Der er blevet spurgt efter en how-to, da jeg viste den gradient jeg lavede igår. Så efter bedste evne har jeg sammensat lidt billeder og så vil jeg prøve at beskrive så godt jeg nu kan, hvordan man så bærer sig ad med gradient nails 🙂 Man kan jo lave det her på så mange forskellige måder og da jeg sidste gang forsøgte mig med en gradient, så fandt jeg så småt min egen teknik udfra Nailasaurus’s tutorial, så mit råd er, læs nogen forskellige guides og find frem til din egen måde at lave det på. Det bliver så meget flottere når man selv tør eksperimentere lidt 😉 Så nu håber jeg at min meget nemme guide til gradient nails virker for jer 🙂
Forberedelser:
- Start med at finde en køkkensvamp, klip den ud så den er lidt bredere end din bredeste negl. De små trekantede makeupsvampe, man kan købe i f.eks HM kan også bruges, men en køkkensvamp er helt fin, samt et papir som du kan bruge til at putte lakken på.
- Derefter lægger du så 1-2 lag af en hvid farve på neglene. De farver jeg har valgt er nemlig meget gennemsigtige og derfor vil effekten ikke være så god hvis jeg ikke starter med den hvide base. Find derefter to eller flere farver som du gerne vil lave gradiant ud af. Gerne nogen inden for samme farveskala, da den graduerende effekt er lidt nemmere at ramme, men du kan bruge stort set de farver du har lyst til. Hvis du har bedre dækkende farver kan du starte med at lægge den farve, som du vil have nederst i den graduerende effekt fremfor at starte med en hvid base.
- Hav enten en nailcorrector pen, vatrondeller, vatpinde eller en pensel klar til clean up bagefter. Brug den metode du er mest glad for, så bliver resultatet også det bedste.
Påføringen:
- Dryp dine farver ned på papiret. En enkelt dråbe af hver lak er nok.
- Tryk svampen ned og se efterfølgende på den hvordan det ser ud.
- Prøv evt. at lave et aftryk på papiret inden du påfører det neglen, så du kan se om der skal mere på svampen.
- Tryk svampen ganske let ned på neglen og. rul den ud i hver side uden at rykke på svampen, så den dækker i siderne også. Hvis du vil have mere på, så trykker du den ned igen. Start evt. forfra med at dryppe farver på papiret og påføre på neglen indtil du er tilfreds med det.
- Gentag step 1 til 4 på resten af neglene.
Vupti… så er du klar til at gøre neglene rene. Man kan også påføre tape rundt om så der er lidt mindre cleanup efterfølgende, men det gider jeg ikke at bruge tid på, da jeg ved at lak der sidder på huden, kommer nemt af når man vasker hænder i løbet af dagen. Så jeg nøjedes med at tage det værste og derefter så ryger resten senere hen. Billedet herunder er taget før jeg lagde lidt flere lag på hver negl, så man bedre kan se den lilla farve.
Afslut med at ligge en topcoat på, for bedre holdbarhed. Nu skulle det færdige resultat meget gerne ligne noget ala det herunder. Tutorial’en er som sagt lavet ud fra hvad jeg selv synes er den bedste måde at gøre på det. Så søg endelig på google efter flere guides og bland dem evt. sammen så du finder din egen metode 🙂 Håber i kunne bruge indlægget her og link gerne til jeres gradients hvis i har en blog, så jeg kan se om det virker for jer….. (og at min måde at gøre det på så ikke er helt håbløs :P)
5 comments
Hvor er det altså bare fint!
Og mange tak for en rigtig god guide. Tror jeg vil kaste mig ud i et forsøg en af de kommende dage 😉
Tak skal du have 🙂 Glæder mig til at se hvordan resultatet bliver 😀