Fancy Friday – Cloud Mani

Ugens tema er Cloud Mani. Altså en sky manicure. Vi har rimelig frie tøjler til at gøre hvad vi vil, med de temaer som der er valgt. Men den vision jeg havde med lige præcis det her emne, det måtte jeg altså droppe fordi det bare ikke fungerede. Så jeg googlede og den første der dukkede op var ala det som jeg har lavet her 🙂 Som altid når det er frihånd så er jeg elendig til at ramme som jeg gerne vil have, synes ikke at de buer jeg har lavet er så buede som jeg gerne så de var. Men synes det er blevet helt fint, trods alt 🙂 Pegefingeren er klar den der er mest vellykket.. men det var selvfølgelig også den jeg lavede til sidst 😀

Man kan også ane et forsøg på konad skyer på min tommelfinger, men det funkede slet ikke. Den hvide jeg brugte var alt for gennemsigtig til den blå.. Så det blev også droppet 😛

Farverne der er brugt er Dior Blue Denim som base, den jeg holder i hånden. I kan nok fornemme den er lidt mørkere på neglene end i flasken ikke? Samt Kure Bazaar Turkoise og så Caicos den lyse blå 🙂 Ingen topcoat i øvrigt… jeg turde ikke risikere at tvære det hele ud!
Cloud Manicloud mani
Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…

Fancy Friday – Cloud Mani

Onsdags Yndling: Sephora Formula X The System

Jeg har nævnt disse tre i et indlæg før, men de er gået hen og blevet en fast del af min rutine når der skal lægges lak på, så synes jeg altså de fortjener et indlæg for sig selv 🙂

Systemet er lavet for at man får det absolut bedste og mest holdbare resultat for ens manicure. Man starter ud med Nail Cleanser som fjerner snavs og gør neglen klar til basecoaten. Det er så det næste man påfører, altså basecoaten og når den er tør, lægges den farve man nu vil have på over og der sluttes til sidst af med topcoaten. Ikke ligefrem raketvidenskab, men ikke desto mindre gør det, i hvert fald for mine mani’er, at de holder den ekstra tid som de ellers ikke ville. Jeg er ganske imponeret og derfor så vil jeg da give anbefalingen videre 😀

Kittet fås kun i Sephora og koster 260 kr.sephoraformulaxthesystemkit

anmeldelse2

 Sephora Formula X The System

IsaDora Gel Nail Lacquer

Hvis i jævnligt besøger Magasin så har i nok lagt mærke til at der er kommet en nyhed i IsaDora’s sortiment. Nemlig Gel Nail Lacquer. Det er som navnet indikere en gel lak, men en som man ikke behøver at bruge en UV lampe til. Rigtig smart hvis man gerne vil have en holdbar manicure, men ikke vil bruge alt for mange penge på udstyr dertil. Lige pt. fås også nogen ret neutrale farver, så man nemt kan lave en fransk manicure, hvis man er til den slags, de er ikke på billedet nederst dog 🙂

Fremgangsmåden er meget lige til, påfør to lag af den farvede gel nail lak og vent derefter 3 minutter til det er tørt og påfør derefter topcoaten. Voila and done! Det rådes dog stadig at tage en basecoat på til de farver som du kan risikere vil smitte af på din negl. Generelt ville jeg dog aldrig undlade basecoaten 😉

Grunden til at lakken bliver så holdbar er at topcoaten og den specielle gel nail lak kombineret skånsomt hærder og efterlader en meget glossy finish og det er derfor der hverken behøves den ene eller anden lampe til at få lakken til at hærde. Jeg har selv prøvet et par af farverne og jeg synes faktisk de virker meget holdbare, der gik et par dage uden der var sket noget med dem, hvilket stort set aldrig sker med normale farver jeg bruger. Dog tror  jeg ikke de holder op til en uge uden lidt ridser hist og pist, som der loves, det er ganske enkelt umuligt, i hvert fald for mig 😉

Har i allerede set dem i butikkerne og evt. også prøvet dem og i så fald, hvad synes i?

Nedenstående udvalg kan fås lige nu på magasin.dk og prisen for både topcoat og farver er 89 kr. (aff. links)

IsaDora Gel Nail Lacquer

IsaDora Gel Nail Lacquer TopcoatIsaDora Gel Nail Lacquer

IsaDora Gel Nail Lacquer

Fancy Friday – Stamping

Så er det fredag igen og den er som altid fancy 😉 Denne uges tema er stamping og så var det jo oplagt at jeg prøvede min nye prægeplade fra XXL plates som jeg købte forrige uge hos FoxyFingertips.dk. Kan dog se den er udsolgt nu, men de har stadig andre plader derinde også 🙂

Jeg kan rigtig godt li det her motiv fordi det minder lidt om den effekt man kan få frem via den metode der hedder water spotted. Jeg er blevet i neon farverne da det altså bare skriger sommer mere end nogen anden nuance 😉 Basefarven er China Glaze Sun of a peach og den sorte er fra Depend Stamping Polish. Er ret tilfreds med resultatet, dog skal jeg snart finde mig en ny topcoat for også den her har tværet lidt ud i motivet.. æv!

China Glaze Sun of a peach Fancy Friday - Stamping China Glaze Sun of a peach Fancy Friday - Stamping
Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…

Fancy Friday – Stamping

Onsdags Yndling: Neglelak fjerner

Så er der en Onsdags Yndling mere til samlingen, nok lidt flere i det her tilfælde 🙂 Jeg snakker lidt om de neglelakfjernere jeg har og bruger samt hvilke som jeg bedst kan lide. Plus et lille tip om gule negle 🙂 Beklager kvaliteten, da jeg endelig var klar til at optage så, var mit batteri til kameraet løbet tør og jeg havde ikke tid til at vente på det blev opladet og så blev det til webcam fra laptoppen som blev brugt 🙂

Onsdags Yndling: Neglelak fjerner