Oh My GOSH – Apple Green

Nu vi er i gang med at blogge, og med vi mener jeg selvfølgelig mig selv og den lille mand som er lige foran mig, han er efterhånden blevet en trofast sidekick når jeg sidder her om natten… Kan man vist ikke komme udenom når det er hans skyld jeg sidder her 😛 anyways så tænkte jeg at det var på tide med et nyt indlæg med en lak… Det er jo ligesom defor vi er her 😉

Hvis nogen husker den anden grønne lak jeg viste, så ville jeg nok sige at navnet på den her passer bedre til den anden. Den mindede mig jo om lige præcis æbler, hvor den her nok mere får mig til at tænke på græs eller en hæk.. Tvivler dog på at Liguster ville være et godt navn til en lak 😛 Den dækker bedst ved tredje lag, dog får den en let jelly-finnish ved de to lag, når man lige kan fornemme neglen igennem. Hvad ville i foretrække med den? Let jelly eller fuld dækning?

Produktet er tilsendt af PR-firma eller producent til anmeldelse.

Oh My GOSH – Electric Pink

Så har jeg den fineste pinke farve til jer 🙂 Jeg er helt vild med den her, den er så piget og (tror) den er så flot til solbrune hænder… Kan desværre ikke vise dem selv, da jeg sammenlagt har været i solen cirka en time.. Det svarer vel også meget godt til det faktiske antal sol-timer vi har haft denne “sommer” 😛 Ikke fordi jeg klager, har det fint med det her vejr, hader når det er alt for varmt 😉 Kom vist lidt ind på et sidespor der…

Tilbage til lakken… Den dækker fint ved to lag, men foretrækker nok en 3-4 stykker faktisk, kan godt li hvordan den ser ud på både ring- og lillefinger 🙂 Jeg er virkelig vild med den her farve! Kom forresten i tanke om der nok er en del nye læsere som ikke ved jeg altid viser lakkerne med henholdsvis 1 lag på pegefinger, 2 på langefinger, 3 på ringfinger og 4 på lillefinger. Jeg havde på mit gamle design, inden jeg rykkede til Bloggers Delight, et billede der illustrerede det ude i sidebaren, så hvis man er ny læser er det jo svært at vide, så det var vist på tide lige at gentage det 😉

Har i øvrigt heller ikke glemt at jeg har lovet jer en giveaway, men har virkelig lidt tid til noget andet end amning og baby lige nu. Han er desværre på skemalagt mad, så er oppe hver 3-4 time og give ham mad og så er der ikke rigtig så meget overskud til blog når han sover… Men jeg håber at få tid i løbet af ugen til at få indlæg op og ikke mindst få prøvet de andre elf lakke 🙂

Produktet er tilsendt af PR-firma eller producent til anmeldelse.

Essie – Navigate Her

En lak mere fra Navigate Her kollektionen og det er så også den som har lagt navn til kollektionen… Som den kvikke læser nok har gennemskuet 😛 Jeg synes ikke den er specielt spændende eller pæn faktisk. Jeg er nok ikke til de her slags farver, altså grøn, men den er anderledes end dem man normalt ser synes jeg. Den er sådan ret diskret i det men stadig ret frisk i farven. Hvis i er med på hvad jeg mener? 😀 Nå men udover det er der fin dækning ved to lag 🙂 Kan i li den?

Essie – To buy or not to buy

For første gang i 3 uger har jeg min laptop fremme… Det er jo næsten helt mærkeligt at se på internettet fra noget andet end en iphone 😛 Nå men så kan i jo passende få et hurtigt indlæg 🙂 Denne her smukke lavendelfarvede lak er fra Essies forårs kollektion Navigate Her, som er fra i år og den burde derfor stadig være relativ let at få fat i. Den har det smukkeste blå/grønne shimmer i som i kan se på billedet til højre.. Det er relativt svært at fange på billedet, men har prøvet så godt jeg kunne her. Den skal dog lige have to-tre gode lag for at dække bedst, den dækker ikke særlig godt ved et enkelt tyndt lag. Hvad synes i om farven? Den går vel også helt fint til den danske “sommer”, selvom det er en forårsfarve?

Sally Hansen Salon Effects – Zip It

Jeg fik for et par dage siden tilsendt de to nye mønstre fra Sally Hansen Nail effects, som jeg tidligere har skrevet om her. Onsdag fik jeg så prøvet Zip It af og her er resultatet så efter en 5-10 minutters påføring, det er nemlig ret let at tage de her på! 🙂

Da jeg lige fik dem ud af pakken tænkte jeg, at man da skal have pænt lange negle for at få begge motiver med på neglen, men så kom jeg frem til at man nok selv skal vælge hvilket motiv man ville have, da man selv kan vælge hvilken vej at man vender dem, så de passer til ens negl. Mine negle er så åbenbart ekstra mærkelige, da tommelfingeren slet ikke passede med nogen af dem der fulgte med og derfor har et stort gap ud til kanten. Men ellers synes jeg at det er en rigtig god ide at gøre det sådan, da der så er en større chance for at det passer til alle menneskers negleform. Dog er der så et større minus ved det, resultatet bliver nemlig på dem hvor at man har valgt den ende som sidder fast i den tap man skal rive af, at der kommer små hakker i den ende ned mod neglebåndet og det synes jeg altså ikke er så pænt. Det er ikke noget man ser så tydeligt igen lige når man har taget det på, men her 2 dage efter kan det godt ses. Nok mest af mig selv, andre ville næppe lægge mærke til det som jeg gør. Har taget et billede fra i dag så i kan se hvordan det ser ud. Der vil i nok også se at tipperne er slidt en del allerede, mit gæt er fordi jeg vasker hænder konstant… Baby og bakterier er jo ikke en god kombination 😉

Men udover det så synes jeg bare det er et super fedt alternativ til neglelakken, det er nemt at tage det på og holdbarheden er jo også nogenlunde. Jeg er i hvert fald glad for at kunne bruge det her fremfor neglelak, når jeg ikke har lyst til at udsætte babyen for de skønne neglelak dufte 😛 Alt i alt en positiv oplevelse, også i denne omgang, hvor eneste minus er de hakker der 🙂 De kan i øvrigt købes i Matas, til en vejl. pris på 89.95 kr. dog kun i en begrænset periode.

Produktet er tilsendt af PR-firma eller producent til anmeldelse.