Beauty shopping lately

Ja som jeg skrev i forrige indlæg, så er det ik meget beauty relateret det bliver til herinde mere, eller ude i virkeligheden. Dog har jeg da shoppet lidt ind på den front, da der selvfølgelig skal bruges diverse faste produkter.

Derfor så tænkte jeg, trods jeg ikke er full on beauty blogger mere, snildt lige kunne vise jer hvad jeg har købt for nyligt. Kan jo ligeså godt dele de gode erfaringer, når jeg nu har dem ik 😉

Hvis vi starter til venstre og bevæger os mod højre:

Embryolisse Lait-Crème Concentré er en gammel kending jeg igen har fået købt hjem. Har ikke brugt den et par år, da jeg har været med på olievognen, men fik lyst til at få den hjem igen da jeg var på shoppingtur på Gettheglow.dk.

Formula 10.0.6 Be Berry Clear Illuminating Peel Mask er også købt på GTG og den har jeg brugt en fire-fem gange siden den kom hjem og den er virkelig lækker. Den kan virkelig få min hud til at slappe helt af og den er så dejlig blød efterfølgende. Kan kun anbefales.

Så har jeg kastet mig ud i en relativ dyr maskara, Idun Minerals Gull, som er virkelig god til min korte kedelig vipper. Jeg får ikke så fine vipper som f.eks Nana, men man kan da se jeg har mascara på trods alt 😉 Også købt på GTG.

Clarins er et mærke jeg aldrig har prøvet før, primært på grund af prisen, men der stod en Clarins dame i Matas da jeg var forbi og hun lokkede og ja så røg der en Hydra-Essentiel dagcreme med hjem og en One Step Facial Cleanser, begge dele rigtig lækre og pengene værd.

Jeg skifter lidt imellem Clarins og Embryolisse’n, alt efter humøret 😉

Sidst men ikke mindst så røg jeg på apoteket for et par uger siden, da jeg blev ved med at døje med at hver side i mine mundviger var totalt tørre og nærmest lignede jeg rendte rundt med forkølelsessår i begge sider, hvor en af medarbejderne anbefalede mig Dermalibour+ fra A-Derma. Det er jeg virkelig glad for hun gjorde, for det har virkelig virket og den tog de tørre mundviger på kort tid. Udover det kan den bruges på tørre pletter, andre steder på kroppen og i ansigtet, og til børn. Så den er lidt af et allround mirakelmiddel, så helt klar anbefaling herfra til den slags.

Nå ja og så har jeg jo også nogle neglelakker på vej til min Matas… jeg kunne ikke stå for de to farver her og har ikke prøvet Essies nye Gel Couture lakker, så det må jeg jo.. nu lysten endelig er der! Flakonerne er jo også så smukke 😍😍

Magnus leger med Brio togbane

Indlægget er sponseret i det produktet er modtaget til test, holdningerne er Magnus’ egne.

Jeg blev for nyligt kontaktet af Barnets Verden som mente at min Magnus, da bestemt ville synes at et Brio togbane sæt ville være spændende. Hvilket jeg måtte se mig helt enig i. Det Brio han har i forvejen elsker han, så en tilføjelse til det, tror jeg næppe han vil sige nej til.

Jeg har faktisk også tænkt på i et stykke tid at med mit nye “allround” koncept herinde, også skulle handle lidt mere om børn, nu har jeg jo trods alt et af slagsen. Så det her var jo den perfekte mulighed 😀

brio togbane

Brio togbane havnesættet er faktisk et rigtig fint lille startersæt hvis man intet Brio har i forvejen, det er dog ikke tilfældet hos os. Han har en masse i forvejen, men lidt præcis det her havnesæt var noget nyt.

Da jeg fortalte ham om at mor havde noget legetøj på vej som han skulle anmelde for bloggen, der blev han ret glad.

Der var dog lidt distributions vanskeligheder så vi måtte vente lidt tid. Men da det så endelig landede her, var han meget begejstret og jeg var glad for at slippe for at høre på “mor hvornår må jeg lege med bloggen?” Som han på en eller anden måde havde opfattet, som var det han skulle 😉

Til gengæld er han jo ikke vant til at skulle vente med at pakke noget op, slet ikke fordi mor lige skulle have billeder. Så det var den store tålmodighed der blev fundet frem fra hans side den dag.

Hvilket klart ses på sidste billede hvor jeg mindes han sagde noget ala: “EJ MOR hvornår må jeg åbne det?”.  Det gik dog virkelig hurtigt, fra han fik lov til at pakke det ud, til det var stillet op 😉 Faren hjalp jo også en smule..

briohavnesaet

Han synes det var så sjovt at lege med læssefunktionen. Det er en magnet, der nemt kunne læsse af fra tog og hen på skibet. Det elektriske tog som følger med, var dog også et stort hit.

Der gik ikke længe, så fik det selskab af et af dem han har i forvejen. Så de ræsede rundt om den lille bane og var flere gange tæt på at crashe til stor begejstring for barnet.

briohavnesaettetbriotog

En lille video af seancen, med bonus prut… 😀

Jeg fik indtrykket at Magnus var rigtig glad for det her togbane sæt. Det skal han nok få brugt flittigt. Det er også en rigtig god gave ide til begge køn på de +3 år. Det kan købes hos Barnets Verden for 359 kr.

Magnus leger med Brio togbane

CND Starstruck Collection – vinter 2016

Rimelig heftig overskrift, altså vinter 2016 delen, men det er altså hvad der dumpede ind ad døren forleden dag. CND Starstruck Collection som er vinterens farver. Tidligt i min bog. Men på den anden side, så er det virkelig fede farver 😉

cnd starstruck collection

Der er til gengæld kun to i Vinylux serien i den her omgang. Resten af farverne er forbeholdt Shellac serien. De ser ellers mægtig fine ud, så det er lidt en skam det kun er to som kom i Vinylux. Anywho den sorte hedder Dark Diamonds og er en virkelig lækker glitter lak, det tror jeg i øvrigt hele kollektionen er 😉 Så glitter folket bliver glade for dem her!

cnd starstruckcnd dark diamonds

Da jeg så den sorte lak tænkte jeg faktisk den blev et helvede hvis glitteren skulle fordeles ordentlig ud på neglene. Primært baseret på den tons mængde af samme glitter man ser klistre sig til flasken. Men det kom på så nemt og ingen problemer med at glitteren ikke var på hele neglen. Det var en ren fornøjelse at lægge på.

Den grønne har jeg endnu ikke prøvet, da jeg blev nødt til at prøve Dark Diamonds med det samme og på alle neglene. Så nu ser vi lige hvor lang tid de holder og så prøver jeg den grønne Emerald Lights også.

Den skal i nok få at se, i hvert fald på Instagram og Facebook. Hvis jeg husker det, så opdaterer jeg selvfølgelig også indlægget her med billeder. Lakken kan i øvrigt fint dække med et enkelt lag, men jeg foretrækker to. Det er også det som Vinylux systemet selv anbefaler.

cnd starstruck swatch

Glitteret er ikke så nemt at se igen i Emerald Lights, men den er der. Den tror jeg faktisk er en glimrende julelak, når vi nu tænker vinter 😉

CND Starstruck collection fås i butikkerne nu. De koster 125 kr. stykket og Week Top Coat som anbefales at bruge sammen med koster også 125 kr. De kan faktisk også findes på nicehands.dk til kun 85 kr.!

CND Starstruck Collection – vinter 2016

Indlægget er sponseret i det produkterne er modtaget til test, holdningerne er mine egne.

Garnier Moisture Bomb

garnier moisture bomb

Jeg er jo medlem af Buzzador og der igennem har jeg fået muligheden for at teste 3x Garnier Moisture Bomb. De her slags ansigtsmasker er ret meget fremme lige nu og præcis de her findes i mange variationer og priser.

Masken indeholder et effektivt serum som er beriget med granatæbleestrakt og hyaluron syre derivat. Den passer i øvrigt til alle hudtyper.

Jeg startede med at rengøre mit ansigt, som man altid skal gøre. Eller man skal ikke tror jeg, men det er nok smartest. Og læste mig frem til at man skal placere den med det hvide mod ansigtet, så den blå film kan trækkes af efterfølgende.

Det gjorde jeg og det var lidt som om den var for lille i forhold til de andre masker jeg har prøvet. Det var svært at få den til at sidde ved øjnene uden, at føle man fik noget af produktet ind i øjet. Men da jeg først fik den blå film af, så var det lidt nemmere at få masken placeret ordentlig. Og jeg fik da heller ikke noget af produktet i øjnene 😉

garnier moisture bomb face mask
Excuse the face, fik solen lige i ansigtet, så svært at se naturlig ud og kigge mod lyset samtidig 😀

Resultatet

Men.. efter cirka 5-6 minutter så fik jeg den her “tingly” fornemmelse i huden. Den kender jeg efterhånden. Dog lod jeg den sidde et par minutter mere, da jeg tænkte det kunne måske være noget af det i masken som blot begyndte at virke, altså f.eks fugt boostet. Den skulle sidde i 15 minutter, men det turde jeg simpelthen ikke.

Men ganske rigtigt da jeg pillede den af, var jeg meget rød i ansigtet. Det plejer for det meste at betyde jeg ikke kan tåle et eller andet som har været i. Virkelig en skam, da jeg ellers følte at min hud var godt fugtet bagefter.

Så de to sidste ansigtsmasker dem tør jeg altså ikke hoppe ud i at prøve også. Dem må jeg overlade til en veninde.

Garnier Moisture Bomb var desværre ikke en succes for mig, men har du ikke så sart hud som undertegnede, så tror jeg du vil få et lækkert fugt boost ud af det til dit ansigt 🙂 Den koster i øvrigt 20 kr. og kan købes hos Matas.dk

Hvis du selv kunne tænke dig at blive Buzzador, så skriv en kommentar hvor du lige skriver at det vil du gerne, så kan jeg se din email bagved og sende en invitation til dig 😀

Garnier Moisture Bomb

Indlægget er sponseret i det produkterne er modtaget til test, holdningerne er mine egne.

Pudderdåserne Alt i en salve – et musthave

Pudderdåserne har udvidet deres hudplejeserie med endnu et musthave, nemlig en Alt i en salve.

Pudderdåserne Alt i en salve - et musthave

Jeg hentede den i mandags i pakkeboksen, brugte den stort set med det samme på noget udslæt ved min mund og dagen efter var det væk. Ikke som bare slået tilbage, men væk. Jeg har ellers prøvet alt! Kortison salver, multibalms der skulle tage tørre pletter og lign. men intet har virket.

Det er faktisk som om at hver eneste gang jeg får udryddet et problem på min krop, så dukker der et nyt op et andet sted. Det her var ingen undtagelse. Efter lidt forkølelsessår i mundvigen, frem og tilbage i hver side, ja så dukkede det her udslæt op, lige over min overlæbe i højre side.

Virkelig irriterende fordi det skællede og var svært at holde fingrene fra. Det var faktisk så slemt på et tidspunkt da jeg var blevet ved med at sidde og pille ved det at det kom væske fra det. Der besluttede jeg ligesom, at nu stopper jeg med at pille ved det og prøver cremerne i stedet. Men ja som jeg nævnte, intet hjalp. Før nu altså.

Den her kombi af salicylsyre og panthenol er åbenbart noget min hud, bare godt kan li! 😀 Salven er i øvrigt også parfumefri.

Pudderdåserne Alt i en salve

Anywho, den virkede i hvert fald til det problem jeg havde. Om den virker på det problem du evt. har kan jeg ikke garantere, men du kan i hvert fald give den en chance. Salven kan udover at bruges på læberne også bruges til neglebånd, albuer, knæ, ja faktisk hvor som helst der kunne bruges lidt ekstra beskyttelse og pleje. Dog ikke omkring øjnene da det ikke anbefales at bruge produkter med høj koncentration af panthenol der.

Jeg kan kun give min anbefaling af Pudderdåserne Alt i en salve videre til jer. Den er et musthave i min bog. Et minus må vel være det er en alt for lille tube den kommer i 😉 Den kan allerede nu købes for 95 kr. på goshcopenhagen.dk, men kan også findes snart i både Matas og Magasin.

Pudderdåserne Alt i en salve – et musthave

Indlægget er sponseret i det produkterne er modtaget til test, holdningerne er mine egne.