Onsdags Yndling: Sephora Formula X The System

Jeg har nævnt disse tre i et indlæg før, men de er gået hen og blevet en fast del af min rutine når der skal lægges lak på, så synes jeg altså de fortjener et indlæg for sig selv 🙂

Systemet er lavet for at man får det absolut bedste og mest holdbare resultat for ens manicure. Man starter ud med Nail Cleanser som fjerner snavs og gør neglen klar til basecoaten. Det er så det næste man påfører, altså basecoaten og når den er tør, lægges den farve man nu vil have på over og der sluttes til sidst af med topcoaten. Ikke ligefrem raketvidenskab, men ikke desto mindre gør det, i hvert fald for mine mani’er, at de holder den ekstra tid som de ellers ikke ville. Jeg er ganske imponeret og derfor så vil jeg da give anbefalingen videre 😀

Kittet fås kun i Sephora og koster 260 kr.sephoraformulaxthesystemkit

anmeldelse2

 Sephora Formula X The System

IsaDora Gel Nail Lacquer

Hvis i jævnligt besøger Magasin så har i nok lagt mærke til at der er kommet en nyhed i IsaDora’s sortiment. Nemlig Gel Nail Lacquer. Det er som navnet indikere en gel lak, men en som man ikke behøver at bruge en UV lampe til. Rigtig smart hvis man gerne vil have en holdbar manicure, men ikke vil bruge alt for mange penge på udstyr dertil. Lige pt. fås også nogen ret neutrale farver, så man nemt kan lave en fransk manicure, hvis man er til den slags, de er ikke på billedet nederst dog 🙂

Fremgangsmåden er meget lige til, påfør to lag af den farvede gel nail lak og vent derefter 3 minutter til det er tørt og påfør derefter topcoaten. Voila and done! Det rådes dog stadig at tage en basecoat på til de farver som du kan risikere vil smitte af på din negl. Generelt ville jeg dog aldrig undlade basecoaten 😉

Grunden til at lakken bliver så holdbar er at topcoaten og den specielle gel nail lak kombineret skånsomt hærder og efterlader en meget glossy finish og det er derfor der hverken behøves den ene eller anden lampe til at få lakken til at hærde. Jeg har selv prøvet et par af farverne og jeg synes faktisk de virker meget holdbare, der gik et par dage uden der var sket noget med dem, hvilket stort set aldrig sker med normale farver jeg bruger. Dog tror  jeg ikke de holder op til en uge uden lidt ridser hist og pist, som der loves, det er ganske enkelt umuligt, i hvert fald for mig 😉

Har i allerede set dem i butikkerne og evt. også prøvet dem og i så fald, hvad synes i?

Nedenstående udvalg kan fås lige nu på magasin.dk og prisen for både topcoat og farver er 89 kr. (aff. links)

IsaDora Gel Nail Lacquer

IsaDora Gel Nail Lacquer TopcoatIsaDora Gel Nail Lacquer

IsaDora Gel Nail Lacquer

Onsdags Yndling: Neglelak fjerner

Så er der en Onsdags Yndling mere til samlingen, nok lidt flere i det her tilfælde 🙂 Jeg snakker lidt om de neglelakfjernere jeg har og bruger samt hvilke som jeg bedst kan lide. Plus et lille tip om gule negle 🙂 Beklager kvaliteten, da jeg endelig var klar til at optage så, var mit batteri til kameraet løbet tør og jeg havde ikke tid til at vente på det blev opladet og så blev det til webcam fra laptoppen som blev brugt 🙂

Onsdags Yndling: Neglelak fjerner

Canon EOS M anmeldelse

Canontakforidag

Sidste år så efterspurgte jeg lidt anbefalinger fra jer om kameraer og kort tid efter var jeg så heldig at blive inviteret til et event med Canon. Det var kanon hyggeligt og vi fik lidt hands-on erfaring med en masse forskellige kameraer. De helt store dyre drenge og de små kompakte kameraer.

Selve eventen foregik i Dennis Knudsens lokaler hvor vi også fik lagt makeup og sat hår og derefter fik taget et billede af en professionel fotograf, som i øvrigt er det billede jeg bruger på Om rijah.dk. Kan godt afsløre at model bliver jeg aldrig, fordi hold da op det var godt nok svært at smile på kommando 😛

Her er en lille del af de billeder jeg selv tog… og der er i hvert fald ikke gået en fotograf tabt i mig 😉 Klik evt på billedet for at se det lidt tættere på

Canon event

Jeg var i øvrigt ikke i tvivl om hvilket kamera som jeg efterfølgende ville investere i. Nemlig Canon EOS M. Det er et system kamera og ikke et spejlrefleks, som egentlig var det jeg havde regnet med skulle være efterfølgeren til mit Canon EOS 1000D. Man kan nemlig købe en adapter til, så de evt. nuværende canon objektiver man har, også kan benyttes til EOS M.

Canon EOS M anmeldelse
Foto: Canon.dk

Jeg fik muligheden for at teste det inden jeg købte det og jeg har bla. lavet videoerne herunder med det. Jeg synes selv at kvaliteten og ikke mindst lyden er ret god, trods der er brugt en indbygget mikrofon, sidstnævnte er ikke altid særlig godt på et kamera nemlig. Skal dog lige siges at jeg lyder lidt forkert, fordi jeg er forkølet på den første video 😛 Jeg har også brugt det til indlægget med Ciate Caviar Manicure Luxe Gleam og en masse andre indlæg siden kameraet er købt i januar, bla en del Fancy Friday indlæg hvor de er taget udenfor i solen 🙂

Det er også det jeg primært bruger nu, hvis jeg skal tage billeder uden flash. Hvis jeg swatcher, så er det stadig det gamle Canon EOS 1000D som bliver benyttet der. Den afgørende faktor for at jeg endte med at købe Canon EOS M, var at det tager virkelig gode billeder selvom lyset ikke er fantastisk, det var nemlig noget jeg aldrig har fundet ud af med mit gamle kamera… Alt for mange indstillinger, hvor dette selv finder ud af det med de auto settings der er! Så brugervenligheden er også i top. Plus der er touchscreen! 😀

Kameraet er faktisk ikke voldsomt dyrt, man kan finde det til mellem 1600-2999 kr. for et kit med det hele i, kamerahus, objektiv og flash, alt efter hvor man køber det. Hvilket må siges at være ret billigt i forhold til at det tager mindst ligeså gode billeder som et spejlrefleks. Jeg fandt dog mit i Elgiganten til 1499 kr. på tilbud og så fandt jeg et ekstra objektiv til 1200 på DBA. Så jeg er ganske tilfreds med mit efterhånden nye gamle kamera 🙂

Der er i december måned 2013 lanceret et EOS M2, det er en smule mindre end EOS M og ikke mindst er der nogen ting der er forbedret på det. EOS M er nemlig godt 3 år gammelt efterhånden, så der er vel ikke noget at sige til at det er blevet opgraderet en smule så. Det kommer dog desværre ikke til Danmark, umiddelbart. Det er faktisk kun lanceret i Asien, så hvis man skal finde det, så bliver det derovre. Der rygtes også et M3 på vej i slutningen af året… så må vi se om det finder vej til Europa.

De eneste minusser jeg umiddelbart har ved det efter godt og vel et halvt års brug, er at det er en smule tungt, i forhold til størrelsen, men det hjælper en mindre linse jo gevaldigt på og så bruger den også batteriet ret hurtigt. Men det er jo klart, jo mere man bruger det jo mere batteri bruges der. Så skal kameraet med på ferien, så anbefaler jeg at man har et ekstra batteri eller to med. Ellers er jeg virkelig glad for det, ikke mindst er det rigtig godt til at optage videoer med, når man lige finder indstillingerne til autofokus 😉

Indlægget er et udtryk for mine egne holdninger, jeg har ikke modtaget noget for at skrive anmeldelsen.

Canon EOS M anmeldelse

Onsdags Yndling: Vichy Capital Soleil SPF 30 Lip Stick

Som noget nyt vil jeg hver uge tage en af mine yndlings produkter og give en anbefaling. Så håber jeg at det er noget i kan bruge og ikke mindst at jeg kan finde ud af at fortsætte det hver uge 😉 Jeg har dog allerede forberedt et indlæg til næste onsdag, så den er i hvert fald dækket 😉

Vichy Capital Soleil SPF 30 Lip Stick
Ja det er egentlig nok bare en læbepomade, men de kalder det en Lip Stick. Den fås også i SPF 50, men på mit lokale apotek var den der kun i 30 og jeg stod og skulle bruge en her og nu på det tidspunkt. Den fås også i en face stick i SPF 50 som er til f.eks næse, kinder og ører, ja og læber kan den selvfølgelig også bruges på. Den har jeg også og den bliver flittigt brugt til det.

Sticken her er dog det bedre til læberne, da den er betydeligt mere blød og dermed kan man også klart mærke forskellen på denne og face stick. Så hvis du går efter en læbepomade med solbeskyttelse, men ikke skal bruge til resten af ansigtet, så er denne klart at foretrække. Den har en dejlig frisk duft, så den har en smule parfume i, men i den her, kan jeg heldigivs godt tåle det. Det gik jeg næsten også ud fra da den er testet under dermatoligisk kontrol på sensitive læber.

Den forhindrer at læberne udtørrer og der er bla. candelilla- og carnaubavoks samt smør fra kakao- og sheanød. Der er selvfølgelig også beskyttelse mod både UVA og UVB stråler. Ikke mindst er den sved- og vandresistent så den er perfekt til at tage med på stranden eller ved poolen 🙂

Denne lille sag kan købes for 85 kr. vejl udsalgspris. Men jeg har fundet den gamle version af den, altså indpakningen er anderledes, men indholdet er det samme, på Webapoteket til 76,50 kr.

Vichy Capital Soleil SPF 30 Lip Stick

Vichy Capital Soleil SPF 30 Lip Stick