For et par uger siden var jeg til en virkelig lækker lancering af Saseline’s egen hudplejeserie Sasé. Det var i en suite højt oppe, på hotellet Cph Stay! Mega lækkert sted i øvrigt og sikke en udsigt! Imens Saseline fortalte lidt om sin opvækst og baggrund for serien, så blev der båret fade, skåle og glas ind så vi både kunne røre, dufte og smage samtidig. Det er nemlig baseret på naturlige ingriedienser og helt fri af parabener og mineralolier. Vi fik bla. lov til at smøre kokoscreme på huden, smage macadamia nødder, drikke grapefrugt saft og ikke mindst dufte til de lækre olier, som alle er en del af de forskellige cremer i serien 🙂 Umiddelbart så virker alle produkterne til at være rigtig lækre og gennemtænkte, jeg kan af gode grunde ikke allerede nu fortælle jer nærmere om brugen af dem, da jeg kun har brugt dem i et kort stykke tid 🙂 Men jeg vil selvfølgelig vende tilbage med mere, når jeg har testet dem i et stykke tid. Priserne er i den gode ende, det vil sige, de er fra 99 til 249 kr. Absolut et plus i min bog, da jeg ikke er en der gider kaste voldsomme mængder penge efter min hudpleje! Serien indeholder 8 produkter. Lip Balm, Facial & Body Moisturiser, Facial & Firming scrub, Body oil, Gentle makeup remover og en facial toner 🙂 Altså du kan få en komplet hudplejeserie til, hvis du køber alle produkterne, 1542 kr. Det er jeg næsten sikker på kun kan slås af discount produkter, som næppe er lige så gode! Så det er da værd at tænke over næste gang der skal investeres i produkter til din hud 🙂 Jeg glæder mig meget til at få gennemtestet det hele og vende tilbage til jer med en, håber jeg, positiv anmeldelse 🙂 Tusind tak til Noise PR & ikke mindst Saseline for et gennemført lækkert arrangement! Kunne det i øvrigt være et produkt i ville springe ud i at prøve? 🙂
9 comments
hvor ser det lækkert også spændene ud <3
Det var det bestemt også 🙂
Dejligt med tips om billige parabenfri produkter:)
Dejligt at kunne give dem videre 😀
Glæder mig til at læse din anmeldelse 🙂
Indtil videre har de kun overrasket positivt, så det er skønt 😀
Jeg bliver efterhånden mere og mere sikker på, at jeg bliver nødt til at prøve de produkter. Det er jo helt fantastisk, at man kan få produkter med naturlige ingredienser så billigt. Jeg glæder mig i hvert fald til, at der kommer anmeldelser ud i blogland 🙂
Jeg arbejder på at få det hele afprøvet, så håber at kunne smide en anmeldelse på inden længe 🙂
De har da ikke sparet på pafumen 😀