Ferie i Stockholm

Jeg tænkte det var en god ide med en lille opdatering på vores ferie i Stockholm. Ikke mindst fordi jeg da har et par gode råd at give med på vejen, hvis du tænker på en tur dertil.

Vi kørte jo derop i vores egen bil, netop pga. vi har købt ny bil sidste år, blev det den transport måde. Var det vores gamle Suzuki Swift havde vi nok valgt en anden vej at komme derop. Vi tog afsted mandag morgen lidt over 9 og vi tog vores første stop omkring kl.11.30 ved afkørsel 72 Trafikplats Örkelljunga.

Der ligger bla. en tank, McDonalds og ikke mindst Gotteboet, som er bland selv slik, til en latterlig lav pris! Der spiste vi lidt frokost før vi kørte videre og havde igen et stop omkring kl.15. og så tog vi det sidste stræk op til Stockholm.

stockholmface Ferie i Stockholm
Face Stockholm er selvfølgelig leverandør til både håndsæbe, shampoo og showergel på hotellets badeværelse.

Uforudsete afspærringer

Vores GPS fortalte os at vi ville være i Stockholm, ved hotellet kl.17.20(mener jeg det var). MEN vi endte med at ligge og køre frem og tilbage inde i Stockholm, da den afkørsel vi skulle af ved var spærret af i begge retninger.

Det kunne hverken vores GPS eller Google Maps hjælpe os med at finde en anden vej på, da den forpulede vej gik lige under hotellet, så hver gang vi kørte forbi, så troede den vi var ankommet og vi måtte stille det ind igen.

Så jeg måtte improvisere og tage nogen småveje rundt om hovedvejen og efter knap 45 min. lykkedes det at komme på den rette vej og finde frem til hotellet. Så det endte med at turen tog knap 9 timer.

Parkering og hotel

Der ligger et parkeringshus under jorden, knap 50 meter fra hotellet hvor vi havde vores bil parkeret for 760 SEK. altså 603 kr. i 5 døgn. Det er billigst i forhold til at holde på de almindelige veje som koster op til 60 sek. i timen. Så det ville jeg ikke gøre anderledes hvis det var en anden gang.

Vi endte med at booke et værelse på Scandic Malmen, som ligger ret centralt på øen Södermalm. Helt okay værelse, ikke fancy eller noget, men det var helt fint at bo i. Dog var deres senge eller rettere topmadrasser virkelig bløde. Så når man er vant til en hård seng, så var det svært at falde i søvn uden at føle man var på en båd. Men jeg er meget sart med min søvn, så der skal ikke meget til at holde mig vågen 😛

Den første aften spiste vi på Pizza Hut som lå lige ovre på den anden side af hotellet. Virkelig belejligt da vi selvfølgelig alle var trætte efter den lange køretur. Så vi hyggede med lidt pizza og dessert der, inden vi skulle gik op på værelset, for at slappe af og sove. Mener vi betalte omkring 400 kr. for vores aftensmad der.

Grandhotel Ferie i Stockholm
Grand Hotel, virkelig smukt

Rundt i Stockholm – Aquaria Vattenmuseum

Martin havde bestemt hvad vi skulle lave på vores første dag i Stockholm, så efter vi havde spist morgenmad på hotellet skulle vi afsted til Aquaria Vattenmuseum. Det er en slags Den Blå Planet.

Jeg har haft noget vrøvl med min fod de sidste par år, som lægen påstår går over af sig selv. Det tror jeg altså snart ikke længere på, så jeg skal sgu nok afsted til lægen med det. Nå anywho, det betyder at jeg ikke er verdens mest mobile menneske.

Havde jeg vidst hvilken tur min kære mand havde set sig for vi skulle ud på, så havde jeg nok insisteret på vi skulle med en Uber eller lign.

Panorama Ferie i Stockholm
Panorama billede fra broen over til Skeppsholmen, hvor Moderna Museet ligger.

Jeg har sat ruten ind på kortet herunder. Den røde er den vej vi gik for at komme derover. Den blå er den rute færgen sejlede os inden vi kom over til museet. Den grønne er vejen hjem og den vi kunne have startet med at tage om dagen i modsat retning. Christ… if I only knew! 😉

Noget af en omvej vi tog den første dag må man nok sige, men altså vi fik da set en god del af Gamle Stan. Plus det var rigtig hyggeligt at sejle rundt med de små færger. Selvom de godt kunne blive faretruende fyldte.

Andre seværdigheder der er værd at se er jo selvfølgelig Gröna Lund og for mindre børn er Junibacken nok også et sikkert hit. Det er et sted baseret på Astrid Lindgrens univers. Det nåede vi det desværre ikke i denne omgang, men det gør vi helt sikkert næste gang 🙂

vores tur i stockholm Ferie i Stockholm

VisaDankort betaling

Prisen for vores billetter til færgen var knap 28 kr. per voksen og de gjaldt i 75 min. i hele zone A. Hvilket er stort set hele Stockholm, så du kan komme rigtig vidt omkring. Magnus var gratis. Jeg betalte i øvrigt med VisaDankort på hele ferien uden nogen problemer.

Der kan i dog komme ud for på nogen terminaler, at der kan vælges at konvertere valutaen direkte på den. Kursen er dog lidt højere. Jeg gjorde det kun enkelt gang og der var kursen på 81 kr. kontra 75 kr. Så det skal man lige tænke over om man gør. Jeg vil i hvert fald fraråde det.

Grona Lund Ferie i Stockholm
Gröna Lund kan nok anes på den modsatte side

Drama på gaden

Da vi kom hjem var vi et par timer på hotelværelset inden vi begav os ud for at finde en restaurant at spise på. Der så vi en tasketyv der blev fanget, meget dramatisk, især fordi mens han stod og blev holdt tilbage, forsøgte han at snuppe en taske igen og løbe afsted. Men blev overmandet. Det minder vel lige en lidt om at holde fast på sin taske. Der er i øvrigt en del sigøjnere der sidder og tigger på gaderne, så det skal man lige vænne sig til.

Vi endte med at spise på hotellets restaurant som også var helt fint. Efter det gik vi en tur i den park som man kan se ligger lige over hotellet på kortet, da der var en legeplads til Magnus (plus en masse poke-stops :P). Kort efter måtte vi dog skynde os hjem, da Magnus havde et lille uheld. Han er jo ved at blive blefri og så kan så noget jo ske 🙂

Så vi skyndte os hjem og lå og hyggede os med hver vores iPad på værelset resten af aftenen. Jeg så Paradise Hotel Norge, som var færdig i Sverige på tidspunkt. Jeg kunne sagtens se det med mit Viaplay abonnement, selvom det var i et andet land, mega smart! Wifien var i øvrigt i top på vores hotel, så det var positivt og noget som for mig er super vigtigt, bare spiller 😉

Naturhistoriska Riksmuseet Ferie i Stockholm

Naturhistoriska Riksmuseet

Dagen efter var det min tur til at bestemme hvad vi skulle. Jeg havde udset at vi skulle en tur på Naturhistoriska Riksmuseet. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sammenligne det med, måske en blanding af eksperimentarium og planetariet. Der var i hvert fald en masse forskellige udstillinger med alt muligt, tror der var 13 da vi var der.

Så har de også en imax biograf der, som hedder Cosmonova. Hvor de viser diverse naturhistoriske film. Men tjek deres hjemmeside ud hvis det er i planlægger et besøg, så i kan se hvad der er. Der er gratis entre på museet, men vil man benytte Cosmonova koster det penge.

skelet Ferie i Stockholm
Et mammut skelet
magnusdino Ferie i Stockholm
Det tog lidt tid at overtale ham til at kravle op den.. den sagde nemlig farlige lyde
Toiletunderholdningen Ferie i Stockholm
En montre på toilettet, med sten som kan være i din krop og give dig store smerter. Yikes!

Den offentlige transport

Det lå til gengæld så langt væk at vi måtte med en bus 😉 Den første billet købte jeg via de automater, der er ved den Metro station som er lige under vores hotel. Da vi så skulle hjem derude fra kunne vi ikke se der var nogen automater, så jeg downloadede SJ’s app. Som vel er Sveriges svar på DSB/Movia og købte billetter via det. Det virkede perfekt med mit VisaDankort og var nemt at vise billetten til chaufføren med det. Så den kan anbefales at hentes ned hvis man skal rundt med det offentlige i Stockholm, det både værende bus, tog, færge eller hvad der ellers er.

Dog ved jeg nu at kan man købe et Stockholm Pass, som giver gratis adgang til den offentlige transport. Samt indgangen til super mange seværdigheder. Bla. Gröna Lund og Junibacken. Så det vil jeg helt klart anbefale at købe, hvis man vil rundt og se noget over et par dage der. Det var i hvert fald dyrt, den måde vi gjorde det på.

Bustur1 Ferie i Stockholm

Busturen var ret nem at finde ud af da de siger hvad stoppestederne hedder i bussen. Plus jeg havde fundet turen frem via SJ appen og den viste præcist hvor og hvornår vi skulle hvad. Den er en slags rejseplanen.dk og virkede helt perfekt. Dog vil jeg give det tip at man henter det område man er i ned på Google maps, så det kan bruges offline på ens telefon. Så suger det ikke ens data når man er i udlandet og man har altid et kort ved hånden.

Google Maps offlineområder

Det er super nemt at gøre. Du går ind på din Google Maps app, trykker på de 3 streger i linjen øverst venstre, vælger Offline områder. Så trykker du på det runde plus i nederste højre hjørne og finder området frem på telefonen som du vil hente ned. Der vil jeg anbefale du zoomer så langt ned du kan, så fylder det en del mindre på din mobil og trykker download. Som standard skal du være på wifi for at gøre det, men det kan godt gøres via mobilnettet.

Mit kort over hele Stockholm fyldte 41 mb og det gemmes i 30 dage på mobilen, hvis det ikke bliver opdateret. Det her trick virker overalt i Google Maps, så det er en rigtig god ting at huske på rejsen 🙂 Det er jo også en ret fin ting at have hentet ned i sit lokal område egentlig, nu jeg tænker over det 😉google maps stockholm Ferie i Stockholm

Hjemturen

Torsdag var min fod desværre blevet så smadret, både hælen og et par heftige vabler gjorde det ualmindelig ubehageligt for mig at gå rundt. Så vi besluttede os for at køre hjem efter en sen morgenmad. Vi havde jo egentlig hotel og parkering til om fredagen, men når man er immobil og er inde midt i en storby, så er det ikke nemt at være på ferie. Vi var vidst også ret mætte på Stockholm på det tidspunkt og var begyndt at savne vores senge.

Så kl.11. gik vi igang med at pakke og så trillede vi ligeså stille hjemad mod Danmark. Vi holdte en enkelt spisepause hvor vi fik en fransk hotdog og ellers var vi en tur forbi Gotteboet på vej hjem. Der købte vi en virkelig stor mængde bland selv slik til næsten ingen penge. Tror Martin fik blandet 1½ kg. til 139 kr!! Så hvis der er noget at komme efter i Sverige, så må det være bland selv slikket 😉

Nå jeg håber at mit indlæg her kan bruges til lidt, hvis du planlægger en ferie i Stockholm. Det er et super smukt sted og jeg tror sagtens vi kan finde på at ferie i Stockholm igen engang i fremtiden.

Spørg endelig hvis der er noget som skal uddybes 🙂

Ferie i Stockholm

Lækker lørdag

Altså jeg brokkede mig jo torsdag over de der bryn, så jeg tog mig sammen og ringede til diverse frisører om fredagen men der var ingen af dem i nærheden der lige kunne klemme 5 minutters farvning af bryn ind. Sært efter min mening, det kan man da godt hvis der sidder en og bliver farvet eller lign. Nå their loss!

Jeg ringede til min normale frisør igen og hun havde fået et afbud idag kl.8.30. Yay! Så den tog jeg selvfølgelig og for første gang siden ferien startede, måtte jeg sætte alarmen.

Hvilket var totalt ligegyldigt da jeg altid, hvis jeg har haft fri eller lign. vågner af mig selv 2-3 timer inden jeg så skal op, af bar frygt for at sove over mig. Nå ja og Magnus vågnede alligevel kl.7.45…

Han er i øvrigt blevet lidt bedre her i ferien til at sove længe. Fedt den er slut om en dag så… 😩 Nå men jeg kom afsted og blev både klippet og fik farver brynene, som i nok kan se.

De er jo normalt nærmest usynlige og derfor var det første Magnus udbrød da jeg kom hjem:”ej mor ser så alvorlig ud” 😂 og min mand turde ikke sige nej til mig.. Rimelig nem og billig måde at få ham til at gøre noget så! 😁

Nå men resten er lørdagen er for mit vedkommende gået med Breaking Bad marathon. Imens jeg samtidig har formået at få så mange kister i Candy Crush at jeg har uendelig liv i knap 14 timer 😳 (telefonen har også været til opladning 3 gange imens).

Har vidst i øvrigt nok ødelagt det der med at kvinder kan multitaske for os alle… Jeg stod og hældte saftevand op i et glas og samtidig skulle jeg vise min mand at vores vandhane i køkkenet opførte sig mærkeligt. Så jeg tændte den og stod og hældte …. og glemte alt om saftevanddet, så det rendte over glasset og udover det hele… Sorry girls jeg er to blame 🙁

Udover det lille event herover så har det været en ret lækker lørdag. Hvad har i fordrevet jeres med? 🙂

Ting jeg ikke lige magter pt. er… #3

spoiler

  • udsigten til at ferien lige om lidt er slut. Altså det skal selvfølgelig nok blive godt at komme igang igen med trædemøllen, især for Magnus han savner sin venner i BH, men ferie kan man altid bruge ik? JEG kan i hvert fald godt 😉
  • at selv samme job er lige en tand ekstra hårdt den kommende måned, da jeg har 4 ekstravagter grundet mine kollegaer jo også skal holde sommerferie. Så vi starter lige ud med jeg har 14 dage i træk med vagter og standby… gaaah
  • jeg stadig har en ordentlig gammeldagsvaffel is til gode i år. Bevares vi var da på Vallensbæk Havn forleden og fik en… Men 1. den var ikke god. 2. Pistacie var udsolgt!
  • varmen kommer igen! Siger de der DMI. Altså havde vi ikke lige en aftale om nu var det det i Juli og så gemmer vi resten til næste år?
  • Paradise Hotel Norge nu også er slut.. Hvor skal jeg så få mine reality cravings stillet?
  • at jeg da i øvrigt fik spoilet vinderen for mig selv, af førnævnte PH inden det var slut i Danmark. For jeg skulle da lige lure nogen af de medvirkendes Instagram profiler. Første person jeg går ind på står der så Vinner av Paradise Hotel 2015.. Nooooooo!
  • efter jeg begyndte at få farvet øjenbryn og det så falmer, så skal jeg jo fikse en tid hos frisøren… Men jeg er SÅ dårlig til at få gjort det, så de bryn bliver nok først farvet igen når jeg synes at mit hår er blevet for spaltet.. Så mine bryn er nok usynlige til engang omkring november.. Give or take
  • manglen på pokestops i min by… Har dog luret at der er en del omkring mit arbejde.. Så er der vel noget positivt ved at ferien er på hæld.. trods alt 😉

Hvad magter i ikke lige nu?

Solallergi v.2

Det her er min første sommer hvor jeg ved at jeg ikke kan tåle solen og har derfor været meget mere obs på at holde mig indendøre mellem 12 og 16 hvor solen er slemmest.

Men jeg er så nu også ude i min første reaktion som er kommet udenfor det tidsrum. Jeg har haft siddet i solen for et par dage siden om formiddagen. Hvor jeg egentlig ikke troede den var så slem igen. Det er egentlig når uv indekset er over 3 jeg skal være opmærksom og den dag kiggede jeg på det alt for sent og den var over 4 da jeg tænkte på det.

Så nu er reaktionen altså der. Det er gået slemmest udover mine læber. Jeg har et par plamager som er røde på øje, kind og ved siden af øjet, de er til at leve med dog. Det hele klør. Min reaktion er at jeg får nældefeber. Men på læberne, det er noget som er virkelig generende. Det svier konstant og jeg kan mærke det dunker. Igår efter vi havde spist aftensmad, ganske almindelig spaghetti med kødsovs, havde jeg det som om jeg havde fået en læbeforstørrelse. De var hævede og jeg tror det endte med jeg fik en hovedpine pga det.

Det her er virkelig noget som påvirker mig. Havde aldrig nogensinde forestillet mig at jeg ville ende med at få solallergi og det er i den grad noget som er hæmmende når man har et barn. Bare det at jeg skal hente ham i børnehaven betyder jeg skal smide et lag solcreme på. Vi snakker en tur på 20 min i alt, hvor at cremen skal på en halv time før. Så det skal også planlægges. Men de 20 min. er mere end rigeligt til jeg kan få en rigtig slem reaktion. Hvis uv indekset har været på mere end 6, så har jeg simpelthen måtte blive inde og bede manden om at hente i stedet.

Det også at skulle tænke på at holde mig udenfor solen mellem 12-16 og ellers hvor der er højt uv indeks gør jo også at jeg ikke kan foretage mig så meget i det tidsrum hvis det betyder jeg skal udenfor. Det er også rigtig hæmmende i forhold til familien, det mærker jeg jo især her i ferien hvor vi bliver nødt til at planlægge efter det. Så jeg er ret spændt på hvordan der skal gå når vi skal til Stockholm.

Nå men det var bare lige en lille update da et par stykker har spurgt til hvordan det går med det. Ja og svaret er vel, det kunne gå bedre..

Jeg vil spare jer for billeder af min hævede læber da det ærlig talt ik ser skide lækkert ud :/

Har du ingen uddannelse?

Jeg har lige læst et indlæg hos Sneglcille, som går på hun valgte uddannelsen fra og hvordan og hvorledes hun så er kommet frem i livet. Det gav mig så lidt anledning til at dele min baggrund. Den er nemlig noget lig hendes og jeg er ofte blevet spurgt om hvad jeg har af uddannelse nemlig.

Uddannelse her hos mig består af en 9. klasse. Som jeg knapt nok har bevis på, da jeg ikke har et afgangsbevis, da jeg skulle fortsætte i 10 klasse efter sommerferien. Det gjorde jeg også, men stoppede efter et halvt år. Fik valget at jeg enten selv stoppede eller blev smidt ud. Wow look at me, such a rebel.

Har du ingen uddannelse?

Jeg kan faktisk ikke huske grunden til det skete den dag i dag. Men lad mig bare sige det sådan, jeg havde en speciel klasselærer som havde det svært med folk der havde andre meninger end hende. Hvor jeg så var en af dem.

Så jeg stoppede i 10 klasse, jeg var 16 år og hvad skal man så? Jeg arbejdede i et års tid hos Dagbladet Roskilde som en slags piccoline og ellers nød livet og festede lidt(meget). Efter det år startede jeg på Base 4000, Roskildes pænere navn for deres produktionsskole.

Der gik jeg i knapt et år hvor jeg fandt ud af jeg ville da være mediegrafiker(!). Hvilket jeg i dag slet ikke fatter jeg overhovedet startede på. Jeg er så ikke kreativ at det burde være ulovligt. Det gjorde da så også jeg stoppede efter et halvt år på uddannelsen.

Til gengæld fik det mine øjne op for at jeg da egentlig gerne stadig ville lave noget med computere, bare mere med selve computeren og den slags, frem for noget på computeren. Så jeg søgte i 2001 ind på IT-support uddannelsen i på TEC Ballerup (den gang Metalindustriens Fagskole). Den kom jeg søreme ind på og startede på grundforløb der og bestod det og kom videre ind på hovedforløbet.

Der var jeg så heldig jeg fandt en praktik plads, hvilket var nærmest umuligt dengang, sikkert også nu. Det var hos UNI-C i en lille afdeling de havde som lå tæt på Rundetårn i KBH. Desværre var den tidsbegrænset til 3 mdr. og jeg stod dermed og havde skolepraktik i udsigt.

Hvilket dengang bestod i at møde op i en stor hal, sammen med en 30-40 andre og forsøge at aktivere sig selv i 7 timer inden vi fik fri og måtte tage hjem. Det gik da også meget hurtigt ned ad bakke med motivationen og da jeg fik chancen for at komme over i den gruppe som stod for support af skolens udstyr, så tog jeg selvfølgelig den.

Jeg havde lidt fornyet håb der og tænkte at det nok skulle gøre at jeg kunne blive ved ilden og udholde skolepraktikken. Men desværre ikke. I april(mener jeg) 2003 stoppede jeg på uddannelsen, da det simpelthen var for kedeligt og jeg måtte finde på noget andet at lave.

Jeg havde da selvfølgelig søgt praktikpladser mens jeg sad i skolepraktikken, men dengang var IT på arbejdspladsen slet ikke så udbredt som det er i dag. Findes der en arbejdsplads i dag som ikke har en intern support af en art?

Jeg gik så i et stykke tid og lavede ikke rigtig noget, jeg spillede computer og festede med venner. Det var vidst primært det jeg fik tiden til at gå med, det er faktisk lidt svært at huske da det nu er så lang tid siden.

I oktober 2003 var jeg begyndt at snakke med en gut som arbejdede i Sverige hos HP Supporten. Han foreslog muligheden for at jeg kunne få job der og jeg tror ikke jeg har tænkt mig om i mange sekunder før jeg sagde ja til det.

På det tidspunkt har jeg ikke lavet noget ret i lang tid og et eventyr til Sverige, ja hvorfor ikke?

Der arbejdede jeg så i omkring et år inden turen gik tilbage til DK, sammen med min daværende kæreste. Destinationen var Århus da han skulle studere på Universitet der. Jeg er heldig at få et job hos TDC kort tid efter vi var flyttet dertil. Det var som kunderådgiver hos De Gule Sider, så det var ikke ligefrem drømmejobbet.

Men det var en vej ind på arbejdsmarkedet og det er unægteligt nemmere at søge et andet job når man allerede har et. Der gik da heller ikke andet end et lidt under et år, så havde jeg muligheden for rent faktisk at komme noget nærmere support jobbet, da jeg kunne søge en stilling hos TDC Erhverv.

Det havde jeg i godt 7 mdr. men jeg var begyndt at få hjemve og ville gerne hjem til Sjælland og i februar/marts i 2006 flyttede jeg retur til Sjælland uden et job. Jeg søgte på livet løs og endte med at få et job hos ComX’s support.

Kort tid efter fik jeg dog muligheden for at komme retur til TDC Mobil og den chance tog jeg, det var noget kendt og noget trygt ved at komme inden for de rammer jeg nu havde haft i Århus. Her var jeg så i knap et år da jeg desværre så blev opsagt pga. en af TDC’s famøse fyringsrunder. Last one in, first one out.

Det var i Maj mener jeg, så det var op til sommeren og det var egentlig ikke så slemt igen, da jeg røg ud på dagpenge med det samme. Jeg søgte dog jobs, selvom det var et noget andet dagpenge system den gang og jeg nåede heller aldrig at komme rigtig i kontakt med systemet inden jeg havde fundet et job hos Lyreco.

Efter knap 7 måneder fik jeg pludselig en mail om et jobtilbud. Det var i en support. Det var bedre lønnet end det jeg sad med i forvejen og det var ligesom det jeg havde som mål fra starten. Altså den der support. Det lokkede rigtig meget og jeg endte med at sige ja. Her har jeg så været i 8 år i dag. Så man må sige at det var det helt rigtige valg.

Jeg er 33 nu og mange er jo først færdige med deres lange uddannelser der og skal dermed først ud på arbejdsmarkedet der. Måske helt uden erhvervserfaringen. Lige præcis det er hvad der altid har holdt mig ved ilden.

Ja det kan jo godt være jeg ikke har uddannelsen, men jeg har arbejdet med mit felt i nu, næsten 15 år. Hvilket selvfølgelig giver et stort plus på CV’et. Stabiliteten de sidste 8 år gør jeg kan gå ud og få et rigtig godt job til en rigtig god løn. Ikke fordi jeg har lyst til det, men jeg kan godt hvis jeg vil.

Puha det blev lidt langt, men jeg har tit fået det spørgsmål om hvad og hvordan jeg er endt med det jeg laver, netop fordi at folk de hører at jeg kun har 9 klasse. Det var helt rart at få skrevet ned, så kan jeg altid bare henvise her til 😉

Dog vil jeg sige at jeg rigtig gerne ville have en uddannelse. Men omstændighederne den gang gjorde det svært. I dag er jeg virkelig taknemmelig for at dig derude, som jeg var til praktiksamtale med hos random IT firma i 2002 ikke ansatte mig, for så havde mit liv helt sikkert set anderledes ud.everything

Med alt det skrevet så vil jeg dog stadig sige, at alle bør få en uddannelse. Gerne flere af dem, da det det aldrig skader rent faktisk at have papir på det. Jeg vil også rigtig gerne have en uddannelse i dag og jeg går også tit og pønser på om jeg mon kunne tage noget online undervisning, når jeg alligevel har friuger imellem mine vagter. Nu må vi se om jeg nogensinde får taget mig sammen til det 😛

Er der nogen af jer der måske også sidder i jobs i dag uden at have en speciel uddannelse eller ingen ligesom mig?

Jeg leder i øvrigt efter tips til ferie i Stockholm i mit forrige indlæg, så kom gerne med input hvis i har 😀

Har du ingen uddannelse?