Chanel Gradient – Taboo, Bel-Argus og Azuré

Nå i får altså billederne alligevel, håber i overlever elendig cleanup og ikke specielt seværdig gradient 🙁 Skulle nok ikke have klippet mine negle ned igår.. Suk! Nå men den ser altså fantastisk fin ud i virkeligheden og Taboo er en del nemmere at se end her. Men mon ikke i kan nogenlunde ane farven? 🙂 Jeg er nok blevet lidt bidt af at lave gradients, men det er altså også super nemt, cleanuppen er dog ikke det fedeste, men kan jo bare tape neglene ind eller smøre noget vaseline rundt om en anden gang. Det må jeg vidst se at overveje, hvis det er noget jeg vil lave oftere og det tror jeg bestemt jeg vil, det ser så skide flot ud 😀 Så håber ikke i bliver alt for trætte af dem 😛
Chanel Taboo GradientChanel Gradient

Chanel Gradient – Azuré, Bel-Argus og Steel

Da jeg sidste gang lavede en gradient så tænkte jeg at det måtte jeg altså også prøve med de nye Chanel farver, når de nu engang kommer og i dag fik jeg så lige sneget mig til at lave en 🙂 Den er godt nok svær at fotografere og der er selvfølgelig overskyet lige nu, så kan heller ikke få et shot af det i solen, typisk! Så nu tog jeg lige et par billeder af den med blitzen, det blev vel også nogenlunde, men det fanger det bare slet ikke så flot som det egentlig ser ud.. Verdammt! Jeg har, som overskriften fortæller, brugt Azuré, Bel-Argus og så den lidt ældre lak Steel, den er ikke direkte metallic som de to andre, men synes den fungerede rigtig fint til formålet. Synes faktisk der er lidt duochrome over dem, eller er det bare mig? 😀 Eva fra Coewless, lagde et smukt billede af en gradient hun har lavet med de to og så Peridot, den er altså vildt smuk! Tjek hendes billede ud her 🙂 Jeg er i helt vild med resultatet og kan ikke lade være med at sidde og kigge på dem hele tiden 😛 De ryger nok ikke af foreløbig, hvis jeg skal bestemme 😀 Hvad synes i om resultatet og har i fået kastet jer ud i en gradient endnu? 🙂

Chanel Azure Belargus Steel Gradient

Chanel Gradient

Gradient nails tutorial

Der er blevet spurgt efter en how-to, da jeg viste den gradient jeg lavede igår. Så efter bedste evne har jeg sammensat lidt billeder og så vil jeg prøve at beskrive så godt jeg nu kan, hvordan man så bærer sig ad med gradient nails 🙂 Man kan jo lave det her på så mange forskellige måder og da jeg sidste gang forsøgte mig med en gradient, så fandt jeg så småt min egen teknik udfra Nailasaurus’s tutorial, så mit råd er, læs nogen forskellige guides og find frem til din egen måde at lave det på. Det bliver så meget flottere når man selv tør eksperimentere lidt 😉 Så nu håber jeg at min meget nemme guide til gradient nails virker for jer 🙂

Forberedelser:

  1. Start med at finde en køkkensvamp, klip den ud så den er lidt bredere end din bredeste negl. De små trekantede makeupsvampe, man kan købe i f.eks HM kan også bruges, men en køkkensvamp er helt fin, samt et papir som du kan bruge til at putte lakken på.
  2. Derefter lægger du så 1-2 lag af en hvid farve på neglene. De farver jeg har valgt er nemlig meget gennemsigtige og derfor vil effekten ikke være så god hvis jeg ikke starter med den hvide base. Find derefter to eller flere farver som du gerne vil lave gradiant ud af. Gerne nogen inden for samme farveskala, da den graduerende effekt er lidt nemmere at ramme, men du kan bruge stort set de farver du har lyst til. Hvis du har bedre dækkende farver kan du starte med at lægge den farve, som du vil have nederst i den graduerende effekt fremfor at starte med en hvid base.
  3. Hav enten en nailcorrector pen, vatrondeller, vatpinde eller en pensel klar til clean up bagefter. Brug den metode du er mest glad for, så bliver resultatet også det bedste.

Gradient nails tutorial

Påføringen:

  1. Dryp dine farver ned på papiret. En enkelt dråbe af hver lak er nok.
  2. Tryk svampen ned og se efterfølgende på den hvordan det ser ud.
  3. Prøv evt. at lave et aftryk på papiret inden du påfører det neglen, så du kan se om der skal mere på svampen.
  4. Tryk svampen ganske let ned på neglen og. rul den ud i hver side uden at rykke på svampen, så den dækker i siderne også. Hvis du vil have mere på, så trykker du den ned igen. Start evt. forfra med at dryppe farver på papiret og påføre på neglen indtil du er tilfreds med det.
  5. Gentag step 1 til 4 på resten af neglene.

Gradient nails tutorialVupti… så er du klar til at gøre neglene rene. Man kan også påføre tape rundt om så der er lidt mindre cleanup efterfølgende, men det gider jeg ikke at bruge tid på, da jeg ved at lak der sidder på huden, kommer nemt af når man vasker hænder i løbet af dagen. Så jeg nøjedes med at tage det værste og derefter så ryger resten senere hen. Billedet herunder er taget før jeg lagde lidt flere lag på hver negl, så man bedre kan se den lilla farve.

Gradient pre cleanup

Afslut med at ligge en topcoat på, for bedre holdbarhed. Nu skulle det færdige resultat meget gerne ligne noget ala det herunder. Tutorial’en er som sagt lavet ud fra hvad jeg selv synes er den bedste måde at gøre på det. Så søg endelig på google efter flere guides og bland dem evt. sammen så du finder din egen metode 🙂 Håber i kunne bruge indlægget her og link gerne til jeres gradients hvis i har en blog, så jeg kan se om det virker for jer….. (og at min måde at gøre det på så ikke er helt håbløs :P)

Gradient post cleanup

Gradient med Essie farver

Jeg har tænkt på den her kombination siden jeg fik farverne i lørdags, og nu fik jeg chancen for at lave den! Jeg opdagede at Club Matas har gang i en neglekonkurrence, hvor man skal flashe sine forårsnegle, så tænkte det var jo oplagt 😉 Måske er de lidt mere sommerlige, fremfor forår, men er vi ikke enige om at foråret er skippet og vi er sprunget direkte til sommer? Der er lidt fejl hist og her, da min cleanup ikke ville som jeg ville… Men er i det hele meget tilfreds, gradients er jeg ikke verdensmester til 🙂 Mit bidrag til konkurrencen er det nederst, da man skulle have sit Club Matas kort i hånden 😛 Skal i selv deltage i konkurrencen? Jeg lover at jeg deler præmien med jer hvis jeg vinder! 🙂 Ikke at jeg gør mig nogen forhåbninger om det dog.. men derfor må i da gerne stemme på mit billede hvis i har lyst 😀 I kan se mit og andres bidrag på Club Matas’s facebook side. De tre farver der er brugt er i øvrigt DJ Play that song, Bottle Service og Boom Boom Room, de kan alle ses på det foregående indlæg ellers kan i klikke her og komme direkte til det 😛 Goooood mandag <3 møs!

Essie gradient

rijahclubmataskon

Gradient holo manicure

Trenden lige nu er helt klart at lave en såkaldt gradient på sine negle. De bliver også kaldt så meget andet, så kan være i er stødt på dem som dip dye negle, ombre eller noget helt tredje. Kært barn har mange navne, så lige meget hvad man nu kalder dem er de skide flotte 🙂 Jeg har aldrig før selv forsøgt mig med det, før jeg prøvede lige et hurtigt forsøg igår.. hvilket ik gik skide godt. Neglelakken åd nærmest den makeup svamp jeg brugte. Så gav det en chance igen i dag med en køkkensvamp, der oplevede jeg det også lidt, men tror faktisk nærmere det er den lak man ender med at bruge fremfor den svamp man bruger. Jeg prøvede også lige to forskellige teknikker og det er derfor at langefingeren ser lidt anderledes ud. Her har jeg nemlig brugt svampen, altså duppede lakken på hele neglen. Hvor de andre startede jeg med at ligge den blå holo lak nederst og så duppede den pink på. Havde faktisk også en blå farve med i ligningen men den kunne jeg ikke rigtig få frem på den måde som jeg ville ha det så det er derfor det ser lidt lilla/pink ud nogen steder. Nå nok snak videre til billederne 🙂

Jeg brugte de her 3, som sagt den blå(ved godt den ser grå ud, men den er blå) NfuOh 65 som base og den pink OPI DS Exclusive som den gradierende farve og som topcoat smed jeg Northern Lights hologram top coat på for at give den lidt ekstra holo 🙂

Man kan se her at lidt af svampen er med på langefingeren, de små prikker og derfor besluttede jeg mig for at lave den om, som man kan se resultatet af på næste billede.

Jeg foretrækker faktisk metoden at duppe på over hele neglen, fremfor at ligge en base først, det er et værre svineri at gøre rent omkring neglen bagefter, men synes det ser lidt bedre ud faktisk 🙂

Er i også hoppet med på trenden derude og hvad synes i, i det hele taget om den? Jeg ved i hvert fald at næste gang jeg hopper ud i det her, så skal jeg lige have en farve mere med og ikke mindst så vil jeg bruge duppe metoden på hele neglen 🙂