Et lille forsigtigt pip…

Jeg har længe gået som katten om den varme grød…

Skal jeg eller skal jeg ikke… Begynde at blogge igen?

På den ene side så savner jeg det enormt meget at kunne skrive her, men på anden side var det jo ikke ligefrem det jeg brugte bloggen så meget til før i tiden. Men jo længere tid der er gået jo mere har jeg lyst til at netop gøre det. Bare skrive lige hvad jeg vil om ikke noget specifikt emne.

Men har også tænkt og tænkt om jeg så skulle starte helt på en frisk og slette hele den gamle blog? Men det synes jeg ville være en skam. Der er så meget historie og billeder. Så de får lov til at blive liggende.

Det der med at skifte blognavn osv. det har jeg jo været ude i før og det synes jeg ikke var godt. Det her er mit hjem på nettet, det er mit navn, mit alter-ego, mit sted. Men jeg ved jo også der er folk som kender mig der læser med og det ligger tit en begrænsning på udfoldelserne.

Årh det er svært. Jeg vil gerne. Det er også som om jeg har manglet noget i den tid jeg ikke har blogget.

Altså friheden ved ikke altid at tænke i blog indlæg og den slags, den har været enorm rar, men på andre tidspunkter har jeg også bare virkelig haft lyst til at sætte mig og skrive noget herinde. Det er svært at fjerne den label som jeg har taget på mig, blogger, når den har været der i så mange år.

Indlæggene bliver ikke lige så ofte som i gamle dage, men ordene vil være vel gennemtænkt og for det meste bare om emner jeg nu gerne lige vil give min mening om.

Jeg håber jeg kan leve op til de forventinger jeg selv sætter og vil da nyde hvis i læser med også 🙂

Once a blogger, always a blogger, right?

Billedet har ingen relevans, men synes bare jeg ville vise det her smukke cover, som jeg har købt hos andcopenhagen.com for nyligt 🙂

Jeg stopper med at blogge

Det har ikke været en let beslutning, men min interesse for at blogge og vise produkter frem til jer, er forsvundet over det sidste halve års tid. Jo mere involveret jeg er blevet i min gamle interesse, eSport, jo mere tid er der gået med det og jo mindre har jeg tænkt på at blogge her.

Jeg håbede lidt på at efter min pause i foråret, at gejsten ville vende tilbage, men faktisk siden sidste år har jeg virkelig kæmpet med at opretholde det gamle flow. Det må i jo så være dommere over hvor godt jeg har klaret. Jeg synes ikke selv det er gået ret godt i hvert fald.

At jeg stopper nu, kommer ikke som en kæmpe overraskelse for mig selv. Jeg har gået og tænkt over det de seneste 3-4 uger, at nu må det være på tide. Men det med at tage mig sammen til at faktisk gøre det, har været lidt sværere.

Jeg elsker jo min blog og jer læsere herinde, så det har absolut ikke været en let beslutning som tidligere skrevet, men min passion for det er der bare ikke mere. Derfor er det på tide at sige stop.

Bloggen bliver liggende her, der da jo stadig er masser af billeder af neglelakker og divese. Ikke mindst nailart, som jeg håber andre stadig kan finde lidt inspiration i og kommer der spørgsmål så besvarer jeg dem selvfølgelig.

Jeg har stadig lidt billeder tilbage fra lidt neglelak kollektioner, som jeg nok bare smider på instagram/facebook. Så helt snydt bliver i ikke for det sidste jeg har liggende 😉

Jeg vil dog stadig være at finde på både instagram @rijah, twitter @r1jah, facebook og selvfølgelig snapchat @spinthebeauty 🙂 Jeg vil ikke udelukke jeg vender tilbage, men det bliver ikke lige foreløbig i hvert fald.

Til sidst vil jeg bare sige tak til jer der har læst med, kommenteret, deltaget i giveaways og på andre måder støttet op om bloggen herinde og på de sociale medier. Ikke mindst tusind tak til alle de samarbejder med firmaer og PR-bureauer jeg har haft igennem årerne, uden jer havde jeg nok ikke blevet ved i så lang tid.

Det har været en fornøjelse! 😘❤️withpassion

Livet på Vestegnen

Det hedder Birgitte’s blog og det forklarer jo egentlig sig selv hvad den handler om. Hun skrev tidligere i dag et indlæg hvor hendes seneste klumme til lokalavisen også var i. Jeg læser det altid med stor fornøjelse, ikke mindst fordi jeg jo selv er fra Vestegnen, nu.

Indlægget handler kort sagt om at være stolt af at komme fra Vestegnen, så læs det lige, inden i læser videre her.

Jeg har aldrig nogensinde i min vildeste fantasi troet at jeg skulle ende med at bo på Vestegnen. Jeg er vokset op i en lille flække vest for Roskilde, i Hornsherred og derfor var det naturlige derfra at flytte mod enten Holbæk eller Roskilde. Jeg havde mest et forhold til Roskilde, da det var der jeg gik i skole, arbejdede og gik i byen.

Så jeg endte efter lidt flytningerne til Sverige, Fyn, Jylland, altså i Roskilde. Der boede jeg et par år inden jeg flyttede til Herlev hvor min mand også er fra. Så det var nok der jeg havde forestillet mig at vi ville slå os ned og finde et hus.

Men da vi så begyndte at kigge efter hus så kunne vi hurtigt se at skulle vi blive “nordsjælland” så skulle vi længere ud hvor vi blev nødt til at have to biler, hvis det skulle være et hus der var til at betale. Så vi kiggede altså pludselig den anden vej mod Vestegnen, hvor jeg også arbejder.

Jeg kan faktisk tydeligt huske da jeg så vores hus på nettet første gang. Linket blev gemt og jeg sendte det til manden som mest af alt var.. Brøndby? Virkelig? Mener du det? Han er jo anti-Brøndby, nok primært fordi jeg er Brøndby fan og han i protest er Rasmus modsat og endda ejer et fck halstørklæde (som jeg måske har gemt langt væk). Men vi besluttede os altså for at køre ud og se på huset alligevel.

Det var i oktober vi var ude for at se på det. Jeg kan så tydeligt huske hvor lidt imponeret manden virkede til at være over det, da vi gik rundt derinde og så det an. Troede jeg. For da vi kom ud i bilen, så kom det prompte: Vi skal ha’ det hus! Hvilket jeg virkelig blev overrasket over, fordi han netop havde opført sig helt anderledes da vi gik rundt derinde.

Det var virkeligt sjovt at opleve hvor vildt poker face han kan lave, når han altså vil. Vi endte jo som i nok ved med at købe det og ja vi har jo selvfølgelig ikke fortrudt det på nogen måde. Vi er begge virkelig glade ved at bo på Vestegnen. Det eneste der nok irriterer min bedre halvdel er at han skal køre til Gladsaxe på job. I myldretiden.

Men det går jo, heldigvis ;).

Jeg har forsøgt at lokke andre til at kigge mod Brøndby når de har snakket om det, og det endte faktisk også med at min mands bedste ven og hans kone købte hus ikke så langt væk fra os. Det er vildt fedt at have dem i nærheden, så man altid kan poppe forbi hinansen. Jeg er da også sikker på de har samme opfattelse af Brøndby efter de er flyttet hertil. At det er en stille rolig by og her er hyggeligt at bo.

Derfor er det også rart at have en som Birgitte der kan skrive lidt om hvor fedt der er at bo på Vestegnen, og hun er altså opvokset her, så vidt jeg husker, så hun ved sgu hvad hun snakker om 😉

Vil i gerne have lidt flere Vestegns historier og lækker læsning generelt, så synes jeg i skal tage et kig forbi Birgittes blog, for den er helt klart det værd 😉

Forstadsliving ☀️☀️☀️ #sommerishere #weekend #sol

Et billede slået op af Maria Marker (@rijah) den

Livet på Vestegnen

At føde naturligt vs. kejsersnit (den lette løsning)

Nu har jeg kun prøvet at føde den naturlige vej, og det var all the way naturligt, så jeg kan på ingen måde sætte mig ind i at føde ved hjælp af kejsersnit. Men jeg har læst og ikke mindst fået at vide mange gange, at hvis man på nogen måde kan undgå at føde på den måde, så skal man. Hvilket den her artikel på Ekstra Bladet i høj grad også bekræfter.

Der er så mange ting der gør det bedre for en at føde naturligt både for mor og barn. Det er helt klart the way to go. Læs evt. lidt mere om det her. Den største fordel jeg ser er klart, at det gavner immunforsvaret for barnet at komme ud naturligt og der er rent faktisk statistikker der viser at børn der er født ved kejsersnit er mere syge.

Så når jeg læser at folk frivilligt vælger et kejsersnit, så bliver jeg sgu lidt arrig. Især fordi at de er bange for at føde… Eller frygter det gør ondt.

Det gør sgu ondt!

Ja det gør ondt at føde, VILDT ondt. Men guess what, flere milliarder kvinder har gjort det og størstedelen (nu har jeg godt nok ikke lige statistikker på det) har sgu overlevet. Det skal gøre ondt. Du presser et freaking menneske ud af din krop. Hvad havde du regnet med? At det svarede til at klemme nr.2 ud? Og ikke mindst, du glemmer den smerte stort set med det samme igen…

Jeg var sgu både bange og frygtede det ene og det andet. Men jeg levede lidt efter det mantra og det gjorde jeg faktisk i hele min graviditet. At hvis de der tøser i De Unge Mødre kan formå at klemme en unge ud, så kan jeg fandme også. Jeg skal ikke være sådan en piveskid. Og det virkede for mig. Jeg havde ikke på et eneste tidspunkt i løbet af min graviditet overhovedet tænkt på at få et kejsersnit.

Dont do it

Jeg har et par veninder som har været igennem det og på det kraftigste har frarådet det hvis det kan undgås, simpelthen fordi det er så voldsomt for din krop. Du er så hæmmet af det bagefter.

Hvilket er noget jeg også husker fra min barselsgang, da hende der lå på min stue havde fået foretaget kejsersnit og hun kunne knap nok gå ud på toilettet selv. Nu skulle hun så også til at bære rundt på et andet menneske, men knap nok kan bevæge sig. Det hænger ikke så godt sammen i min verden.

Altså du bliver skåret op på midten, overvej nu lige det? Og du kan rent faktisk godt dø af det. Det kan du selvfølgelig også af fødslen på den naturlige måde, men lige i Danmark er det ikke noget sker særlig tit, netop pga. vi har rigtig gode faciliteter og læger der kan træde til hurtigt.

Undtagelser

Selvfølgelig hvis fødslen nu ender ud i kejsersnit pga. fare for mor, barn eller tidligere traumatisk fødsel, så kan jeg ikke se noget problem i det. Men at vælge det som den lette løsning…. det er decideret hul i hovedet.

Hvad siger i derude? Jeg er faktisk meget interesseret i at høre hvad andre har at sige om det her, da jeg ved det er noget som virkelig deler vandene.

At føde naturligt vs. kejsersnit (den lette løsning)
Lille krøllede Magnus et par timer gammel.

At føde naturligt vs. kejsersnit (den lette løsning)

Nogen bør…

  • sige til alle der twerker, at nu må de gerne stoppe med det igen, nu, tak.
  • bede EU og alle deres cookie røv regler om at stikke det skråt op. Jeg er SÅ træt af at trykke accepter og OK til alle mulig popups på hjemmesider. Det er jo ligesom når man opdaterer sin iPhone og siger Enig til den der svada af hvad Apple’s advokater mener der skal stå i sådan en agreement. Altså man læser det jo ikke men er godt klar over at man sikkert har solgt sin sjæl til dem. Og ja jeg har den også her på min side, ikke af egen fri vilje dog. Men fordi EU har bestemt det 🙁
  • virkelig trykke på fast forward knappen til September måned. Jeg har ekstra vagter i den her nemlig, som gør jeg godt lige kunne bruge en ekstra sommerferie når vi runder slut August. Sidder pt på min 5 vagt af 6.. min krop er slidt. På den lyse side er de 62½ timer ud af de 75 overstået. . . . . og onsdag morgen så har jeg fri helt til mandag hvor der så igen venter 5 vagter. . . gah. Jeg ved godt jeg pev over det sidste gang… men det er hårdt.. snøft
  • stoppe mig i at starte på flere serier. Er lige begyndt på endnu en nemlig. Men min undskyldning for at se den, må helt klart være at det er Eric Dane (altså Mark Sloan fra Greys) der har hovedrollen. Må dog indrømme jeg synes han er mere hot i lægetøjet end i soldater outfittet. Serien hedder i øvrigt The Last Ship, hvis nogen er interesseret.
  • bede Instagram pænt om at droppe Stories!. De bliver aldrig snapchat, så længe de hverken har filtrer eller sjove ansigter man kan smide på. Opgiv det nu bare tak, så vi kun skal følge med et sted.
  • have fortalt mig at Forresten og Ting jeg ikke lige magter pt. allerede blev brugt hos to andre søde bloggere og jeg da på ingen måde var ude på at snuppe deres indlægs titler. Så nu bliver det Nogen bør… i stedet 😉 Egentlig lidt morsomt for jeg læser med hos begge, men har bare aldrig bidt mærke i det præcis var det de kaldte deres indlæg. Så meget for at tro man havde fundet på noget originalt 😛

twerk