Essie Fall Collection 2013 swatches

Så har jeg swatches af alle lakkerne fra Essie Fall collection 2013 til jer 🙂 Kollektionen består som altid af 6 nye farver. De rammer efterårsstemningen lige i øjet.. I hvert fald for mig 🙂 Lakkerne lander i uge 40 og koster som vanligt 99,95 kr. i f.eks Matas eller Magasin.

Essie selv skriver følgende om kollektionen: Essie har ladet sig inspirere af kontraster til denne kollektion. I modebilledet er en af de tydeligste tendenser designernes leg med teksturer og kontrast mellem tekstiler – fin silke sammen med rå læder, blød cashmere sammen med elegante blonder og kraftig tweed side om side med lækker jersey. Så hvordan formidler man efterårets tendenser bedst – fra boyfriend blazers og preppy twin sets til hyggelig, oversize-strik og tweed jakker med struktur? Essies 6 nye lakker er et godt sted at starte.

Essie Fall Collection 2013 swatches :

Cashmere Bathrobe

Det er en flot mørkegrå lak med små stykker af sølv glimmer i. Den dækker fint ved et enkelt lag, her er den dog vist med 2 og topcoat.
Essie Fall collection 2013 swatches

Essie Fall collection 2013 swatches

Vested Interest

Det er en lækker grå/blålig creme lak, som dækker fint ved et enkelt lag også, men her er den også vist med to samt topcoat 🙂

Essie Fall collection 2013 swatches

Essie Fall collection 2013 swatches

For the twill of it

En lettere ubestemmelig farve, da den har lidt duochrome over sig. Den er virkelig svær at fange på kameraet 🙁 Men den er meget pæn, heldigvis 😀 Dækker bedst ved to lag, som den også er vist med her og topcoat.

Essie Fall collection 2013 swatches

Essie Fall collection 2013 swatches

Essie Fall collection 2013 swatches

The lace is on

En virkelig flot fuchsia farve med små blå glimtende stykker i 🙂 Virkelig flot! Dækker ok ved et lag, også her er der dog to lag og topcoat på 🙂

Essie Fall collection 2013 swatches

Essie Fall collection 2013 swatches

Twin Sweater Set

Super flot dyb rød lak, let jelly ved et enkelt lag, så der skal der nok to på før at man ikke kan se neglen igennem. Også vist her med to lag og topcoat på 🙂

Essie Fall collection 2013 swatches

Essie Fall collection 2013 swatches

After School Boy Blazer

Dyb mørkeblå farve, som har lidt sort over sig også. Men virkelig flot. Dækker fint ved et lag, vist her med to lag og topcoat 🙂

Essie Fall collection 2013 swatches

Essie Fall collection 2013 swatches

Bottom line: I har jo nok allerede nu regnet ud jeg er ret så begejstret for samtlige lakker. Jeg synes de skriger så meget efterår og jeg har, som den eneste i DK sikkert, glædet mig til at vi gik over til kølige nætter, og at regnen og blæsten vendte retur, så de skal nok blive flittigt brugt 😀 Jeg glæder mig i hvert fald til at skifte mellem dem her og de andre mærkers efterårsfarver. Der er virkelig skarp konkurrence i hvert fald. Tror også for første gang nogensinde har jeg ikke kunne vælge bare en favorit… 😮 Hvad siger i til dem? 😀 Nogen i har udset jer allerede nu? Eller skal i lige lure dem i butikken først? 🙂

Produkter er tilsendt til anmeldelse

Ciate Feather Manicure

Så er der endnu engang nyheder fra Ciate, denne gang er det Feather Manicure som vi kan kaste os ud i. Ciate Feathered Manicure giver mulighed for at pryde neglene med trendy, flagrende ægte fjer – fra etisk forsvarlige leverandører. Feathered Manicure findes i 3 varianter: Ruffle my Feathers, All a Flutter og What a Hoot. Prisen er 180 kr. vejl. og er en limited edition. Forhandles eksklusivt i Sephora fra midten af august.

CiateFeatheredManicure
Jeg har prøvet What a Hoot i sidste uge og har taget billeder af processen, det er første gang jeg prøver det, så derfor får i selvfølgelig også lige tips og tricks jeg opdagede undervejs med 🙂 Pakken indeholder 1 minilak i hvid, Snow Virgin, en speed topcoat, et brev med fjer i, en saks, to slibeblokke og en vejledning til hvordan man skal gøre det hele.

Ciate Feathered Manicure kit

Vejledningen læste jeg nu ikke nærmere i, men besluttede mig for at kigge nærmere på fjerene og finde dem som egnede sig til mine negle. Ciate Feathers

Efter at have fundet de rigtige fjer, så lagde jeg to lag hvid lak på neglene og lod det tørre. Ciate Feathered base

Så lagde jeg et tykt lag af den medfølgende topcoat på een negl ad gangen og lagde, så forsigtigt jeg nu kunne, fjerene på. Her er det en fordel at have udvalgt fjerene på forhånd, da man risikere at topcoaten ellers når at tørrer for meget til at fjeren sidder fast. Jeg lagde hver enkelt fjer på ved at lægge spidsen på først, nederst på neglen og så trykke den let ned når den lå over hele neglen. Ciate Feathers applied

Så skal man klippe fjerene til, gerne lidt mere end hvad jeg har gjort her, da der ellers bliver for meget at file af. Her skal lakken/fjer også være helt tør før man bruger den medfølgende fileblok, da resultatet ender med at se ud som på min pegefinger. Ciate Feathers before trim

Let snusket og noget af lakken er også røget af…. Så vær tålmodig og vent på det er helt tørt før der files til 🙂 Sluttede af med endnu et lag topcoat. Ciate What a Hoot

Konklusionen må være at det er en vikelig flot manicure, der dog, for mit vedkommende var knap så holdbar, mest fordi jeg var ude i et bleskift, hvor jeg ikke tror lakken var helt gennemhærdet desværre. Synes også at effekten er rigtig fedt 😀 Især på afstand, hvor man ikke kan se de små fejl som der er 🙂 Hvis i har prøvet det allerede, hvad synes i så om det og har i nogen tips/tricks? 🙂 Hvad med jer andre, er det noget i kunne finde på at prøve? 😀

Husk i øvrigt giveawayen, som slutter i aften 🙂

anmeldelse

Fancy Friday – Art reverse gradient

Så er det endnu engang fredag og for mit vedkommende starter jeg job i dag, så jeg havde faktisk allerede denne mani klar i tirsdags. Dog har jeg først taget billeder af den torsdag, fordi at en gradient for det meste sviner lidt. Det er nærmest umuligt ikke at få lak på neglebåndene og derfor synes jeg ikke det ser særlig pænt ud når det er frisk lagt på og der er altså stadig lidt snusk her og der, det undskylder jeg meget… Nå men dermed har jeg også gået ret stille med mine negle og forsøgt at skåne dem så meget så muligt, desværre måtte jeg klippe lidt af min ringfinger negl da der simpelthen var blevet slidt lidt lak af og kan se nu på min pegefinger det samme er sket, men det har jeg altså misset der. Ikke fordi at lakken ikke holder godt, men når man laver en gradient med en svamp så er det jo klart det er meget tynde lag der kommer og dermed også større chance for der er mindre at slide af.

Tilbage til dagens tema. Jeg måtte jo lige spørge de andre piger om hvad en art reverse gradient egentlig var og det ligger jo lidt i navnet… at det er en modsat gradient. Men der blev linket til denne Reciprocal Gradient Nail Art Tutorial og så informativ som den nu er, så har man jo sine egne måder at gøre det på 🙂 Så det her er altså mit resultat. Billedet kan klikke stort 🙂

Reverse Gradient nailart

Reverse Gradient manicure

Jeg har valgt kun at bruge to farver, da jeg efter et forsøg med tre farver, kunne konkludere at det slet ikke ville fungere, det var alt svært at få plads til dem alle. Plus jeg blev nødt til at finde nogen farver der havde lidt større kontrast til hinanden, da jeg i første omgang valgt tre farver der lå ret tæt. Så det blev Barry M Black og China Glaze Escaping Reality. Synes også det fungerer helt fint med kun de to 🙂 Jeg har brugt striping tape til at lave krydset med og så har jeg toppet af med Poshe top coat… Eftersom min test reverse gradient med et lag seche viche fik bobler i, så turde jeg ikke bruge den igen…. Den er altså også blevet noget tyk og den er næsten helt ny.. Forbandet! 🙁

Nå men er ok tilfreds med resultatet, men jeg skal nok prøve et par gange mere før jeg blive sådan helt tilfreds. Det var faktisk også første gang jeg rigtigt brugte striping tape og dermed måtte jeg hive på andres erfaringer, både med hvornår/hvordan det skulle fjernes og hvordan det skulle lægges på. Nogen siger det skal fjernes mens lakken er våd og andre tør.. so what to do? 😀 Det blev en kombination 😛 Det er også derfor det ser så snusket ud omkring linjerne.. Jaja undskyldningerne er der mange af 🙂 Glæder mig meget til at se hvad alle de andre har fundet på 😀

Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂

Palmolive Mediterranean Moments Shower gel

Drømmer du dig tilbage til ferien? I så fald så er der lidt ekstra hjælp at hente hos Palmolive, som netop er kommet med 2 lækre showergels som netop skal bringe dig tilbage til feriestedet, i hvert fald hvis det har været lidt mere eksotisk end i DK 🙂 En del af det at rejse er alle de indtryk som man får. Både visuelt, men i den grad også via f.eks dufte. Så hvis man gerne vil forlænge ferie følelsen lidt, så er det her altså et godt bud at vaske kroppen i en blød lækker showergel som dufter helt fantastisk!

Palmolive Shower Gel

Palmolive Mediterranean Moments showergel med ekstrakt fra arganolie og mandelblomst og ekstrakt af abrikos og jordbær

De to varianter er henholdsvis med ekstrakt fra arganolie og mandelblomst, abrikos og jordbær. Den eksklusive arganolie kommer fra Marokko og fremstilles fra nødderne fra argantræer. Olien er kendt for sin fantastiske effekt på huden, bl.a. fordi den har et højt indhold af E-vitamin og andre vigtige antioxidanter. Men bare rolig duften af arganolien(den dufter nemlig ikke af blomstereng skal jeg hilse at sige) er der ikke, men der er til gengæld en blid og feminin duft af mandelblomst, som kombineret med effektive antioxidanter også beskytter huden.

Solmodne abrikoser fra Italien har et højt indhold af C-vitamin. Abrikos er også kendt for sin plejende effekt som efterlader huden silkeblød og gennemfugtet. Duften fra søde jordbær er indbegrebet af sol og sommer, men jordbær har også en gavnlig effekt for huden, bl.a. pga. af et højt indhold af antioxidanter. For begge showergels vedkommende så hænger duften ved på kroppen længe efter og er dejlig behagelig at vaske sig i og ikke mindst føles huden dejlig blød efter badet 🙂 Min favorit er klart den med abrikos og jordbær 🙂 Kan kun anbefale at forlænge feriefølelsen med de her to lækre showergels, også selvom du måske ikke har været udenlands 😉

Vejl. udsalgspris 500 ml: 39,95 kr. I handlen fra midten af september.

Produkter er modtaget til anmeldelse