Fra Benny til Aretha

Photo by Renee Fisher on Unsplash

I går mistede vi to store navne. Det ene måske lidt større end det andet ude i den store verden, men i hvert fald har familien og fans verden over måtte tage afsked med Benny Andersen og Aretha Franklin.

Jeg er selv vokset op med at have hørt Svantes lykkelige dag i Giro 413 på P4, så den husker jeg virkelig godt. Hvor Arethas Say a little Prayer og Respect, bare for at nævne nogle af de mange sange, der har sig printet ind i vores alles hjerner igennem mange år.

I skolen har jeg vidst læst et digt eller to af Benny Andersen, men et af dem jeg aller tydeligst husker er dette:

Den musikalske ål
Asken slås af solen.
Ærefrygtigt kredser sneglens øje:
Hvilke afstande!

Anden lander på søen
støjende som nålen
der sættes i en udspillet plade.

Ålen forlader søen for stedse.
Ser sig flere gange rasende tilbage.

Jeg kan huske, at jeg synes det var en enormt mærkelig tekst. Hvordan i alverden skal det forstås? Tror aldrig jeg fandt ud af det dengang og tror heller ikke helt nu jeg egentlig har forstået hvad det egentlig går ud på.

Men det kan være det er en af de der ting man bare skal læse og acceptere og ikke gå så meget mere i dybden med?

Jeg har aldrig været god til de der digte og analyser. I 9. klasse kom jeg netop op i et digt med dertilhørende analyse til afgangseksamen og fik et stort fedt 5-tal. Dansk er ellers noget jeg er ret god til, men bare ikke lige digte, åbenbart.

Jeg kan ellers meget godt lide at læse dem, men det der med at lede efter den dybere mening i ordene, det skal jeg bare lade være med.

Benny Andersen var også forfatter og skrev børnebøgerne om Snøvsen. Den lille sjove figur husker os der var børn i start 90’erne nok rigtig godt.

Og hvordan springer man så lige fra Benny til Aretha, det er jo noget nær det modsatte man kan finde. Men hvor Benny havde ordet i sin magt, så havde Aretha stemmen i sin magt.

The Queen of Soul blev hun kaldt fra de sene 1960’ere og frem til hendes død i går og det var hun uden tvivl. Hendes sange husker jeg dog nok egentlig bedst fra forskellige film, hvor de blev brugt.

Her står scenen fra Bridget Jones Dagbog nok tydeligst for de fleste:


Og så er der scenen som hun selv optræder i med Think, i filmen The Blues Brothers:


Så det er to store personligheder verden nu må undvære. Rest in peace 😪

Indlæg om dødsfald er egentlig ikke noget jeg normalt skriver så meget, da jeg ikke bliver sådan videre påvirket af store personligheder dør. Jeg kender dem jo ikke personligt, så derfor er det svært at have et forhold til dem. 

Det har jeg også altid synes var lidt mærkeligt, at man ser nogen folk blive så påvirket af andre folks død, trods de aldrig har kendt dem personligt.

Faktisk har jeg egentlig kun mindes et dødsfald hvor jeg sådan blev virkelig trist indeni og det var da Avicii døde sidste år og det kan jeg faktisk stadig blive trist over. Sikke en skam det var.

Nå men fra mine indlæg om identitetskrise til dødsfald. Hmm.. det kan være jeg skal finde på noget mere muntert at skrive om snart? 🤔 Rigtig god fredag derude, eller hvornår du nu skulle falde over dette skriv 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.