Goodiebox – August

Hvis man bevæger sig rundt i blog universet, så har man nok opdaget Goodiebox, hvis ikke kan jeg kort fortælle hvad det går ud på 🙂 Hver måned modtager man en pakke med forskellige ting i, det være sig produkter indenfor hudpleje, makeup, dufte og hårpleje. Denne måned er der stadig chance for at få fingre i boxen, da der stadig er nogen tilbage inden næste måneds box bliver sendt ud, så her har i en chance for at se hvad den gemmer på 🙂 Goodiebox blev jo introduceret tilbage i februar(mener jeg) og det var i mens jeg var gravid, så tænkte ikke rigtig nærmere over at få mig meldt til, så nu da jeg fik chancen for at prøve en box, sprang jeg da straks på og vil da sige jeg bestemt er overrasket! Jeg overvejer meget at melde mig til, så kæresten skal bare lige overtales, hurra for fællesøkonomi 😉 Men det er nu ikke fordi det er dyrt, overhovedet, det koster 119 kr. om måneden og for det får man 4-5 produkter. Hvoraf nogen af dem er i fullsize og derfor løber værdien nemt op i omkring 4-500 kr. Så det er jo en ganske fin måde at prøve nye produkter på rigtig billigt!

Denne måneds box har fokus på håret og indholdet er som følger:

Loreal Texture Expert Smooth Ultime som er en såkaldt “taming” cream til tykt ustyrligt hår (såvidt jeg kan læse mig til). Det vil sige ikke lige en ting til mit hår, det er da ustyrligt, men absolut ikke tykt 😛 Men vil da helt klart prøve det og se hvad det vil gøre ved mit hår… Måske det gir tykt hår? 😀

John Frieda Frizz-Ease Dream Curls Shampoo & Conditioner som man nok kan regne ud er til krøller, til at tæmme dem og undgå krusning. Igen ikke lige noget til mit tynde, meget flade hår. Men kan da gi det til en veninde 😛

Futura Silica Kosttilskud vedligeholder hud, hår og negle. Jeg har læst om det her produkt et par gange før, men har aldrig taget springet til at prøve det.. Nok mest fordi at jeg ikke har nogen problemer med mine negle, de vokser virkelig stærkt. Så måske jeg skulle give det en chance til min hud og hår.. Det kan da i hvert fald ikke skade! Men skal lige have luret om jeg må bruge det når jeg ammer.. Går jo ikke at knægten lige pludselig har en kæmpe manke og lange negle 😛

Davines Oil er en olie der kan bruges i håret og som vil give håret en usædvanlig blødhed og glans. Det skulle eftersigende også undgå at håret filtrer og kruser. Så det vil jeg glæde mig til at prøve 🙂

Cacharel – Catch me er den nyeste duft fra det klassiske mærke. Den dufter af citrus, stjerneanis, jasmin og er meget syrlig, men den dufter dejligt! Hvis jeg duftede til den uden at kende mærket ville jeg nok ha gættet på det var fra Cacharel, da jeg brugte deres Anais Anais da jeg var helt ung 😀

Milk Shake Whipped Cream Leave-In Conditioner er en, som navnet antyder, balsam der kan blive i og dermed ikke skal vaskes ud(duh). Den dufter sødt af vanilje og skulle pleje håret uden at det klasker sammen og som i kan se på billedet er det en lækker indbydende flødeskumsklat flasken spytter ud 😛

GOSH Light’N Shine Lip Glaze – Pick Me er en blommefarvet lipglaze, som jeg tror er stort set det samme som en lip gloss, men er sgu ik helt sikker 😛 Jeg er jo ikke den vilde læbestifts/lipgloss bærer så jeg er ikke så øvet ud i hvad der er hvad. Men en ting jeg er ret sikker på med så noget, er at det skal holde og det skal ik klistre. Det gør den her bestemt heller ikke og den farver let læberne, den er et win i hvert fald! 🙂 Ikke mindst er der både spejl og lys i flasken(hedder det det?) så man kan benytte den hvor man nu er og ikke skal have fat i et spejl.. Rimelig smart! Benyttede mig selv af spejlet da jeg skulle prøve den faktisk og det virkede helt udemærket 🙂 Lyset kan jeg ikke udtale mig om hvordan virker, da det var meget lyst hvor jeg testede den 😛

Konklusion: Jeg er solgt! Man får i den grad meget for pengene i en Goodiebox, bare lipglaze’n fra GOSH ved jeg koster 99,95 kr. i butikkerne, så hvad venter i på? 😉 Hvis i har lyst til at få fingrene i den her box, så kan i bestille den lige her.

Indlægget er sponsoreret, men indholdet i indlægget er et udtryk for min egne meninger.

GOSH efterårsnyheder 2012

Vi bliver lige lidt ved GOSH endnu 🙂 Her er alle deres nyheder til dette efterår.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at prøve deres BB cream og Boombastic og Catchy Eyes mascara og alle 3 ting er super lækre produkter. Især BB creamen er lækker og det virker umiddelbart som der kommer godt med fugt også, og det sætter jeg rigtig meget pris på da jeg til hverdag bruger en ret dyr creme fra Vichy, så hvis den her kan gøre jobbet samtidig med jeg også får en god foundation så er det jo fedt! Catchy Eyes virker rimelig fedt til mine ret så korte tynde vipper, så den vil jeg da klart anbefale til andre der er i samme situation. Boombastic mascaraen fik jeg ovenpå min alm. mascara til GOSH eventet og det fik mine korte vipper til at blive lidt tykkere og længere, så den virker også rigtig godt 🙂 Smokey eyes paletten havde jeg fornøjelsen af at få lagt af Sidsel Marie Bøg, som er makeup artist for bla. GOSH, men har også været forbi masser af andre af de store kosmetik mærker og så har hun også en webshop hvor hun sælger de produkter hun selv bruger, den finder i på untoldsecretz.com 🙂 BB creamen fås i øvrigt i 5 forskellige nuancer, fra den lyseste til den mørkeste hud kan den bruges. Ja og så er der selvfølgelig lidt nye farver til neglene også. Men dem vil jeg gerne vise og skrive om for sig selv 😉 God søndag derude folkens! 😀

GOSH event

Jeg var så heldig at blive inviteret med til en hyggelig formiddag hos GOSH arrangeret af 9PR. Vi fik lidt at vide om historien bag GOSH, blev vist rundt på fabrikken og ikke mindst præsenteret for deres nye produkter der kommer her i næste uge(36). Dem vender jeg tilbage med i et indlæg for sig selv 🙂 Beklager at billederne er i en lidt random rækkefølge 😛

Goodiebag med nogen af de nye produkter – GOSH hovedkvarter
Emily testede dip-in glimmer – GOSH laboratoriet

Bloggere på GOSH’s lager – Holografisk pulver!!! Need – De nye GOSH lakke

Dip-in glitter der kommer til jul – Lækre forfriskninger efter rundtur på fabrikken
Dip-in glitter – Lakke til test! 🙂

Lab-coats og hårnet på Emily og Helene – Pulver til neglelak måske ;D
GOSH nye mascara Catchy Eyes klar til at blive sendt ud – Glitter pulver!!!

GOSH’s første parfume sendt på markedet engang i slut 70erne var det vist – Lipshine røres rundt
Kæmpe GOSH neglelakker i deres reception – En tønde med Nothing Pink, eau de toilette 😀

Laboranter laver spændende sager – Glitter lak – Foundation bliver rørt!

En prototype på en ny lak måske?

 Masser af pulver til at lave alverdens makeup med 🙂

Verdens sejeste usb-stick udformet som en læbestift 😀 – Mere pulver i laboratoriet

Det var en super fed formiddag og ikke mindst fedt at få et indblik i hvordan tingene foregår bag kulisserne i sådan en kosmetik virksomhed. Faktisk har GOSH enormt mange produkter. flere end hvad vi lige kender til herhjemme fra. I f.eks Canada har de også hårfarver, kosmetik tilbehør og hudprodukter, så ved i også det 😛 Men tusind tak til 9pr for et skønt arrangement 🙂

GOSH event preview

Jeg har lige 2 min. til at tjekke ind og smide et par billeder op fra et GOSH event i dag 🙂 Så her er et lille preview! Håber jeg får tid til et længere indlæg i morgen så i kan se det hele! Det var nemlig super spændende 😀 Det er i øvrigt Holographic Hero på billedet med to lag og nedenunder deres andre efterårs nyheder 🙂

 

WetnWild Megashield lip color spf 15

Har fået tilsendt nogen læbestifter og hørte lige stemningen på facebook og instagram for at vise dem på bloggen og det lød da ret positivt, så here goes 🙂

Om produktet skriver WetnWild: Den nye Megashield fra WetnWild fås i et bredt udvalg af luksuriøse farver. Indeholder SPF 15/faktor 15 og beskytter således mod UV strålerne. Vitamin E og aminosyrer sikrer fugtige og bløde læber, og Rice Bran Oil er rig på antioxidanter, ligesom Avocado Oil forærer masser af mineraler, proteiner, samt vitaminerne A, B2, D og E.

Jeg er ikke særlig øvet i at bruge læbestift, det er faktisk ret sjældent at jeg bruger en. Jeg har dog en fra Dior som jeg har liggende i tasken og som er ret diskret, men den kommer da på ind imellem. Derfor ved jeg heller ikke særlig meget om hvor lang tid så nogen forventes at holde, om de rent faktisk fugter eller hvordan, eller hvad man egentlig forventer af en læbestift. Så det kan jeg ikke lige give nogen råd om. Jeg bruger faktisk ikke engang læbepomade hvis jeg kan undgå det, men er det det helt galt så hopper jeg på en meget neutral fra minirisk eller Ole Henriksens fresh lip og bevæger jeg mig ud i solen, så kommer Matas solstift på som har faktor 30 🙂 Den farve af dem her jeg bedst kan li, må være It’s a girl, fordi den er pink og stadig okay neutral, så den ville jeg nok være den jeg først ville bruge løs af.

De var alle ret lette at lægge på og dækkede fint med et lag.. Siger man så noget om læbestift? 😛 De har en svag duft, ikke ubehagelig, men kan ikke rigtig beskrive den nærmere, læbestift dufter den af vil jeg sige 🙂 Udover det synes jeg de er hvad man kan forvente af en læbestift og vil da forsøge at huske at bruge dem… hvis man husker så noget i en barsels/baby-bobbel? Men øhm så hvis i vil vide mere om dem så må i lige spørge, er ik helt klar over hvad jeg mere skal skrive nemlig 😉 Så som bonus får i et fraklip i bunden 😛 Barselsfjæs/morgenhår for vildt… 0 makeup… eller har selvfølgelig læbestift på… Men altså udover det intet 😀

Ville i øvrigt gerne se mere makeup og den slags her på bloggen fremfor kun neglelak? Det vil stadig være det jeg koncentrerer mig mest om selvfølgelig, men hvis der nu stemning for makeup også, så vil jeg jo bestemt forsøge mig ud i det.. jeg ligger jo trods alt i en skønhedsklynge her på BD 😉

Vejl. udsalgspris er 49,95 og nærmeste forhandler oplyses på tlf. nr. 75 89 28 80

 
Produktet er tilsendt af PR-firma eller producent til anmeldelse.