Deborah Lippmann Gel Lab test

Der er efterhånden kommet en såkaldt gel coating frem fra en del mærker og Deborah Lippman er ingen undtagelse. Jeg har fået tilsendt et sæt og har haft det testet af to omgange. Faktisk er jeg igang med en test mere, men den gik ret meget i fail, da jeg fik skrabet en del lak af ved et uheld. Så den synes jeg ikke rigtig man kan bruge 🙁

Deborah Lippmann Gel lab

Andre mærker, f.eks. Dior har kun selve gel coaten som skal på som top coat, men det her sæt har en base coat, Coat of Arms og en topcoat, Shining armor. Så er det jo ikke svært at regne ud hvad der skal hvor 😉
Deborah Lippmann Gel lab

Fremgangsmåden er meget simpel:

  • Læg 1 lag af coat of arms(basecoat) og vent i 2 minutter
  • Læg nu 2 lag af en hvilken som helst neglelak og vent i 2 minutter
  • Afslut med 1 lag af Shining Armor(top coat) og vent i 2 minutter.

Wupti, slut du har flotte gel-like negle på ingen tid og når det skal fjernes bruger du blot en almindelig neglelakfjerner 🙂

1. test på billedet herunder. Der kan i nok godt se de skinner ret meget, dog falmer det lidt og neglene ser knap så friske ud efter et stykke tid. Billedet til højre er taget 4 dage efter, så det er altså ikke meget chipping der har været og jeg synes egentlig at ring- og lillefinger stadig ser nogenlunde frisklagte ud.

Deborah Lippmann Gel lab

2. test på billedet herunder. Der fik jeg så nogen bobler i lillefingeren, da jeg havde lagt topcoaten på, men som i kan se, så har den holdt det fint, og også her er resultatet egentlig flot efter 4 dage, dog knap så meget shine. Men går man efter at ens yndlings farve skal holde lidt længere, så er det klart en god måde at gøre det på 🙂

DeborahLippmannGellabbeforeafter

Var det måske noget i kunne finde på at købe så lakken holder lidt længere? 🙂 Kittet med base og topcoat kan i øvrigt købes på neglelak.com til 349 kr. 🙂

anmeldelse

Vind et iPhone cover

Jeg har en lille giveaway til jer, ikke særlig skønhedsrelateret, men så kan i da få smukkeseret jeres iPhone 😀 Til iPhone 4 er det coveret med hjerterne og til iPhone 5 er det coveret med overskægget 🙂 Der er altså kun 1 cover af hver, I kan desværre ikke vælge om det skal være det ene eller andet til iPhone4 eller 5.

Her er hvad i skal gøre for at deltage:

  • Smid et like på facebook til bloggen her og del gerne indlægget
  • Følg gerne med på bloglovin her og like indlægget
  • Smid gerne et like til MyTrendyPhone her
  • Skriv en kommentar hvor du skriver hvilken telefon du har haft, som har været din absolut yndlings samt hvilket cover du ønsker at vinde 🙂

For en god ordens skyld så vil jeg gerne lige indskyde, at jeg ikke har fået noget for at lave indlægget, men blot fik muligheden for at lave en konkurrence for jer og det synes jeg da ikke i skal snydes for 🙂

Giveaway2

Video test af dip-in neglelakfjernere

Der var så mange spørgsmål til den dip-in remover som jeg viste på instagram/facebook tidligere, at jeg tænkte det var nemmere lige at teste dem op mod hinanden. Så det har jeg lige bikset sammen i en video 🙂 Denne gang uden væltet kamera og knap så mange øh’er 😛


Matas og Depends neglelakfjernere har jeg fået tilsendt til anmeldelse. Maybelline er købt af mig selv. Matas neglelakfjerneren kan købes fra uge 22 🙂

Video anmeldelse af Eucerin produkter

Så fik jeg søreme smækket en video sammen, med væltet kamera og øh’er 🙂 Håber i kan bruge anmeldelsen til noget. Jeg vil meget gerne have ris/ros med hvad jeg evt. mangler at dække eller hvad der måske var ligegyldig info, så jeg kan forbedre det til næste video 🙂 Enjoy! 😀 herligt still billede… 😛

Mavala Chili & Spice Color’s

Der er nye farver ude fra Mavala og lige nu kan de fås for 29,95 kr i Matas, så man sparer en 10’er 🙂 Jeg har prøvet 3 af farverne, så i har en ide om hvordan de ser ud, når det ikke er et pressefoto 😛 Man må jo sige der er relativ stor forskel. Men de er jo stadig vældig pæne. Jeg fik af vide af Anne Mette (tjek i øvrigt lige hendes super fede water marbles :D) at den grønne Bamako kan have tendens til at smitte meget af på neglene, så husk endelig basecoat ved den, ja generelt husk det altid 😉 Jeg havde nu ikke nogen problemer med den, men jeg kan jo have været heldig 😛 Lurede på de farver jeg ikke selv har i butikken og de virkede ret tro til billederne, så det er kun lige den grønne og pinke som er knap så realistiske 😛 Har i købt nogen af dem? Hvad synes i om Mavala generelt?

Mavala Mini Colours Chili Spice Collection
Bali er en mørk pink, lettere jelly agtig lak ved et enkelt lag og dækker godt ved de to.
Mavala Bali
Samarkand er en flot lilla som dækker bedst ved de to lag. Det var også den her jeg så mest frem til da jeg så billederne og den har bestemt ikke skuffet! 🙂
Mavala Samarkand
Bamako er nok den som er længst fra pressebillederne, den ser jo nærmest neon ud der, hvor den er noget mere cremet irl. Men den er stadig mega pæn. Bedst dækning ved 2 lag 🙂
Mavala Bamako
Mavala Press
anmeldelse