noget billede af, men det er lidt mindre og kan også benyttes som et lille børneværelse eller kontor.Videre ned til stuen som er 7,50 meter langt og højt til loftet og generelt masser af plads til hele familien. Vi har siddet 16 til bords herinde, så det kan lade sig gøre at holde et par gode fester 😉I bunden af stuen til højre er der så et forældresoveværelse, og til det er tilknyttet et dejligt stort badeværelse med spa endda. Vi har dog haft snakket om at cutte halvdelen af det rum og få lavet et walkin i stedet.Det sidste værelse der er i huset, er ikke godkendt til beboelse og er derfor ikke med i det samlede kvadratmeter, men det ser i herunder og er den gamle garage der er blevet ombygget til et værelse. Det har været brugt til at alt muligt i mens vi har boet der, gæsteværelse, LAN-rum og til sidst brugte vi det som et træningsrum og der står lige nu en masse træningsudstyr. Det er faktisk til salg og kan ses på DBA løbebånd her og bænkpres og multistation her.

Men det var faktisk det. Som der står i boligannoncen så er det en drømmebolig, det var det i hvert fald for mig og ville så gerne blive boende, men det går jo desværre ikke.

Af praktiske ting kan der nævnes der er gulvvarme i hele huset, fiber internet og ligger generelt skidegodt i forhold til indkøb, s-tog og skoler. Kort til alt, huset ligger cirka 100 meter fra grænsen til Glostrup og der er små 10 mins gang til Glostrup Station, for enden af vejen ligger der en Rema 1000 og i den anden ende et torv, hvor der blandt andet er bager (vigtigt), to pizzeriaer og en restaurant, slagter, frisører og blomsterhandler.

Som jeg indledte med så var jeg jo ikke just imponeret da jeg så huset udefra, men det er altså en hel anden sag når man kommer indenfor, det har jeg hørt fra rigtig mange når vi har haft gæster på besøg. Især det med at det slet ik ser så stort ud set udefra, og det er jo klart for tilbygningen kan man ikke lige se.

Hele herligheden koster lige i omegnen af 3.495.000 3.395.000 kroner og det er altså et fund, jaja men Maria det skal du jo sige, men det er det altså. Både til prisen og stand og lokation.

Vil du se salgsopstilling og de mere praktiske ting kan den ses her. Men ellers spørg løs hvis det kunne være noget for dig/jer eller lign. og ellers del gerne ❤

Jeg har i øvrigt skrevet et indlæg om at bo på Vestegnen tilbage i 2016, hvor der kan læses lidt om hvordan vi endte med det her hus. Det kan læses her.