Sally Hansen Salon Effects – Zip It

Jeg fik for et par dage siden tilsendt de to nye mønstre fra Sally Hansen Nail effects, som jeg tidligere har skrevet om her. Onsdag fik jeg så prøvet Zip It af og her er resultatet så efter en 5-10 minutters påføring, det er nemlig ret let at tage de her på! 🙂

Da jeg lige fik dem ud af pakken tænkte jeg, at man da skal have pænt lange negle for at få begge motiver med på neglen, men så kom jeg frem til at man nok selv skal vælge hvilket motiv man ville have, da man selv kan vælge hvilken vej at man vender dem, så de passer til ens negl. Mine negle er så åbenbart ekstra mærkelige, da tommelfingeren slet ikke passede med nogen af dem der fulgte med og derfor har et stort gap ud til kanten. Men ellers synes jeg at det er en rigtig god ide at gøre det sådan, da der så er en større chance for at det passer til alle menneskers negleform. Dog er der så et større minus ved det, resultatet bliver nemlig på dem hvor at man har valgt den ende som sidder fast i den tap man skal rive af, at der kommer små hakker i den ende ned mod neglebåndet og det synes jeg altså ikke er så pænt. Det er ikke noget man ser så tydeligt igen lige når man har taget det på, men her 2 dage efter kan det godt ses. Nok mest af mig selv, andre ville næppe lægge mærke til det som jeg gør. Har taget et billede fra i dag så i kan se hvordan det ser ud. Der vil i nok også se at tipperne er slidt en del allerede, mit gæt er fordi jeg vasker hænder konstant… Baby og bakterier er jo ikke en god kombination 😉

Men udover det så synes jeg bare det er et super fedt alternativ til neglelakken, det er nemt at tage det på og holdbarheden er jo også nogenlunde. Jeg er i hvert fald glad for at kunne bruge det her fremfor neglelak, når jeg ikke har lyst til at udsætte babyen for de skønne neglelak dufte 😛 Alt i alt en positiv oplevelse, også i denne omgang, hvor eneste minus er de hakker der 🙂 De kan i øvrigt købes i Matas, til en vejl. pris på 89.95 kr. dog kun i en begrænset periode.

Produktet er tilsendt af PR-firma eller producent til anmeldelse.

WetnWild Megashield lip color spf 15

Har fået tilsendt nogen læbestifter og hørte lige stemningen på facebook og instagram for at vise dem på bloggen og det lød da ret positivt, så here goes 🙂

Om produktet skriver WetnWild: Den nye Megashield fra WetnWild fås i et bredt udvalg af luksuriøse farver. Indeholder SPF 15/faktor 15 og beskytter således mod UV strålerne. Vitamin E og aminosyrer sikrer fugtige og bløde læber, og Rice Bran Oil er rig på antioxidanter, ligesom Avocado Oil forærer masser af mineraler, proteiner, samt vitaminerne A, B2, D og E.

Jeg er ikke særlig øvet i at bruge læbestift, det er faktisk ret sjældent at jeg bruger en. Jeg har dog en fra Dior som jeg har liggende i tasken og som er ret diskret, men den kommer da på ind imellem. Derfor ved jeg heller ikke særlig meget om hvor lang tid så nogen forventes at holde, om de rent faktisk fugter eller hvordan, eller hvad man egentlig forventer af en læbestift. Så det kan jeg ikke lige give nogen råd om. Jeg bruger faktisk ikke engang læbepomade hvis jeg kan undgå det, men er det det helt galt så hopper jeg på en meget neutral fra minirisk eller Ole Henriksens fresh lip og bevæger jeg mig ud i solen, så kommer Matas solstift på som har faktor 30 🙂 Den farve af dem her jeg bedst kan li, må være It’s a girl, fordi den er pink og stadig okay neutral, så den ville jeg nok være den jeg først ville bruge løs af.

De var alle ret lette at lægge på og dækkede fint med et lag.. Siger man så noget om læbestift? 😛 De har en svag duft, ikke ubehagelig, men kan ikke rigtig beskrive den nærmere, læbestift dufter den af vil jeg sige 🙂 Udover det synes jeg de er hvad man kan forvente af en læbestift og vil da forsøge at huske at bruge dem… hvis man husker så noget i en barsels/baby-bobbel? Men øhm så hvis i vil vide mere om dem så må i lige spørge, er ik helt klar over hvad jeg mere skal skrive nemlig 😉 Så som bonus får i et fraklip i bunden 😛 Barselsfjæs/morgenhår for vildt… 0 makeup… eller har selvfølgelig læbestift på… Men altså udover det intet 😀

Ville i øvrigt gerne se mere makeup og den slags her på bloggen fremfor kun neglelak? Det vil stadig være det jeg koncentrerer mig mest om selvfølgelig, men hvis der nu stemning for makeup også, så vil jeg jo bestemt forsøge mig ud i det.. jeg ligger jo trods alt i en skønhedsklynge her på BD 😉

Vejl. udsalgspris er 49,95 og nærmeste forhandler oplyses på tlf. nr. 75 89 28 80

 
Produktet er tilsendt af PR-firma eller producent til anmeldelse.
 
 

OPI Designer Series lakke

Nu vi er i det holografiske hjørne så spurgte jeg forleden på bloggens facebook side om der var nogen mærker som i ønskede at se og der blev skrevet OPI og hvilke farver som bare er must haves! Er der nogen som er must haves fra OPI så er det de her fra deres Designer Series, det er måske lidt unfair at vælge dem her, men de er altså lækre og absolut til at få fat i.. Nogen af dem i hvert fald, Exclusive er desværre ikke i serien mere og er derfor ekstra svær at få fat på 🙂 Men mange af de andre kan f.eks fås her hos ezzence.dk

Fra venstre mod højre er det: ExclusiveAmethystDesignOriginal – Tryk på link for at komme til det originale indlæg 🙂

Hele serien som man kan se nærmere på OPI.com

Den sidste lak på billedet her er som i nok kan se en Top Coat og det er ikke fordi det er en speciel topcoat til holografiske lakke, så den behøver man altså ikke, man kan bruge en hver anden topcoat som man plejer. Dog kan en del af det holografiske godt forsvinde lidt ved at bruge netop en topcoat, så umiddelbart plejer jeg ikke at smide en topcoat på. Men det er jo en smagssag. Skal nok vende tilbage med andre lækre farver fra OPI man bare skal have og som er lidt mere almindelige 🙂 Har i nogen af disse fra DS serien og hvad synes i om dem?

IsaDora – Magnetic Mania

Så er også IsaDora hoppet med på den magnetiske trend og jeg har fået tilsendt to af farverne, den første er så den her. Man kan nok se den er lilla, men kamera og lilla farver har det med at ikke være venner, så den ligner nok den er mere blå i det end lilla. Men den er altså lilla 😉 Nedenunder kan i se samtlige 10 farver som kommer ud, der er også 3 magneter man kan købe ved siden af med nogen andre mønstre, stjerne, diagonal og horisontal. Den magnet som er med standard er denne som jeg viser her og som er bølget. I øvrigt kan lakken også benyttes som en helt almindelig lak uden at gøre brug af magneten. Er i også blevet vilde med den nye magnet trend? 🙂 Det er jo en super nem måde at peppe en måske lidt kedelig manicure op!

Fremgangsmetoden jeg bruger som standard til magnetiske lakke er at lægge 1-2-3 lag på neglen og først ved den sidste(duh :P) bruger jeg magneten. Den her har krævet 3 lag før jeg var tilfreds med hvordan den dækkede. Magneten holder man over neglen i cirka 15 sekunder for at få den fulde effekt frem 🙂

Produktet er tilsendt af PR bureau eller producenten

Mission impossible!?

Kastede mig for et par dage siden over at opdatere mit excel ark med neglelakke i.. Det var altså lige en lidt størrer og uoverskuelig opgave end jeg havde forventet.. især når man bare vælter samtlige af sine lakke ned i en stor pose og tager dem en efter en og plotter ind. Kunne til at starte med konstatere at sidste gang jeg opdaterede var i februar 2011 og frygtede derfor lidt hvor meget der nu skulle tilføjes. Det var dog ik så slemt igen.. det kunne have været meget værre hvis jeg ikke havde holdt den pause på et lille halvt år da jeg blev gravid. Posen fyldt halvt op med lakke i søndags….

Kan i hvert fald konstatere følgende:

  • Ejer pt. 543 lakke.. plus en 40-50 stykker som er nonames/ukendte mærker/top/base og andre coats. Svarer cirka til jeg har købt en halv lak om dagen i bloggens levetid 😛
  • Creme finish dominere min samling med 196 lakke, herefter shimmer med 132 og metallic med 66
  • Top 3 farver er: Pink/lyserød med 99, lilla med 89 og overraskende nok, hvert fald for mig, er dem jeg har 3. mest af blå med 77… Bryder mig faktisk ik så meget om blå igen! 😛
  • Det mærke jeg har flest af er ikke nogen stor overraskelse, nemlig Depend med 72, herefter Essie med 43 og China Glaze med 41

Halvdelen sorteret….

Endelig færdig! Utroligt så lidt de fylder sådan der egentlig 😛

Men i kan jo selv tage et kig under siden Neglelakkene og klikke på spreadsheet linket 🙂