Vinderne er…

Så er der fundet 3 vindere 🙂 Stort tillykke!

Louise Hede

Celine W. Mortensen

Betina Klitfelt

Send mig en mail indenfor 48 timer med jeres adresse på blog@rijah.dk og så skal jeg sørge for i får jeres præmier tilsendt 🙂

Tusind tak til alle jer der deltog 😀 Håber jeg har en ny giveaway til jer inden længe, så i har en ny chance for at vinde noget lækkert 🙂 Rigtig god søndag <3 Møs!

Vind e.l.f. Cosmetics produkter

Så har jeg endnu en lækker giveaway til jer i samarbejde med e.l.f. Cosmetics Danmark. Der vil være tre vindere som hver får en lækker neglelak, en tinted moisturiser og en cream blush 🙂 Så hvis du har lyst til at deltage så smid en kommentar hvor du skriver hvilket e.l.f. produkt er dit yndlings, hvis du ikke har prøvet noget fra e.l.f. endnu, så kan du bare skrive hvilket du godt kunne tænke dig at prøve 🙂 Smid et like på bloggens facebook side og på e.l.f. Cosmetics facebook side og hvis i ikke allerede følger med på bloglovin så må i jo meget gøre det og like indlægget der 🙂 Har i i øvrigt set at jeg er blevet interviewet til deres blog? Det kan læses lige her 😀 Jeg trækker vinderne på søndag den 12. maj. Håber i vil være med!

giveawayelfcosmetics

Gradient nails tutorial

Der er blevet spurgt efter en how-to, da jeg viste den gradient jeg lavede igår. Så efter bedste evne har jeg sammensat lidt billeder og så vil jeg prøve at beskrive så godt jeg nu kan, hvordan man så bærer sig ad med gradient nails 🙂 Man kan jo lave det her på så mange forskellige måder og da jeg sidste gang forsøgte mig med en gradient, så fandt jeg så småt min egen teknik udfra Nailasaurus’s tutorial, så mit råd er, læs nogen forskellige guides og find frem til din egen måde at lave det på. Det bliver så meget flottere når man selv tør eksperimentere lidt 😉 Så nu håber jeg at min meget nemme guide til gradient nails virker for jer 🙂

Forberedelser:

  1. Start med at finde en køkkensvamp, klip den ud så den er lidt bredere end din bredeste negl. De små trekantede makeupsvampe, man kan købe i f.eks HM kan også bruges, men en køkkensvamp er helt fin, samt et papir som du kan bruge til at putte lakken på.
  2. Derefter lægger du så 1-2 lag af en hvid farve på neglene. De farver jeg har valgt er nemlig meget gennemsigtige og derfor vil effekten ikke være så god hvis jeg ikke starter med den hvide base. Find derefter to eller flere farver som du gerne vil lave gradiant ud af. Gerne nogen inden for samme farveskala, da den graduerende effekt er lidt nemmere at ramme, men du kan bruge stort set de farver du har lyst til. Hvis du har bedre dækkende farver kan du starte med at lægge den farve, som du vil have nederst i den graduerende effekt fremfor at starte med en hvid base.
  3. Hav enten en nailcorrector pen, vatrondeller, vatpinde eller en pensel klar til clean up bagefter. Brug den metode du er mest glad for, så bliver resultatet også det bedste.

Gradient nails tutorial

Påføringen:

  1. Dryp dine farver ned på papiret. En enkelt dråbe af hver lak er nok.
  2. Tryk svampen ned og se efterfølgende på den hvordan det ser ud.
  3. Prøv evt. at lave et aftryk på papiret inden du påfører det neglen, så du kan se om der skal mere på svampen.
  4. Tryk svampen ganske let ned på neglen og. rul den ud i hver side uden at rykke på svampen, så den dækker i siderne også. Hvis du vil have mere på, så trykker du den ned igen. Start evt. forfra med at dryppe farver på papiret og påføre på neglen indtil du er tilfreds med det.
  5. Gentag step 1 til 4 på resten af neglene.

Gradient nails tutorialVupti… så er du klar til at gøre neglene rene. Man kan også påføre tape rundt om så der er lidt mindre cleanup efterfølgende, men det gider jeg ikke at bruge tid på, da jeg ved at lak der sidder på huden, kommer nemt af når man vasker hænder i løbet af dagen. Så jeg nøjedes med at tage det værste og derefter så ryger resten senere hen. Billedet herunder er taget før jeg lagde lidt flere lag på hver negl, så man bedre kan se den lilla farve.

Gradient pre cleanup

Afslut med at ligge en topcoat på, for bedre holdbarhed. Nu skulle det færdige resultat meget gerne ligne noget ala det herunder. Tutorial’en er som sagt lavet ud fra hvad jeg selv synes er den bedste måde at gøre på det. Så søg endelig på google efter flere guides og bland dem evt. sammen så du finder din egen metode 🙂 Håber i kunne bruge indlægget her og link gerne til jeres gradients hvis i har en blog, så jeg kan se om det virker for jer….. (og at min måde at gøre det på så ikke er helt håbløs :P)

Gradient post cleanup

Gradient med Essie farver

Jeg har tænkt på den her kombination siden jeg fik farverne i lørdags, og nu fik jeg chancen for at lave den! Jeg opdagede at Club Matas har gang i en neglekonkurrence, hvor man skal flashe sine forårsnegle, så tænkte det var jo oplagt 😉 Måske er de lidt mere sommerlige, fremfor forår, men er vi ikke enige om at foråret er skippet og vi er sprunget direkte til sommer? Der er lidt fejl hist og her, da min cleanup ikke ville som jeg ville… Men er i det hele meget tilfreds, gradients er jeg ikke verdensmester til 🙂 Mit bidrag til konkurrencen er det nederst, da man skulle have sit Club Matas kort i hånden 😛 Skal i selv deltage i konkurrencen? Jeg lover at jeg deler præmien med jer hvis jeg vinder! 🙂 Ikke at jeg gør mig nogen forhåbninger om det dog.. men derfor må i da gerne stemme på mit billede hvis i har lyst 😀 I kan se mit og andres bidrag på Club Matas’s facebook side. De tre farver der er brugt er i øvrigt DJ Play that song, Bottle Service og Boom Boom Room, de kan alle ses på det foregående indlæg ellers kan i klikke her og komme direkte til det 😛 Goooood mandag <3 møs!

Essie gradient

rijahclubmataskon

Ciate Chalkboard Neglelak

Ciatechalkboardmanicure
Fik endelig Ciaté’s nye Chalkboard Manicure sæt ind af døren i dag og måtte jo fluks prøve! 😀 Det er sådan set meget enkelt at komme igang med, så her får i en lille how-to og do’s & dont’s 🙂

  • Påfør to lag af Chalkboard paint, lakken i den sorte flaske. Du skal ikke putte basecoat på først, da den vil gøre lagene af Chalkboard lakken virkelig ujævnt og vil ikke dække på hele neglen. Tro mig, jeg taler af erfaring 😉
  • Når lakken er tør, så kan du ellers bare gå igang med at lege med de medfølgende tuscher. De skal alle rystes godt og man skal bruge lidt tid på at trykken selve tuschen tippen ned i en hård overflade før det kommer ud i spidsen, men det er jo kun den første gang de skal bruges.
  • Er du utilfreds med hvad du har tegnet så kan du tørre det af igen med en vatrondel, klud eller lign. som har noget vand på. Her oplevede jeg dog at den gule slet ikke ville af igen og den blå også var lidt genstridig, så endte med at lave et nyt lag af den sorte på alle neglene. Fremfor at starte forfra med to nye lag. Efterfølgende så er den gule og blå dog til at tørre af. Så det har nok bare været det første der var i pennen.
  • Når du endelig er blevet tilfreds med dit design, så skal du påføre et lag af den medfølgende topcoat Mattnifficent som vil forsegle designet og gøre så du kan vaske hænder uden at tuschen går af 🙂 Jeg var ude og vaske mine hænder 2 min. efter at jeg havde forseglet og der skete ingenting med neglene, så det er virkelig hurtigtørrende manicure 🙂

Nu er det design jeg har valgt enormt enkelt, men jeg er virkelig ik kreativ, så da jeg egentlig bare lige hurtigt skulle teste, blev det til lidt streger. Det er nok også meget godt lige at få lidt føling med pennen inden man kaster sig ud i de vilde designs 😛 Det har jeg i hvert fald brug for 😉 I brugsanvisningen der medfølger er der et lille Chalkboard Manicure Doodle Gallery med lidt inspiration til hvad man kan lave. Meget af det gætter jeg dog på er lavet på computer og derfor så er det helt urealistisk at man kan lave det design, fordi at stregerne ganske enkelt ikke kan blive så tynde som det kræves. Eller… det kan jeg i hvert fald ikke finde ud af at lave dem 😛 Sættene skulle være i butikkerne i slutningen af Maj, men det kan jo være de er at finde før 🙂 Hvert sæt, som altså består af en sort lak, mat top coat og 4 tuscher, koster 225 kr. vejl. udsalgspris. De ville kunne købes hos din lokale Ciaté forhandler ellers kan du få oplyst nærmeste forhandler på tlf.: 38100111. Skal i ud og have fingrene i tavle neglelakken og lege med kridtfarver? Jeg synes det er et genialt koncept! Jeg skal bare lige have udtænkt lidt mere spændende designs 😛

Ciatechalkboardnails
Ciatechalkboardnegle
anmeldelse