Rimmel – 200 Orange Your Life

Så fik jeg lige hurtigt bikset et billede sammen med den anden. Den er også lidt neon i det og er derfor også mat i overfladen, Bedst ved i hvert fald 3 lag når det angår at se igennem neglen. Hvad siger i? Er i mest til den lyserøde eller orange? Jeg er virkelig splittet, da de begge er så fede sommerfarver.. Så det bliver nok en god kombination jeg får gang i. Evt. begge på samme tid! 😀

Er i øvrigt lige kommet hjem fra jordemoder, der blev den lille prut skudt til omkring 2400gr 🙂 Men er spændt på hvor præcist det er, jeg skal til en scanning på torsdag hvor de skal tjekke han ligger med hovedet nedaf.. Så jeg krydser fingre, har hørt at et vendingsforsøg kan gøre pænt ondt og det kunne jeg godt forestille mig er helt korrekt.

PS. I morgen er min sidste arbejdsdag på job og så er der barsel!! *indsæt dansende banansmiley*

Produktet er tilsendt af PR bureau eller producenten.

Rimmel – 300 Pop Your Pink

Så fik jeg prøvet de to lakke jeg viste et billede af på facebook tidligere i dag og den skarpe læser vil nok også kunne huske, at det var dem jeg skrev om i det her indlæg. Så her får i den første af dem 🙂 Der er lidt neon over den, dog ik noget en toplak ikke kan klare, og derfor bliver den også mat i det når den tørrer, den skal have i hvert fald 2 tykke lag eller 2-3 tynd/tykke lag for at dække godt. Men så dækker den også fint. Det er den flotteste sommerfarve og den kommer helt sikkert til at pryde mine negle til sommer, i hvert fald når tiden og overskudet melder sig… Gør den det når man får en baby? 😛

Produktet er tilsendt af PR bureau eller producenten.

Kedsomhed kan føre til meget

… men det var ikke fordi at jeg løste de store mysterier i verdenshistorien i fredags… ville egentlig have bygget en pyramide, men kom aldrig frem til hvor mange lakke der skulle i bunden… er desværre matematikspasser, så det ku jeg ik regne ud 😛 Så det projekt blev udskudt på ubestemt tid 😀 Igår prøvede jeg så at lege lidt med min header, hvad synes i? 😀

Og så vil jeg give et lille tip! Der er startet en gruppe for danske neglelakfans på facebook som alle er velkomne i 🙂 Den kan findes lige her Negle Lir. Der er rigtig mange søde piger derinde som er ligeså tossede med neglelak som jeg selv. Så vil da kun anbefale at kigge forbi og deltage 🙂

Nyheder fra Depend

Så er der lidt nyt fra Depend! Jeg lagde igår et billede af sommer kollektionen på facebooksiden og i dag har jeg lidt bedre billeder af både den og den magnetiske kollektion som de også er kommet med. De magnetiske skulle efter sigende være at finde i butikkerne nu, jeg har dog ikke set nogen i min lokale Matas i Herlev. Den jeg glæder mig mest til i sommerkollektionen, er nok den mørkeblå nr. 313, som i kan se har den et slags sølvgrønt shimmer i. Ser meget fedt ud på billedet i hvert fald! Er der nogen af jer der har set dem i butikkerne? 🙂

I øvrigt holder Colorboost.dk lige nu et sommer udsalg hvor der er en del penge at spare, så kig forbi, klik på billedet 🙂